ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.12.03

Lomborg renset

Uredelighedsudvalget har bl.a. i sin afgørelse af 7. januar d.å. betjent sig af begrebet "god videnskabelig skik", selvom de ikke har hjemmel til det. Det er ganske enkelt et alt for vagt begreb. Udvalget har endvidere hverken dokumenteret eller argumenteret for at Lomborg skulle være fagligt inkompetent. Og det har end ikke taget stilling til om det overhovedet kunne bedømme en bog som Lomborgs, der ikke er udformet som en egentlig videnskabelig afhandling, men som et forfriskende og provokerende debatoplæg med solide referencer til videnskabelig forskning.

Uredelighedsudvalget har desuden ladet de forskellige indgivne klager over Lomborg behandle samlet af de tre underudvalg, og ikke af det ene underudvalg der dækker samfundsfagene hvor Lomborg hører til. Formanden for selve arbejdsudvalget var desuden slet ikke samfundsforsker, men læge.

Seidenfaden understreger, at selvom man finder enhver tankegang a la "mest miljø for pengene" forkert og Lomborg skadelig, så kan og bør man tage afstand fra den sværtning af hans redelighed og det magtmisbrug af både offentlig myndighed og videnskablig autoritet der her har fundet sted.

Seidenfaden gør UVVU's magtmisbrug op i syv punkter, hvor først og fremmest skal nævnes:

UVVU manipulerer med begreberne for at sværte Bjørn Lomborg..... I stedet for at postulere at Lomborg skulle have været uredelig misbruger de en sondring mellem objektiv og subjektiv uredelighed til at knytte ham sammen med ordet uredelighed i deres konlusion.

UVVU lyver om Lomborgs bog, idet de hævder at Lomborgs bog ikke var blevet bedømt af fagfolk ved sædvanlig "peerreview", hvilket den faktisk var.

UVVU har været totalt ukritiske over for dem der har klaget og begunstiget dem på bekostning af Lomborg.

UVVU har krænket Lomborgs basale retssikkerhed i flere omgange ved ikke at forelægge ham afgørelsen i udkast og give ham mulighed for at forholde sig til den.

UVVU har svinet Lomborg til med subjektive udladninger på en måde der er helt usædvanlig og uhørt. Embedsmændene kritiserer at en række af afgørelsens formuleringer ikke lever op til de sproglige normer for god forvaltningsskik.

Og Seidenfaden konkluderer med rette at det virkeligt alvorlige ved sagen er, at så mange forskere var villige til at misbruge både den magt det offentlige her havde givet dem via UVVU-systemet og deres egen troværdighed og videnskabelige integritet for at få ram på en offentlig person ved at skandalisere ham som forsker. Dermed bliver affæren et angreb på den videnskabelige ytringsfrihed.

Sande ord i rette tid.

Rörsch finder det næsten ufatteligt, at de 25 videnskabsfolk i UVVU som har afsagt dommen ‘uredelig' i en sådan grad har ladet sig styre af det politiske spil uden at undersøge anklagerne i nærmere detaljer. For det er efter hans mening ganske åbenlyst, at anklagerne kommer fra en række frustrerede forskere der er blevet oprørte over at en outsider som Lomborg har kunnet sætte spørgsmålstegn ved deres tidligere publicerede, men aldrig indtrufne katastrofescenarier.

Rörsch peger endelig på det stærkt problematiske i, at Lomborgs kritikere til stadighed har henvist til 'anerkendte forskere', selvom sådanne netop ikke altid er de bedste til at bedømme en ny tilgang til et emne. De sidder ofte fast i dogmatisme - og kan dermed blive ansvarlige for en forgiftet atmosfære i forskningen, der blokerer for fremskridt.

Lomborgs bog, skriver Rörsch, er "et provokerende og sine steder også noget ensidigt værk, som anlægger nye synsvinkler på veletablerede sandheder inden for miljødebatten. Men det er også en imponerende samling af fakta og tal, som beskriver vores nuværende kendskab til den verden vi lever i."

Godt at en lang række videnskabsmænd med professor David Lando i spidsen i sin tid gik i aktion for Bjørn Lomborg og ved en storstilet underskriftindsamling fik rejst en fornuftens protest mod det angreb på den videnskabelige ytringsfrihed som UVVU's politiske dom dybest set var udtryk for.

Nu er luften renset. Enhver videnskabsmand har genvundet sin fulde ret til at ytre sig i den offentlige debat om ethvert emne der har hans interesse. Enhver er i sin fulde ret til at bruge sin faglige viden og ekspertise, når han indlader sig i debat, men der er og bliver forskel på videnskab og offentlig politisk debat. Den der indlader sig på politisk debat bør vedkende sig sin subjektivitet og undlade at misbruge sit navn og sin stilling til at give sine debatindlæg en autoritet de ikke har.

Og offentligheden, politikerne, vælgerne og menigmand bør til hver en tid lade være med at falde på næsen af beundring for 'den videnskabelige autoritet', så snart videnskabsmænd ytrer sig i den offentlige debat med klart politisk formål.

Lad os gentage hvad vi slog fast den 12.1.: Vor tids miljøproblemer er så komplicerede i både art og årsagsforhold, at det ligger uden for nogen videnskabsgrens eller noget videnskabeligt forums muligheder at beskrive verdens tilstand bare nogenlunde korrekt og dækkende. Men det er ikke destomindre noget sådant World Watch Institut forsøger med sin årlige publikation "Verdens tilstand", og det er præcis denne illusion Bjørn Lomborg har taget dygtigt, veloplagt og polemisk til genmæle imod med sin bog fra 1998 "Verdens sande tilstand".

Køl af! - lyder det fra Bjørn Lomborg  (11.1.08.)
Jagten på Lomborg
om Uredelighedsudvalgets uredelige dom 8.1.03. over Bjørn Lomborg.

Lomborg, realisterne og miljøforkæmperne
om topmødet i Johannesburg om 'bæredygtig udvikling'
- september 2002.

Link til:

Lomborgs hjemmeside
Instituttet for Miljøvurdering
Videnskabsministeriet