ARTIKEL FRA JERNESALT - 26.5.03.

Begrebet helhedsrealistisk novelle

Helhedsrealisme vil - som det fremgår af den introducerende artikel herom (Klik) - sige, at såvel den materielle som den åndelige side af tilværelsen betragtes som hørende til menneskets virkelighed, men at det iøvrigt ikke er muligt at bringe hele denne virkelighed ind i et egentligt entydigt filosofisk helhedssystem, da usikkerhed, mangedimensionalitet, åbenhed og komplementaritet er væsentlige kendetegn for den virkelighed vi lever i.

Den grundliggende filosofi kaldes helhedsrealistisk, fordi den på den ene side er realistisk i den forstand, at den overalt har jordnær praksis som et afgørende kriterium for virkelighedsprøvelsen og derfor afviser enhver overnaturlig, metafysisk, spekulativ eller absolut tydning eller forankring af den menneskelige tilværelse. Men den spænder på den anden side over den hele, uafkortede og irreducerede virkelighed, dvs over såvel den materielle side af virkeligheden, som vi kun har tilgang til via sansningen, som den åndelige side af virkeligheden, som vi kun har tilgang til via bevidstheden.

Der ligger i udtrykket helhedsrealistisk desuden en forhåndsaccept af det forhold, at virkeligheden i eksistentiel henseende må betragtes som en helhed, skønt den ikke kan betragtes således i naturvidenskabelig henseende. Denne betragtning, der ikke må forveksles med holisme, hænger nøje sammen med det dybdepsykologiske forhold, at helheden, med Vilh. Grønbechs udtryk, "er vort inderste jeg". De såkaldte psykiske primærprocesser kommer i tid før sekundærprocesserne, og de er netop kendetegnet af helhedsbetragtning.

Helhedsrealismen udelukker på ingen måde kunst eller litteratur der nøjes med at beskrive dele af virkeligheden. Om et maleri er stor, inspirerende kunst afgøres ikke af om dets motiv er abstrakt som hos Jorn, impressionistisk som hos Monet, eller naturalistisk som hos de de gamle malere. Og for litteraturens vedkommende kan en moderne novelle eller roman der beskriver et snævert overklassemiljø eller et snævert hashmiljø naturligvis være af lige så stor kunstnerisk og sproglig værdi som en bred episk slægtsfortælling som Thomas Manns "Buddenbrook".

Men den snævre indfaldsvinkel og beskrivelse kan være med til at fragmentere tilværelsen på en sådan måde, at det støtter tendensen i retning af etisk og politisk uforpligtethed. Resultatet bliver let kunst for kunstens skyld, altså udtryk for en æstetisk holdning til livet.

Helhedsrealismen lægger vægt på at få alle sider af tilværelsen med, altså ikke blot de formelle og skønne sider, men også de moralske, politiske, psykologiske og eksistentielle eller religiøse fænomener i bredeste forstand. Og dette betyder egentlig, at den brede roman (Mann eller Pontoppidan), det store drama (Shakespeare), den store opera (Wagner) og den store film (Bergman) kommer begrebet nærmest. Men principielt kan enhver form benyttes, herunder novellen.

Den konkrete novelle "Spillet ude?" skal ikke analyseres eller beskrives nærmere her. Men det er dog på sin plads at gøre opmærksom på, at helhedsrealismen kommer frem derved, at novellen med udgangspunkt i en meget konkret og aktuel begivenhed beskæftiger sig med både det store og det små, med både politiske og religiøse spørgsmål, med både sociale og seksuelle forhold - og med såvel nøgterne, dagsbevidste synsvinkler som underbevidste, fantastiske og religiøse. Og gør det på en respektløs måde - der igen gerne skulle pege på den humor der iøvrigt præger Jernesalt.