utils prefix normal JERNESALT - annan

ARTIKEL FRA JERNESALT - 27.2.06.

Koffi Annans fejlvurdering

FN's generalsekretær Koffi Annan åbnede forleden en konference i Qatars hovedstad Doha om forholdet mellem islam og Vesten - indkaldt af FN-tænketanken Civilisationernes Alliance. Som navnet angiver vil tænketankens 19 medlemmer fremme en alliance mellem civilisationerne frem for at acceptere det sammenstød andre som den amerikanske forsker Samuel P. Huntington har talt om og hvormed ofte forstås en mere eller mindre voldelig konfrontation mellem to geografisk adskilte verdener.

Mødet var indkaldt og planlagt for længe siden, men blev helt og holdent præget af visse Muhammed-tegninger i en vis dansk avis - og de voldsomme mod Danmark rettede reaktioner de har givet anledning til i den muslimske verden. Den alliance, dialog og gensidige forståelse der var drømmen for konferencen måtte vige for kendsgerningen om et reelt sammenstød mellem to kulturformer der har afsløret langt dybere kløft mellem parterne end nogen hidtil har villet være ved.

Det britiske tænketanksmedlem, religionshistorikeren Karen Armstrong indrømmede da også at sagen om tegningerne ikke er en isoleret sidehistorie, men selve kernen i konflikten. Folk i Vesten føler at de har ret til at sige hvad som helst om profeten Muhammed og islam. Men muslimerne føler frie ytringer om Muhammed som en krænkelse af deres følelser på linje med USA's bombning af Irak.

Sådan udtaler Koffi Annan sig selvsagt ikke. Det er han for meget diplomat til, og han nævner end ikke direkte Danmark i sin kritik af manglen på gensidig forståelse. Annan udtrykte sig derimod på denne måde: "De stødende tegninger af profeten Muhammed blev først udgivet i et vestligt land som først for nylig har fået en væsentlig muslimsk befolkning, og som endnu ikke er sikker på, hvordan det skal tilpasse sig den. Og nogle af de stærkeste reaktioner - måske især de mest voldelige - har været set i muslimske lande, hvor mange føler sig som ofre for overdreven vestlig indflydelse eller indblanding."


Der er for så vidt intet nyt i generalsekretærens synspunkter. Han fik tidligt en orientering om sagen og den danske regerings holdning af udenrigsminister Per Stig Møller i London, men lagde efterfølgende ikke skjul på at han fandt tegningerne anstødelige - og voldelige reaktioner på dem uacceptable. Ved at undgå at nævne Danmarks navn udtrykkeligt har han i hvert fald ikke lagt op til yderligere eskalering af sagen, men omvendt gælder også at hans vurdering undergraver muligheden for at eventuel mægling i striden kan henlægges til FN-regi.

Udenrigsminister Per Stig Møller reagerede relativt skarpt ved at understrege at det naturligvis ikke er Danmark der skal tilpasse sig det muslimske mindretal, men omvendt. Og også Venstres politiske ordfører Jens Rohde meldte klart tilbage, at der intet grundlag er for mægling, hvis kravet lyder at Danmark skal tilpasse sig.

Ej heller skal det forbigås at såvel den østrigske udenrigsminsiter Ursula Plassnik, der p.t. er EU-formand, som EU's udenrigstalsmand Javier Solana meldte afbud til et møde i Qatar med Annan og generealsekretærerne for Den Arabiske Liga og Den Islamiske Verdenskongres. Tidligere har Tyrkiets krav om undskyldning fra dansk side diskvalificeret dette land som mægler.


Mægling er ganske enkelt løgn og bedrag. Og jo tidligere man indser dette, jo bedre.

Danmark ønsker fortsat dialog mellem kulturer/religioner - og har i årtier stået som eksponenter for velvillig udbygning af kontakter til fremme af den gensidige forståelse. Men ytringsfriheden i Danmark er ikke til diskussion, og så nytter det ikke at komme og sige at ytringsfriheden ikke gælder tegninger af profeten Muhammed, hvis der skal være dialog.

Man kan diskutere hvor grænserne for krænkelse af menneskers religiøse følelser skal gå, hvis der overhovedet skal være nogen, og man kan beklage at såvel den danske statsminister som Jyllands-Postens chefredaktør på grund af det stærke ydre pres har fundet det nødvendigt officielt at beklage at muslimer er blevet krænkede, men holder man fast på ytringsfriheden som ufravigeligt princip, så tillader man reelt krænkelse af religiøse følelser - således som man i Storbritannien har gjort i Salman Rushdies og i Holland i Theo van Goghs tilfælde.

Enhver kan - hvis han vil - vise det hensyn over for muslimer at undlade enhver provokation der kunne tænkes at støde deres følelser, men ingen har pligt til at gøre det, omend de fleste vil finde det naturligt, ja, selvfølgeligt, i tilfælde af død og sygdom eller traumer der kan føres tilbage til skånselsløs forfølgelse af et mindretal (Holocaust). Men den slags er der jo netop ikke tale om i muslimernes tilfælde. Problemet med dem er derimod at de har så stærke følelsesmæssige bindinger til profeten Muhammed, at det i realiteten er umuligt at ytre sig frit, kritisk og humoristisk om ham uden at de føler sig krænkede. Hvis Vesten skulle acceptere de muslimske normer for omtale af profeten, koranen eller islam som sådan, så ville det blive umuligt frit at anfægte islams dogmer, skrifter eller skikkelser. Vesten ville havne i lige netop den totale mangel på autoritetskritik som er uforenelig med demokrati og sekularisering.


Men - som understreget mange gange på Jernesalts sider - så har moralisterne i hele verden travlt med deres opstød og fordømmelser, fordi de - prisværdigt nok - vil fred og fordragelighed, men uheldigvis vælger disse målsætninger frem for sandhed, åben debat, nødvendig konflikt og klar konfrontation, og dette på trods af at den muslimske part i sammenstødet har knyttet så stærke personlige og kollektive følelser til deres skrifter og profeter at de reelt ikke tåler at fremmede ser på autoriteterne med friske, kritiske eller humoristiske øjne. Muslimerne fortolker deres religion absolutistisk så den bliver komplet umulig at tilpasse de normer og den sædvane der karakteriseret de frie sekulariserede vestlige samfund.

Dette er den sørgelig kendsgerning som gør et kultursammenstød uundgåligt i en globaliseret tid med store befolkningsforskydninger. Og derfor er det en fundamental fejlvurdering at Koffi Annan nu påstår at det er tilpasning til den nye muslimske indvandring der gør danskerne/vesterlændingene usikre på situationen.

Bevares, det er da en pæn formulering, men Annan kender ikke danskerne godt nok til at vide, at vi ikke er usikre på ytringsfrihedens eller humorens afgørende betydning, men tværtimod både mener og i årtier har haft tradition for at gå ud fra at stor eksistentiel humor aldeles ikke standser ved religiøse emner. Der kan naturligvis konstateres usikkerhed m.h.t. bedømmelse af de overraskende voldsomme reaktioner fra muslimerne i Mellemøsten, fordi den har mistet enhver fornuftig proportion. Og der kan også konstateres overraskelse over danske muslimers lidet danske medvirken til opgejling af stemningen mod Danmark i Mellemøsten - og over visse muslimske diplomaters lidet diplomatiske medvirken til det samme. Men der er ikke usikkerhed med hensyn til at konkludere at det altsammen i sidste ende er værst for muslimerne selv, og at det vil være en ubærlig ulykke for Danmark/Vesten hvis vi skulle overtage de muslimske normer for omgang med religiøse forestillinger.


Der er ikke mange skribenter eller organer - der som Jernesalt - slår til lyd for at humor og religion dybest set hører sammen, og at forsvaret for ytringsfriheden derfor i virkeligheden er et forsvar for den åndsfrihed uden hvilken vi ville være et stækket, undertrykt og ufrit folk. Men der er bred opbakning i befolkningen - til forskel fra de moralsk forvirrede intellektuelle og mediefolk - til regeringens forsvar for ytringsfriheden. Derfor hjælper Koffi Annans moralistiske felttog ikke en døjt - til andet end opretholdelse af muslimernes illusioner.

Men det ligner ham godt nok. For hans grundliggende filosofi er troen på alle kulturers absolutte ligeværd. Det er naturligvis denne tro der gjorde ham til den foretrukne mand som generalsekretær for FN. Men det er samme tro der får ham til at vige tilbage fra handling når det virkeligt gælder forsvaret for friheden og demokratiet som det gjorde da FN skulle tage stilling til krigen mod Saddam Hussein. Sanktionerne mod Irak på grund af landets overtrædelse af en klar resolution fra Sikkerhedsrådets side havde vist sig nytteløse. Deres eneste virkning var en udsultning af den irakiske civilbefolkning. Men FN kunne ikke blive enige om videregående skridt, fordi disse ville indebære krænkelse af et enkelt muslimsk lands suverænitet og mange muslimers følelse af krænkelse over den sekulariserede vestlige kulturs fremfærd.

FN afslørede dengang sin uegnethed til at løse de største politiske problemer på verdensplanet. Koffi Annan var og er helt på linje med flertallet i Sikkerhedsrådet og Generalforsamlingen, skønt det katastrofale underskud af demokrati, frihed og sekularisering i overvældende mange af nationerne er en sørgelig kendsgerning.

Koffi Annan er et sympatisk og velmenende menneske, men må ikke desto mindre karakteriseres som en uforbederlig moralist og naiv tilhænger af kulturernes ligeværd. Og han er derfor en eklatant fiasko som 'mægler' i kultursammenstødet mellem den muslimske og den vestlige verden. Mægling i hans øjne er bevarelse af status quo. Men både Rushdie-romanen, Theo van Gogh-filmen og Muhammed-tegningerne viser - tillige med terroren 11.9.01 og bomberne i Madrid og London - at status quo under ingen omstændigheder skal bevares, hvis de politiske, kulturelle og religiøse grundkonflikter skal tackles så en løsning bliver mulig.

En løsning forudsætter tværtimod at muslimerne opgiver deres religiøse absolutisme. Men dette er Koffi Annan den sidste der vil indse og vove at sige ligeud.

Jan Jernewicz


Henvisninger:

Nej til mægling og nej til undersøgelse  (23.2.06.)
Kampen mod terrorismen kan ikke afhænge af FN alene  (21.5.05.)

Den arabiske fanatisme suspenderer fornuften effektivt
- og blokerer dermed sekulariseringen  (29.1.06.)

Muslimerne må gøre op med al islamisk absolutisme  (7.12.05.)
Arabisk æresfølelse er utidssvarende   (7.11.05.)

Muhammed-sagen (oversigt over artiklerne fra og med 20.10.05.)   Klik


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal