ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.11.04.

Frihedspris til Ayaan Hirsi Ali

Siden kom hele affæren om den muslimske indvandrer, lægen og kommunalbestyrelsesmedlemmet Fatima Shah, hvis synspunkter om Sharia-lov, stening af kvinder og overvågning af folk der kritiserer islam var helt uforenelige med socialdemokraternes grundholdninger.

Men i går lørdag blev hele sagens store vigtighed understreget særligt stærkt på Venstres landsmøde, som uddelte sin Frihedspris 2004 til Theo van Gogh-filmens manuskriptforfatter, den somalisk-hollandske kvinde Ayaan Hirsi Ali, der er liberalt medlem af Hollands parlament, men har måttet gå under jorden efter mordet på grund af personlige trusler mod sit eget liv.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte i sin åbningstale på landsmødet: "Nu er vi kommet dertil, at det også i Europa kan koste livet at udnytte sin ytringsfrihed. Kommet dertil, at et parlamentsmedlem må leve i skjul. Blot fordi ytringsfriheden er brugt til at sige noget kritisk om islam. Lad mig sige det, så det ikke kan misforstås: I et frit folkestyre kan vi udtale os kritisk om hvad som helst og hvem som helst. I et moderne, oplyst samfund kan alt blive underkastet kritisk analyse og debat. Biblen såvel som Koranen."

Videre sagde statsministeren: "Vi må på det kraftigste fordømme disse brutale overgreb på ytringsfriheden. Drabet på Theo van Gogh er mere end et drab på et enkelt menneske. Det er et angreb på de grundværdier som vores frie og demokratiske samfund bygger på. Hvis vi dukker hovedet i denne sag, forråder vi vores frihedsidealer. Til islamiske fundamentalister og tyranner og terrorister af alle slags må vi sige klart og tydeligt: Vi hylder friheden. Vi hylder frisindet. Vi hylder fremskridtet."

Amtsborgmester Carl Holst begrundede på landsmødet uddelingen af frihedsprisen med bl.a. disse ord: "Vi må ikke bøje os for fundamentalister. Vi må ikke vige. For det der skete i Holland, kan og må ikke overses. Heller ikke i Danmark, hvor vi også ser stadig flere anslag mod ytringsfriheden fra rabiate muslimer."

Imam Fatih Alev udtalte til TV2-nyhederne, at Ayaan Hirsi Ali ikke fortjener en sådan pris, for hun er en provokatør der har arbejdet for at skabe spænding i det hollandske samfund. Prisen kan virke som en provokation på de unge muslimer der i forvejen er frustrerede. Alev kaldte ligeud prisuddelingen for udslag af naivitet i Venstre, nemlig i henseende til at tro at det kun er muslimer der stødes hvis ytringsfriheden går for vidt. og han opfordrede såvel politikere som kunstnere til ikke at udfordre grænserne og grave grøfter.

Og den engelsk-talende imam for Det muslimske Trossamfund i Danmark Ahmad Abu Laban mente, at europæerne søger det ekstreme og mærkelige, så når nogen udtaler sig provokerende om muslimer, så bifaldes det af ikke-muslimerne.

Udtalelserne kan i og for sig ikke undre. Men de afslører en dybt beklagelig mangel på forståelse for grundproblemet, at ytringsfriheden er en væsentlig del af demokratiet og sekulariseringen, at den også omfatter kritik af religionerne, inkl. de hellige skrifter og personer, og at muslimer der vil integreres i lande som Danmark og Holland må lære at acceptere disse forhold.

Muslimer kan være lige så frustrerede som de være vil, og grundene til deres frustrationer kan være hvad de være vil. Det rokker ikke det fjerneste ved den kendsgerning, at de aldrig bliver integrerede i demokratiske og sekulariserede lande, medmindre de accepterer ytringsfriheden fuldtud og dermed også accepterer at de til hver en tid må affinde sig med kritik af deres egen religion.

Fejlen ved muslimers krænkede følelser i forbindelse med kritik af sharia-lovgivningen eller af koranen og profeten Muhammed ligger ikke i kritikkens art eller fremførelse, eller i afstanden mellem deres holdninger og omgivelsernes, men ene og alene i deres egen sarthed. Og denne kommer igen af, at de i kraft af hele deres opvækst og oplæring i hjem, moské og koranskoler i den grad indoktrineres i troen på islams, koranens og profetens absolutte sandheder, at de er fuldstændigt afskåret fra den indsigt der ligger i den sekulariserede tankegang, at al religion er historisk betinget og følgelig som ethvert andet fænomen kan gøres til genstand for kritiske analyser.

Sådanne analyser rokker ikke automatisk ved en religions subjektive betydning for et menneske eller en kultur, men alene ved dens karakter af noget absolut og objektivt. Muslimernes store frygt for, ja deres store had til kritik af koranen og profeten Muhammed ligger altså i deres egen manglende skelnen mellem subjektiv og objektiv sandhed, og dermed i den manglende forståelse for eksistentielle sandheders subjektivitet.

Men dette er muslimernes problem. Og ikke noget sekulariserede mennesker - uanset anden tro eller mangel på tro - behøver at bøje sig for.

Derfor er det godt, at vi har fået denne diskussion om Theo van Goghs og Ayaan Hirsu Alis film 'Submission' såvel som reaktionerne mod Fatima Shah - og nu sidst Venstres Frihedspris til Ayaan Hirsi Ali.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen kunne da også i TV2-nyhederne slå fast, at Frihedsprisen ikke var ment som en provokation over for muslimerne som sådan, men som en støtte til en liberal politiker der havde rejst kritik af den grove kvindeundertrykkelse hun personligt har været udsat for og som visse muslimske fundamentalister åbenlyst forsvarer.

Mordet på Theo van Gogh  (14.11.04.)

Mordet på en karismatiker  (Pim Fortuyn myrdet maj 2002)

Sharia, Sherin og sekularisering  (Danmark/Religion - 29.9.02)
Artikel om Sherin-Khankan-sagen og Det Radikale Venstre

Islam - en trussel?  (26.7.02.)
Artikel om den vigtige forskel mellem islam og islamismen
og om truslen fra den politiske islam.

Religion, eksistens og sekularisering -
eller Religion, Politiken - og Europas fremtid   (3.6.02.)