utils prefix normal JERNESALT - valg11f

ARTIKEL FRA JERNESALT - 12.5.11.

Øget grænsekontrol som led i politisk forlig

For knap en måned siden konkluderede undertegnede at der på grund af socialdemokraternes og Dansk Folkepartis stilling til efterlønsreformerne kun kunne drages den ene slutning at der ikke bliver rørt grundliggende ved efterlønnen i de igangværende forhandlinger om regeringens 2020-plan, og at disse derfor kun kunne ende med valg.

Jeg tror fortsat valget kommer, fordi regeringen reelt er handlingslammet ved ikke at kunne få store reformer igennem på denne side af et valg, men må dog indrømme at forhandlingerne med både Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har været overraskende.

De radikale har overvundet deres afsky for at sidde i realitetsforhandlinger med VKO og er efter statsminister Lars Løkke Rasmussens meget bevidste justering af Anders Fogh Rasmussens politiske linje modigt og konsekvent vendt tilbage til den gamle og ægte radikale politik at skaffe sig mest mulig indflydelse ved at forhandle fordomsfrit til alle sider. Det betyder konkret at partiet satser på forlig med regeringen om 2020-planen med tilhørende justering af efterlønsordningen, men dog samtidigt fastholder at man efter valget vil pege på socialdemokraternes formand som ny statsminister.

Det er præcis en sådan nuanceret - næsten 'komplementær' - holdning som uhyre mange mennesker på både venstrefløjen og højrefløjen ikke kan fatte. De tænker i enten-eller-baner og forlanger at de radikale enten skal støtte rød blok eller blå blok og altså lade være med at støtte den blå blok i finanspolitikken og den røde blok i regeringsspørgsmålet. Det er faktisk fornuftig politik fordi den modvirker den alt for simple og meget ødelæggende rene blokpolitik som dansk politik er endt i, og som de radikale allerede gik ind i da Marianne Jelved tog prinicpielt afstand fra Anders Fogh som en ligefrem farlig mand fordi han samarbejde med Dansk Folkepari. Det førte som bekendt til en splittelse af de radikale i form af oprettelse af Ny Alliance (senere Liberal Alliance), idet nogle af partiets folketingsmedlemmer gerne ville samarbejde med den borgerlige regering.

Men Anders Fogh har for længst af egen fri vilje søgt nye græsgange i Bruxelles, og efterfølgeren er en anden politikertype der efter et par års usikkerhed langt om længe har lagt en ny linje. Hos de radikale er Marianne Jelved blevet afløst af Margrethe Vestager som politisk leder - og mellem denne og Helle Thorning-Schmidt er der kold luft, fordi socialdemokraterne indgik aftale om et fælles regeringsgrundlag, kaldet 'Fair løsning' sammen med Socialistisk Folkeparti hen over hovedet på de radikale. Det dummeste socialdemokraterne længe har foretaget sig - også set med forhenværende socialdemokratiske ministres øjne.

Konsekvensen bliver nemlig nu at selvom valget efter alle meningsmålinger at dømme ender med en socialdemokratisk ledet regering under Helle Thorning, så vil den fra første færd få problemer med en sammenhængende økonomisk politik, fordi de radikale går deres egne veje og i nogle spørgsmål vil stemme sammen med V, K og DF uden om S og SF. Denne udsigt har allerede fået Berlingskes kommentator Niels Krause-Kjær til at spå at Helle Thorning kan blive den svageste socialdemokratiske statsminister siden Anker Jørgensen. Og det lyder jo ikke opmuntrende. Visse socialdemokratiske borgmestre er da også allerede ude med gode råd om at partiet bør give sig i efterlønsspørgsmålet.....


Det har Dansk Folkeparti allerede gjort - og det er den anden store overraskelse. Og det er naturligvis ikke sket betingelsesløst.

Den ene betingelse har været at efterlønnen ikke bliver totalt afskaffet, men bibeholdt i en eller anden acceptabel form. Adgangen til efterløn bliver begrænset som led i den store tilbagetrækningsreform, der betyder at folk skal forblive på arbejdsmarkedet et par år mere for at skaffe flere hænder til opretholdelse af den for Velfærdssamfundet nødvendige produktion. Men det ser også ud til at efterlønsordningen på et enkelt punkt bliver forbedret, idet der vil blive en mindre modregning i privatpensionen for såkaldte småsparere end den der gælder i dag. Om det er tilstrækkeligt til at DF kan holde på alle sine vælgere, får stå hen. Visse interviews med partimedlemmer kunne tyde på at der trods alt er nogen forståelse for at det er samfundsøkonomisk nødvendigt at justere efterlønsordningen.

Den anden og afgørende betingelse for at få Dansk Folkeparti med i VK-regeringens 2020-plan har været modydelser der egentlig ikke har meget med økonomi at gøre, men som DF lægger vægt på. Og den væsentligste 'betaling' har været et forslag om hurtig gennemførelse af øget (permanent) grænsekontrol, et forslag som de konservative og erhvervslivet principielt er imod, men som nu viser sig at have fået støtte også af socialdemokrater og SF. Problemerne med voldsom stigning i hård kriminalitet (systematiske hjemmerøverier) særligt fra indrejsende østeuropæere har betydet at flere og flere forlanger at der skal ske noget. Problemet er at permanent grænsekontrol strider mod Schengenaftalen i EU.


Om øget grænsekontrol med nye kontrolanlæg, videoovervågning og døgnbemandede grænseovergange overhovedet vil være særligt effektiv er et spørgsmål for sig. Men man har dog gode erfaringer fra Sverige - og nye scanningsmetoder til kontrol af køretøjer vil formentlig også hjælpe. Desuden skal der være øget stikprøvekontrol - og derfor stilles mere mandskab til rådighed. Under alle omstændigheder bør man vente med en bedømmelse indtil ordningen har virket et stykke tid. Det lyder umiddelbart usandsynlig at der slet ikke vil kunne måles en effekt af ordningen.

Modstanderne af stramningen råber naturligvis op om at Danmark blivet et mere lukket land, og specielt lyder der voldsom kritik fra nordtysk side. Nogle gener for almindelige, skikkelige mennesker (herunder daglige pendlere) vil ordningen givetvis medføre, men Danmark vedbliver at være et lige så åbent land som hidtil. Alle der har lovligt ærinde i landet kan komme ind, EU-borgere fortsat helt frit. Det er det relativt lille antal af decideret uønskede personer man ønsker at begrænse. Og det vil unægteligt sige, at man tillader sig den i mange humanisters øjne uhumanistiske praksis at skelne mellem folk og regne nogle for ønskede og andre for uønskede.

Jeg giver ikke meget for dette humanistiske lighedsdogme. For det indebærer jo at man ikke skulle kunne sætte skel mellem almindelige borgere og forbrydere, eller mellem skikkelige mennesker og ondsindede mennesker. Og det er da ellers en forskel der er til at tage og føle på og som har stor effekt i praksis.


Hele ulykken med Schengen-aftalen fra 1985 - som Danmark tilsluttede sig i 1997 og som de øvrige nordiske lande, inklusiv Norge og Island, også er med i - er netop at den i princippet sikrer en absolut fri bevægelighed inden for EU's grænser og således ophæver grænsekontrol mellem EU-landene indbyrdes. En sådan ordning må betragtes som ganske fornuftig hvis landene er nogenlunde ensartede og har nogenlunde samme kriminalitetsgrad og -mønster (for så kan nært politisamarbejde på tværs af grænserne klare de fleste problemer), men den bliver problematisk i samme øjeblik nye medlemslande har en lavere standard - og dette var og er just tilfældet med de østeuropæiske lande der er kommet til siden 2001. I Danmark har vi fået såvel polske bander som rumænske romaer at slås med - og det har aldrig været meningen med Schengen-samarbejdet at besværliggøre denne kamp.

Eksperter peger på at den nye permanente grænsekontrol direkte strider mod Schengenaftalen - og at Danmark kan risikere at komme for EU-domstolen. Om det holder stik vil tiden vise. Men skulle det komme dertil, bekræfter det kun påny at juristerne i Bruxelles og Strasbourg har fået alt for stor magt i EU. De vil ensrette EU fordi de principielt sætter juraen over kulturforskellene og i realiteten modarbejder nationale løsninger på nationale problemer.

Dette er hvad Dansk Folkeparti mener og altid har ment - og det er hvad de kan skaffe sig vælgertilslutning på og som socialdemokraterne derfor også bliver nødt til at vise forståelse for, når kriminelle østeuropæeres røvertogter i landet bliver for mange og for grove.

Man kan more sig over at Dansk Folkeparti har held med at skaffe sig indrømmelse på dette felt fra Venstre og Konservative som betaling for forlig om efterlønsjusteringen. De to ting har logisk set intet med hinanden at gøre. Men sådan er politik - og det er iøvrigt ikke sikkert at det særlige forlig kommer til at udskyde valget. Det afgøres i de fortsatte forhandlinger om selve 2020-planen.

Jan Jernewicz


Henvisninger:

Links til:

EU-oplysningen om Schengen-aftalen

Folketinget - med links til medlemmer og partier
Finansministeriet

Venstre
Socialdemokraterne
Dansk Folkeparti
Socialistisk Folkeparti
Det konservative Folkeparti
Det radikale Venstre
Enhedslisten
Liberal Alliance


Relevante artikler på Jernesalt:

Historisk forlig mellem VKO og R om tilbagetrækningsreform  (14.5.11.)
Valget nærmer sig  (19.4.11.)

Indvandrerdebatten - Naivitet og fordummelse i politik IV  (14.3.11.)
Vælgernes naivitet - Naivitet og fordummelse i politik III  (10.3.11.)
Politikernes uskikke - Naivitet og fordummelse i politik II   (8.3.11.)
Naivitet og fordummelse i politik (I - grundproblematik)  (4.3.11.)
Efterløn og politisk afmagt  (4.1.11.)
Status over året 2010  (31.12.10..)
Er dansk politik havnet i drillerier og stilstand?  (13.11.10.)
Lystigt valg mellem Helle og Løkke  (7.10.10.)


Artikler om Danmark


Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal