utils prefix normal
JERNESALT - usavalg08c
ARTIKEL FRA JERNESALT - 5.3.08.
Demokraterne strides videre efter Hillary Clintons delsejre
Efter Hillary Clintons sejre ved primærvalgene i Ohio, Texas og Rhodes Islands i går, tirsdag den 4. marts, kan det konstateres at Obama Barrack fortsat fører i den totale optælling og fortsat har gode chancer for at vinde den endelige nominering til august, men at Hillary Clinton langt fra er slået ud. Tirsdagen - også kaldet 'Critical Tuesday' til forskel fra 'Super Tuesday', fordi den omfattede valg der kunne blive udslaggivende for begge kandidater - afgjorde altså ikke de to kandidaters indbyrdes kamp om nomineringen, men dømte dem til en fortsat hård og opslidende valgkamp der meget vel kan fortsætte lige til konventet i august.
Clintons sejre i Ohio og Rhodes Islands var sikre, mens resultatet i Texas blev næsten dødt løb, endda med den forskel at det var primærvalget i staten der sikrede Clinton sejren (Hun fik 51 % mod 48 % til Obama), hvorimod den samtidige, friere 'caucus'-afstemning i staten gav den omvendte sejr til Obama (52 % mod 48 %) og dermed også en lille gevinst i den tredjedel af det totale antal delegerede der vælges på denne måde i Texas. I Vermont vandt Obama med 60 %.
Tælles de superdelegerede med i opgørelsen, skønnes Obama Barrack alt i alt ifølge CNN at have 1451 delegerede bag sig mod Clintons 1365, idet hendes andel af de superdelegerede foreløbigt ligger på 238 mod Obamas 194. Men mange af dem vil svinge med hovedtendensen.
Begge kandidater har satset uhyre mængder penge og energi i valgkampen i Ohio og Texas, så resultatet tyder i hvert fald på at Obamas ellers sikre 'momentum' gennem en hel måned er taget af i styrke. Det skyldes formentlig de stadigt hårdere angreb mod ham fra Hillary Clintons side, men også rygter om Obamas stillingtagen i økonomiske-politiske spørgsmål. Og stadigt trækkes han med usikkerheden om selve substansen i de politiske visioner. Hans stærkeste kort er fortsat budskabet om forandring - og den karisma han udstråler som en fornyer der ikke tilhører det etablerede system i Washington.
Der er næppe tvivl om at Hillary Clinton til det sidste vil udnytte alle de svagheder Obama Barrack har og som vil blive blottet. Finder hun alt for graverende eller uheldige ting, kan det afgøre kandidaturen, og hun vil givetvis få god hjælp i sit forehavende fra republikanernes side - af den simple grund af de vil foretrække hende som modkandidat til McCain.
John McCain vandt republikanernes primærvalg i går i sikker stil. Modkandidaten Mike Muckabee havde ingen chancer - og da McCain nåede op over det nødvendige antal delegerede til den endelige opstilling (dvs op over 1191), trak Muckabee sig fornuftigvis hurtigt. McCain ventes allerede i morgen at få præsident Bush's definitive tilslutning ved et møde i Det hvide Hus.
Som sagt vil republikanerne foretrække Hillary Clintons som demokraternes modkandidat til november, da McCains chancer for at vinde valget da vil være større end hvis modkandidaten hedder Obama. Hillary og McCain ligger i virkeligheden tæt på hinanden politisk, de repræsenterer begge det etablerede system, og de vil begge blive betragtet som kandidater der kan og vil sikre kontinuiteten i både udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Men Hillary Clinton har sit navn imod sig. Ikke blot republikanerne, men mange almindelige vælgere på midten vil fravælge hende, allerede fordi hun er en Clinton, gift med Bill. Men når det er sagt, skal tilføjes, at republikanernes skyts mod Obama Barrack, hvis det bliver ham de skal kæmpe imod, ikke vil blive skånsomt.
Republikanernes kan nu trække vejret i flere måneder - og koncentrere sig om at sikre opslutning til McCain i egne rækker inden den afsluttende valgkamp går i gang. Nogle mener ganske vist, at det kan skade partiet, at deres kandidat nu en rum tid vil være uden for mediernes store opmærksomhed, men vigtigere turde være, at partiet ikke skal bruge flere kræfter på at skændes indbyrdes. Jo hårdere kampen mellem Clinton og Obama bliver de næste måneder - og den vil blive hård - jo flere kræfter vil republikanerne have til slutkampen.
Det har overrasket at McCain har fået så overbevisende en sejr så hurtigt, og det er en overraskelse, at republikanerne dermed har fået en ganske god chance for at vinde præsidentvalget 2008 efter at den siddende republikanske præsident er blevet mere og mere upopulær i befolkningen. Men amerikanske valg er nu engang fuld af overraskelser. Og hvem der end vinder, er virkeligheden den samme at skulle håndtere. Foretrækker vælgerne til sin tid forandringens mand, vil de få den overraskelse, at han - uanset sine visioner og karismatiske budskaber - er tvunget til at forholde sig til de realiteter de amerikanske politikere og den amerikanske regering under George W. Bush har skabt i USA såvel som ude i verden.
Jan Jernewicz
Henvisninger:
Links til amerikanske websites:
CNN
New York Times
Washington Post
Hillary Clinton
Barack Obama
John McCain
Relevante artikler på Jernesalt:
Endelig veg Hillary Clinton pladsen for Barack Obama (8.6.08.)
USA' Super Tirsdag 2008 (7.2.08.)
Overraskelse i New Hampshire (9.1.08.)
Status over året 2007
USA og Irak - september 2007 (18.09.07.)
Irak - et håbløst historisk tilfælde? (10.8.07.)
Fred og fare - ifølge Sven Burmester (19.7.07.)
G8-topmødet ude af fornuftige proportioner (14.6.07.)
Bush's nye Irak-strategi (12.1.07.)
Bush og republikanerne tabte (9.11.06.)
Irakkrigens problematik - op til midtvejsvalget (25.10.06.)
Republikanerne og moralen - op til midtvejsvalget (20.10.06.)
Artikler om USA
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|
|
|