utils prefix normal JERNESALT - tyskvalg17groko2

ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.2.18.

Grotesk forløb i GroKo-forhandlingerne koster Martin Schulz dyrt

De tyske socialdemokrater fik på deres landsmøde den 21. januar et knebent ja på 56,5 procent til videregående realforhandlinger med CDU/CSU om eine Grosse Koalition (56,5 %) på den betingelse at partiet opprioriterede tre konkrete og effektive forbedringer af sonderingsgrundlaget: regulering af visse tidsfrister i arbejdsforhold, en begyndende ophævelse af såkaldt en særlig 'anden klasse' for medicintilskud og en mere 'hjertevarm' regulering af familiesammenføringer for flygtninge. Altsammen spørgsmål der ville give problemer for de borgerlige.

Partiformandens troværdighed var tydeligt kommet i bund, så bifaldet efter hans timelange indledende tale på landsmødet var kraftløst og kortvarigt og ikke nær på højde med socialminister Andrea Nahles' afsluttende appel for opbakning - endsige Juso-formanden Kevin Kühnerts klare og velbegrundede nej. Og ja'et kom kun i stand fordi det blev stærkt pointeret at alternativet ville være et nyvalg der med garanti vil give partiet et så klart nyt nederlag at Martin Schulz vil falde som formand og Angela Merkel derfor også som kansler. Martin Schulz og Andrea Nahles var tydeligt lettede da det knebne flertal var hjemme, men at Schulz ligefrem kaldte det "et stolt øjeblik for vores parti at vi kunne diskutere så afslappet og tolerant i en så spændt situation", viser partiets yderst alvorlige situation. For ligegyldigt hvad man ville gå med til, ville det betyde løftebrud i forhold til hvad man gik til valg på og specielt løftebrud på at Schulz flere gange havde sværget på at han ikke ville gå i koalition med kansler Merkel.

Men som bekendt gik det hverken bedre eller værre end at det tirsdag den 6. februar på et fælles pressemøde for de tre partier efter hårde og langvarige forhandlinger (til sidst et 24 timer langt møde) kunne meddeles at der var indgået en regeringsaftale på 186 sider og en fordeling af ministerposterne (med enighed om mange personer). Kansler Merkel havde bøjet sig for så mange af SPD's krav at medierne omgående kaldte hende taber i spillet - og understregede at hun kun havde bøjet sig for at kunne blive siddende som kansler. Martin Schulz på sin side lod forstå at det var for Tysklands skyld at SPD havde accepteret nødvendigheden af en stor koalition, men han lagde ikke skjul på at aftalen skulle godkendes af et flertal af partiets medlemmer ved en direkte afstemning frem til begyndelsen af marts, inden koalitionen kunne realiseres.

Den helt store overraskelse var at SPD fik de to tungeste ministerier næst efter kanslerembedet, nemlig udenrigsministeriet og finansministeriet. Udenrigsminister skulle den som mangeårig formand for EU-parlamentet velbevandrede Martin Schulz være, og finansministeriet skulle efter den legendariske CDU-politiker Wolfgang Schäuble tilfalde den arrogante Hamburger-borgmester Olaf Scholz, der ifølge regeringsaftalen skulle indlede en langt mere investeringspræget udgiftspolitik end Schäuble kunne drømme om. Scholz skulle desuden være vicekansler. Andrea Nahles skulle fortsætte som socialminister. Og den socialdemokratiske justitsminister og miljøminister ville også fortsætte. Men Schulz røbede at Andrea Nahles var indstillet til på førstkommende topmøde i partiet at blive udnævt til ny partiformand. Schulz var dermed definitivt ude af billedet som både partiformand og kanslerkandidat.

Men Schulz forregnede sig med hensyn til drømmeposten som udenrigsminister, for det viste sig hurtigt at den tidlige formand og stadigt fungerende udenrigsminister Sigmar Gabriel var dybt skuffet over at blive forbigået til posten - og han lod pressen vide at der var tale om et løftebrud fra Schulz' side. Gabriel var dog ikke mere skuffet end at han lod offentligheden vide at han nu fik mere tid til sin familie og sin lille datter, nu "manden med hår i ansigtet" skulle overtage posten. Men den onde ånd var sluppet ud af flasken. Baglandet i partiet protesterede så massivt mod Schulz' egenhændige afgørelse, at han omgående måtte meddele at han trak sig fra posten og slet ikke ville overtage nogen ministerpost i koalitionsregeringen.


Mage til nedtur for en socialdemokratisk partiformand er vist aldrig før set i Tyskland, og det inden for et års tid. Martin Schulz blev partiformand da den socialdemokratiske udenrigsminister Steinmeier blev valgt som forbundspræsident og den hidtidige partiformand og økonomiminister Sigmar Gabriel overtog det ledige udenrigsministerium. Og Schulz havde store tanker om både sig selv og partiet. Han ville skabe den tiltrængte fornyelse af partiet og blive ny kansler ved det forestående valg i september. Men ak, først måtte partiet indkassere tre valgnederlag i træk ved delstatsvalg, og siden endte forbundsdagsvalget den 24. september med en eklatant tilbagegang for partiet på godt 5 procent, så det havnede på sølle 20,5 % og var så langt fra kanslerposten som tænkes kan. Schulz tog konsekvensen og meldte ud at partiet under ingen omstændigheder ville gå ind i en ny koalition med CDU/CSU.

Men som bekendt forliste kansler Merkels forsøg på at danne koalition med De Frie Demokrater og De Grønne, og så gav forbundspræsident Steinmeier sig til tålmodigt at overbevise både Merkel og Schulz om at de for Tysklands og den hellige stabilitets skyld i det mindste måtte indlede sonderinger om muligheden for at danne en ny stor koalition. Og så måtte Schulz for Tysklands skyld æde alle sine ord i sig igen. - Det har ikke været let for ham. Og man skal ikke tro at han på noget tidspunkt har taget opgaven som en leg. Han opstillede tværtimod store krav - og haft udholdenhed og tålmodighed til at nå et resultat der sandsynligvis ville have kunnet gå igennem medlemsafstemningen. Men så dummede han sig med udenrigsministerposten - og tabte ikke alene den, men også sikkerheden for at få aftalen igennem partiafstemningen. Afstemningen kan stadig vindes, men det forudsætter faktisk, at Martin Schulz trækker sig fuldstændigt fra kampen om den - og overlader roret helt og holdent til Andrea Nahles. Den gamle fighter og moralist er faldet i kampen for partiets genrejsning, fordi han stolede for meget på sig selv og den umiddelbare store opbakning han fik i starten.

Men én ting har han fået ret i. Det skal være en yngre og en kvindelige partileder af tilstrækkeligt format der skal genrejse partiet. Og det har partiet fået med Andrea Nahles, der er kompetent og veltalende - og stadig kan holde brandtaler som dengang hun som Juso-formand talte partiet imod, og så er hun musikalsk og har humoristisk sans. Hun er blevet kaldt Tysklands Pippi Langstrømpe, fordi hun engang i 2013 i kritik af Angel Merkel fra talerstolen i forbundsdagen gav sig til at synge sin datters yndlingssang "Her kommer Pippi Langstrømpe, tula-hop, tula-hej, tula-hop-sasa."

Hun har endda chancer for at blive kansler efter Angela Merkel, for "Mutter Merkel" står efterhånden så svækket at hun formentlig bliver nødt til at trække sig som kansler og CDU-formand inden for et års tid. Og hun har ingen selvfølgelig efterfølger i egne rækker. Men unægteligt har Andrea Nahles et hårdt arbejde foran sig, for dels skal hun vinde afstemningen i partiet om den store koalition, dels skal hun have partiets procentandel af stemmerne op på den rigtige side af 30. Men hun er uden tvivl den rette til opgaven.

Det er og bliver imidlertid tankevækkende at tysk politik kan udvikle sig så mærkværdigt på bare et enkelt år. Politikernes troværdighed er i bund - og når valget i september så giver et ubestrideligt stort nederlag til begge de gamle koalitionspartnere og en Jamaica-koalition kikser, så burde man ikke indlade sig på dannelsen af en ny GroKo af CDU/CSU og SPD, men udskrive nyvalg - og i den forbindelse begynde at forberede sig på muligheden, ja nødvendigheden af en mindretalsregering, dvs gøre sig parate til at lave aftaler med partier der ikke direkte går ind i en koalition. Den slags er jo ikke tradition i Tyskland, men kendes fra andre lande - og kan faktisk fungere.

Nu må vi se om SPD haler et ja til den aftalte koalition af 6. februar hjem inden for de næste tre uger. Men koalitionen giver med en meget svækket Angela Merkel som kansler kun stabilitet på papiret. Det er ikke det Tyskland har brug for, og det er slet ikke det EU er bedst tjent med.

Ejvind Riisgård


Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com


Relevante artikler på Jernesalt:

Stort flertal i SPD for den store koalition med CDU/CSU  (4.3.18.)
Schulz og SPD kryber til GroKo-forhandlinger  (22.1.18.)
Tyske socialdemokrater i alvorligt dilemma  (8.12.17.)
Tyskland i alvorlig krise efter forliset af en Jamaica-løsning  (20.11.17.)
Tysk politik i langsom omstilling og regeringsdannelse  (25.10.17.)
Merkel og Schulz tabte det tyske valg, mens FDP og AfD vandt  (25.9.17.)
De tyske socialdemokrater synes havnet i desperation  (29.6.17.)
Altkansler Kohl død og borte  (17.6.17.)
Kan moralisten Martin Schulz true kansler Merkel?  (30.1.17.)
Terroren rammer midt ind den tyske julestemning og kanslerens troværdighed   (22.12.16.)
Tysk stramning af sexualloven efter Köln-overgrebene er lov-ideologi   (11.7.16.)
Alternativet für Deutschland vækker både bekymring og uforstand   (8.5.16.)
Erdogan laver ramasjang i forholdet til Tyskland på grund af en satire  (16.4.16.)
Merkel fortsætter ufortrødent sin splittelse af EU   (19.3.16.)
Massive nytårsovergreb på tyske kvinder sætter et "Før og efter Køln"  (13.1.16)
EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin  (22.11.15.)
Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab  (6.11.15.)
Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab  (20.10.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union  (14.10.15.)


Tysk genforening 1990 - og ny tysk deling 2015  (7.10.15.)
Jubilæum for Murens Fald i 1989  (9.11.14.)
Merkels parti vandt det tyske valg, men tabte regeringskoalitionen  (24.9.13)
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne  (30.9.11.)
Berlin - Europas centrale metropol  (26.9.11.)
Tyskerne fravælger socialdemokraterne  (29.9.09.)
Bundesrepublikken 60 år  (24.5.09.)
Tysk terror gennem 30 år var ekstremt inkonsistent  (4.1.08.)
Dette latterligt moralistiske parlament  (27.10.04.)


Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal