utils prefix normal JERNESALT - skattereform12b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 23.6.12.

Overrumplende skatteforlig mellem regeringen og VK - efter dages tvivl om Lars Løkkes seriøsitet

Regeringens brede forlig med Venstre og Konservative fredag aften overrumplede alle ikke-volverede politikere og samtlige politiske kommentatorer der alle havde dømt Venstre ude og kun regnede det for et tidsspørgsmål hvornår finansminister Bjarne Corydon og skatteminister Thor Møger ville dukke op på Stengangen i Finansministeriet i arbejdstøj uden slips sammen med Johanne Schmidt-Nielsen og Frank Aaen for at bekræfte aftalen om et lille forlig der slet ikke med nogen ret ville kunne kaldes en egentlig skattereform, men kun et yderst beskedent og utilfredsstillende udslag af det muliges kunst. Men i stedet dukkede finansministeren op sammen med Venstres politiske ordfører Peter Kristensen og fhv. finansminister Claus Hjort Frederiksen og De konservatives formand Lars Barfoed samt den radikale uddannelsesminister Morten Østergaard som stedfortræder for økonomiminister Margrethe Vestager der var i Bruxelles. Alle de tilstedeværende forhandlere var i mørk habit med slips og hele pibetøjet. Ingen skulle være i tvivl om det højtidelige øjeblik eller dets blåligt borgerlige skær.

Der kom omgående Breaking News på kanalerne så landets seere kunne bevidne sensationen og ikke mindst Johanne Schmidt Nielsens til raseri grænsende vrede og voldsomme udfald mod regeringen som hun beskyldte for at lave svinestreger og 'pisse på vælgerne'. Enhedslistens tillid til regeringen var ikke længere eksisterende. Enhedslisten var ikke længere støtteparti for regeringen, men gik i opposition. Hun gik ud fra at regeringen vil lave finanslovsaftale med V og K og ikke med Enhedslisten, for hvis det sidste kom på tale, skulle svinestregerne føres tilbage..... Ingen har vist set Johanne Schmidt så vred og oprevet før, og man forstår hende såmænd godt, for hun og Frank Aaen havde ført seriøse forhandlinger med regeringen lige til det sidste og regnede lige som alle andre med at Lars Løkke Rasmussen med sine dumme henvisninger til sin deltagelse i klimatopmødet i Rio de Janerio havde dømt sig selv og Venstre definitivt ude af spillet (skatteforhandlinger foregår i Danmark, som statsministeren måtte belære ham om). Johanne Schmidt anede ikke at Bjarne Corydon holdt en dør åben for et bredt forlig med Venstre, endsige at der var glødende sms-trafik mellem økonomiminister Vestager på det vigtige møde med EU's finansministre og fhv. minister Claus Hjort i Humlebæk der ellers ikke var officielt udråbt til sit partis hovedforhandler under Lars Løkkes udlandsfærd.

Men begge dele var tilfældet, for både Corydon og Vestager ville helst have et økonomisk ansvarligt forlig der rakte ud over efterårets finanslovsforhandlinger, og Claus Hjort ville helst være med som aktiv medarbejder og medinteressent fordi såvel Venstres bagland som de store erhvervsorganisationer ønskede et bredt og langsigtet forlig der frem mod 2022 betyder faktiske skattelettelser på 7 mia (foruden omlægninger af andre 7 mia), et forhøjet beskæftigelsesfradrag for alle (foruden et ekstra fradrag for enlige forsøgere samt ophævelse af iværksætterskatten. Til gengæld opnåede Venstre at der ikke røres ved ejendomsværdiskat og rentefradrag eller folkepension og at overførselsindkomsterne fremover bliver reguleret med en mindre sats (omend først fra 2016) og at der skaffes ekstra finansering gennem besparelse på forsvarsudgifter og EU-udgifter. Det sidste ironiserer EU-eksperten Marlene Wind som venteligt over. Hun tror ikke på at det kan lade sig gøre. Men det får vi jo at se. Vigtigst er viljen til et ansvarligt bredt forlig der rækker ud over forestående finanslovsforhandlinger, ja ud over eventuel ny valgkamp.


Den tidligere overvismand Torben M. Andersen har også været ude med kritik af at partierne ikke vover at røre ejendomsbeskatningen, og det kan man sagtens blive ved med at håne dem for. Objektivt set burde man vove et fælles udspil, men sagen er at timingen slet ikke ville passe lige nu. Ikke alene er boligejerne fortsat sarte på dette område. Boligmarkedet som sådant kan heller ikke tåle fortsat uvished. Eventuelle indgreb må vente til boligmarkedet har rettet sig.

Så alt i alt kan man kun sige, at et bredt forlig over midten er det bedste for landet, hvis man skal håbe på at nå det man gerne vil, nemlig lette skatten på arbejdsindkomster og stimulere folk på overførselsindkomster til at søge arbejde. Det kan næppe bestrides at den brede skattereform skaber en vis øget, omend moderat ulighed i samfundet, men denne er ønsket som middel til at stimulere væksten, og den må betegnes som både socialt og økonomisk ansvarlig og er altså langt fra det tyveri som både Enhedslisten og Dansk Folkeparti taler om i lidt forskelligt vendinger. Og reformen ligger også langt fra Liberal Alliances rendyrkede liberalisme.

Problemet er at Socaldemokraterne og Socialistisk Folkeparti får endnu større vanskeligheder med at forklare deres medlemmer og vælgere hvad de egentlig er ude på. Der er allerede meldinger om SF'ere der vil stemme nej til forliget eller melde sig ud af partiet. Og de kommende meningsmålinger vil næppe heller være opmuntrende for regeringspartierne. Længe har partilederne givet dårlig kommunikation og dårlig medieomtale skylden for dårlige målinger, men med den åbenlyse præference for forlig med V og K i stedet for med Enhedslisten, klarer regeringen sig næppe med udenomssnak. Den må - som finansminister Bjarne Corydon selv - roligt stå ved at den ønsker en ansvarlig politik der gør det mere attraktivt at være i arbejde end at være på overførsel og dermed sikrer fortsat velfærd på generelt højt nivau. Skattereformen er hverken rød eller blå, men i virkeligheden en reform begge fløje kan være tjent med og som gavner landet fordi den er blevet langsigtet. Den svarer i overvejende grad til regeringens bebudede 2020-plan, og den indeholder de borgerlige hovedelementer som det blot aldrig lykkedes den borgerlige regering at komme igennem med.

Dette betyder jo så lige præcis at de vælgere der har forladt 'rød blok', fordi de mener at Venstre er bedre til at føre den borgerlige politik der er nødvendig, fortsat kan svare ja til at foretrække Lars Løkke for Helle Thorning, og tilsvarende at de vælgere der fortsat forlanger 'rød' politik og derfor går imod den nye skattereform kan fortsætte med at støtte Enhedslisten. Dette parti vil uden tvivl fortsætte sin fremgang på navnlig SF's bekostning. S skal være glade hvis de nogenlunde holder stillingen omkring de 20 % i de næste målinger, mens De radikale måske kan håbe på en lille forbedring. S og SF er ikke blot under Margrethe Vestagers åg, men under Vestagers og Corydons fælles åg.

Blandt de borgerlige partier er det uvist om Lars Løkkes slinger i valsen i forbindelsen med hans rejse til Rio (med omvej over USA på grund af familiebesøg) får negativ effekt. Det var i hvert fald ikke en danseopvisning der ligefrem modbeviste fordommene om hans begrænsede format som statsmand. Men han blev da reddet af Claus Hjort; det rent taktiske spil hørte op - og partiet kan trods skattereformen uændret slå på at det ønsker regeringen fældet hurtigst muligt. Derimod ville det være mærkeligt om ikke Lars Barfoed får rettet lidt op på sit image i kraft af at han allerede på Folkemødet på Bornholm tog afstand fra Venstres hårde linje over for regeringen. Det forlyder at Barfoed først kom med i de afgørende forhandlinger et par timer senere end Venstres forhandlere, måske endda på disses ønske. Men han kom med og kan tage sin del af æren for slutresultatet.


Det har været overordentligt fornøjeligt at læse kommentatorernes bemærkninger til de sidste dages 'abespil' inden 'bomben' om det brede forlig faldt i går. For stort set alle regnede det for givet at regeringen ville indgå et lille forlig med Enhedslisten, ja, flere af de kloge hoveder der hælder til Socialdemokraterne (eller de radikale) opfordrede direkte til forlig med Johanne Schmidt. I Politiken lød rådet tidligt fra historikeren Søren Mørch utvetydigt: "Se til venstre, Helle!". Og Kristian Madsen var ikke i tvivl om at det var Lars Løkke der reelt smækkede med døren til finansministeret, så regeringen kun kunne erkende at Venstre var gået i baglås. Løkkes fejl var at han stadig troede det var ham der vandt valget. Bladets politiske redaktør Mette Østergaard hævede at Lars Løkke scorede selvmål. Peter Mogensen, der nu er direktør i Kraka-fonden, anbefalede Thorning-Schmidt at se Løkkes manøvrer som en julegave før tid. Og Anita Bay Bundegaard placerede ansvaret for fortsat blokpolitik i landet et eneste sted: hos Venstre. Lars Trier Mogensen dømte ligeud Lars Løkke tilbage i rollen som 'klodsmajoren' fra klimatopmødet i 2009. - Og rigtigt er i alle tilfælde at Lars Løkkes optræden var så forvirrende, at man kun kunne tro at manden selv må have været i syv sind.

I Berlingske skrev Niels Krause-Kjær om en elendig opposition. Han udelukkede et forlig med Venstre ud fra tankegangen at et stort parti ikke indgår et forlig med en svag regering. Men så enkelt var det åbenbart ikke. Chefredaktør Lisbeth Knudsen skrev da også efterfølgende at kun et mirakel kan redde regeringen fra valg til efteråret. Miraklet hedder naturligvis Johanne Schmidt-Nielsen, der iøvrigt skal holde Midsommertale i aften og har måttet skrive sin tale om. Hun spøger med sin rolle som heks. Ingen kan vide hvad den spøg ender med. Fast står kun at Venstre ikke vil redde regeringen.

Det er BT's Peter Brückmann der fik ret i sin spådom for et par uger siden, at Helle Thorning-Schmidt har passeret 'the point of no return'. Regeringens stærke akse af finansministerium, finansminister og økonomiminister vil pege på modige, konsekvente reformer og dermed et forlig med de borgerlige "og så må Thorning og Søvndal sætte deres lid til, at resultaterne vil give dem anerkendelsen for kontinuiteten, mens de leder efter en ny social identitet med vælgerappel"! Som Jernesakt skrev dengang, så bliver det ikke behageligt for regeringen, for både den og Enhedslisten er jo udmærket klar over at de sammen vil tabe et valg i løbet af sommeren eller efteråret.

Og vi må gentage at S-R-SF-regeringens dannelse var et eksperiment der under alle omstændigheder ville fremme politikernes og vælgernes erkendelsesproces. Udviklingen siden valget er blevet én lang bekræftelse på Helle Thornings og Villy Søvndals fejlkalkule i at gå til valg på at skaffe et rent rødt flertal, men da dette mislykkedes dannede regering med Det radikale Venstre på Margrethe Vestagers ubarmhjertige principper omkring økonomisk ansvarlighed. Nu hænger Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti på deres medlemmers og vælgeres meget forståelige utilfredshed med at de fører en politik der er anderledes end den de stillede i udsigt i deres uforpligtende valgløfter. Og det ser ikke ud til at de to partiledere har tænkt sig at gøre andet ved denne forståelseskløft end at forsvare sig med de samme floskler som de har brugt hele tiden. En decideret erkendelsesproces der kunne løfte deres egne vælgere over den fatale forståelsesbarriere og ind i accepten af 'den tredje vej', alias den borgerlige midtervej mellem gammel, mere eller mindre socialistisk klassekamp og den ekstreme liberalistiske vækstpolitik som Venstre engang stod for, men forlængst har forladt og overladt til Liberal Alliance, den går de to partier konsekvent uden om.

Landet lider ubetinget under at vi savner politiske ledere af det format der kan føre den nødvendige, fornuftige, ansvarlige og langsigtige politik igennem i de krisetider vi nu engang står i og samtidigt få det store flertal af vælgerne på midten til at bakke den helhjertet op.

Jan Jernewicz


Henvisninger:

Links til:

Finansministeriets pressemeddelelse af 22.6.12. om skatteforliget - med link til selve aftalen
S-R-SF-regeringens skattereform: Danmark i arbejde

Statsministeriet
Økonomiministeriet
Skatteministeriet

Socialdemokraterne
Det radikale Venstre
Socialistisk Folkeparti
Enhedslisten

Venstre
Lars Løkke Rasmussens hjemmeside
Det konservative Folkeparti
Dansk Folkeparti
Liberal Alliance


Relevante artikler på Jernesalt:

Stærkt oplæg til hård kamp om skattereform  (30.5.12.)
Hvad skal vi med alle de helligdage?  (27.5.12.)

Trepartsforhandlingernes sammenbrud en bét for regeringen  (12.6.12.)
Klassekampen i Danmark er passé  (7.6.12.)
S-R-SF-regeringens 2020-plan  (9.5.12.)
Det brede energiforlig  (25.3.12.)
Endelig kommer der gang i reformarbejdet  (2.3.12.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.)

Løkke, Lars, glemmer den tredje vej  (29.9.10.)
Er Lars Løkkes realisme en ideologi?  (30.4.10.)
Lars Løkkes og VK-regeringens dilemma  (11.4.10.)
Det nye regeringsgrundlag  (25.2.10.)
Lars Løkke Rasmussens store rokade  (23.2.10.)
Lars Løkkes problem  (10.2.10.)
Lars Løkke Rasmussens første nytårstale  (2.1.10.)
Lars Løkkes lille rokade  (27.11.09.)

Lars Løkkes Danmarksdrømme forekommer virkelighedsfjerne  (23.11.09.)
Lars Løkke Rasmussens åbningstale  (8.10.09.)
Lars Løkke bliver ved det gamle
- men Pia Kjærsgaard spøger stadig  (9.8.09.)
Er Lars Løkke ikke trådt i karakter?  (4.8.09.)
Formandsskiftet i Venstre  (19.5.09.)

Partiskadelig uafklarethed i Venstre  (26.11.06.)
Individ og samfund som komplementære fænomener
Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener
Den kreative klasse ifølge Richard Florida   (9.3.06)
Den herskende klasse efter 1970   (19.02.03.)
Midten i dansk politik  (25.10.04.)
Komplementaritetssynspunktet


Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal