utils prefix normal JERNESALT - misbrugsunge

ARTIKEL FRA JERNESALT - 15.7.12.

Er unges druk og stofmisbrug reelt en form for social udskillelse?

Danske unge er blandt dem der drikker allermest i Europa, og da en forskningsgruppe under EU-kommissionen har fundet ud af at unge begynder at drikke - og drikke mere - når de udsættes for reklamer, er det indlysende at et forbud mod alkoholreklamer straks kommer på tapetet. Og lige så forudsigeligt er det at den siddende sundhedsminister helst ikke vil ind på tankegangen, selv om hendes parti (SF) faktisk i 2009 gik ind for forbudet. Hun vil hellere i dialog med alkoholbranchen om reklamerne for børn og unge, herunder de sponsorerede reklamer i idrætshallerne. Vi skal i den forbindelse ikke glemme at fodboldlandsholdets hovedsponsor er et bryggeri (Carlsberg).

Det er ubestrideligt et problem at unge begynder at drikke tidligere og tidligere (mange 13-årige drikker jævnligt alkohol), men her i landet taler vi nedsættende om Forbuds-Sverige (og det latterlige motbokssystem fra 1914-55) og frabeder os forbud eller afholdenhed. Også voksne drikker for meget i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalede ugentlige maksimumskvoter på 21 genstande for mænd og 14 for kvinder. Jo ældre og jo rigere vi er, jo mere drikker vi. Statistikken siger at hver femte dansker - 860.000 mennesker - drikker for meget. 600.000 har et skadeligt forbrug - dog uden at være egentlige afhængige.

Men al statistik skal tages med forbehold, nogle regner endda statistik for en særlig form for løgn. Specielt skal man vare sig for generaliseringer. For i alle aldersgrupper og socialgrupper og for begge køns vedkommende gælder at variationerne er store. Nogle drikker kun lidt, andre for meget og en stor del hverken for lidt eller for meget, hvis det overhovedet kan gøres op hvad der er for lidt og for meget - før man kan konstatere dokumenterbare skader. Da svenskerne i sin tid indførte 'moträkningsboken' fik hver uberygtet mand over 25 år og med fast bopæl ret til at købe 3 liter brændevin om måneden; hvad der lå derover ansås for skadeligt. Det svarer til 36 liter om året. Statistikken for Danmark siger at hver dansker over 14 år i dag drikker ca. 11 liter ren alkohol om året. Så problemet kan næppe være totaltallene, men tallet for de enkelte individer.


"De unge drikke hjernen ud" hed for to år siden en avisoverskrift, og vi har alle set billeder fra gymnasiefester, rusfester, særlige ungdomsrejser og mange musikfestivaler hvor unge raver sanseløse omkring og nogle endda kommer galt af sted ved fx at dratte ud fra en altan eller falde i vandet uden selv at kunne komme op igen. Men stadig må det fastholdes at det er et mindretal der er i fare, selvom gruppepresset uden tvivl har stor negativ betydning. De unge mennesker der ikke vil være med, risikerer let at blive holdt udenfor.

Og trods alt gør det indtryk at der her i landet årligt forekommer 28.000 hospitalsindlæggelser der er relateret til overdrevent alkoholforbrug, foruden 10.000 skadestuebesøg og 72.000 ambulante besøg. Men alkohol er ikke til at komme uden om. Vin, øl og brændevin hører med til kulturen - i Danmark som i det øvrige Europa eller Amerika. Som en ung mand for nylig bemærkede i et interview, så sad Olsen-banden altid hjemme og drak en Grøn Tuborg. Og de blev folkehelte.

Desuden kan en sundhedsekspert som Bente Klarlund netop i dag påpege at alkoholindtagelse også er tilpasset vores biologi, idet vores organisme gennem evolutionen er udstyret med specifikke enzymsystemer til alkoholnedbrydning. "Mennesket har levet længe med vinen, men det kræver noget så vanskeligt som mådehold at leve længe med denne drik. Sammenhængen mellem alkohol og tidlig død følger som bekendt en ’J’-formet kurve. Personer, der drikker små mængder alkohol, indtaget jævnt over tid, lever i gennemsnit lidt længere end personer, der intet drikker. Stort indtag af alkoholiske drikke forkorter derimod livet og kan medføre afhængighed, sygdom og social nedtur."


Ser vi på misbruget af stoffer er det karakteristisk for situationen at politiet har vist stor afmagt over for salget af hash på Christiania. Tidligere har man ryddet boderne i Pusher-street, og man laver stadig razziaer på stedet som medfører enkelte beslaglæggelser og anholdelser, men politiet mødes med massiv modstand - og der er ingen problemer med at få fat på hash eller hårdere stoffer i 'Fristaden'. På tv var der fornylig en reportage der viste en tilfældig vestjyde der var på besøg bare for med egne øjne at se det berygtede sted han havde hørt så meget om, og han var rystet over at se hvor mange ganske unge mennesker der skaffede sig stoffer uden ringeste besvær og - var på vej mod forfaldet.

På den netop afsluttede Roskildefestival kunne politiet også lave razziaer og arrestere nogle få ret tilfældige mennesker der var i besiddelse af stoffer. Inden det officielle program overhovedet var åbnet, døde en ung mand af en overdosis. Han havde købt og indtaget et tilfældigt stof hvis indhold han ikke kendte. Og det er den helt store risiko. Der er stoffer i omløb som end ikke forhandlerne selv kender det eksakte indhold af. Misbrug kan hverken forhindres fra politiets eller ledelsens side, så politiet valgte i stedet at råde gæsterne til at medtage stoffer hjemmefra, så de kunne være nogenlunde sikre på indholdet. Den sikkerhed er imidlertid bare en illusion.

Seniorkorrespondent Anders Jerichow kaldte forleden i Politiken festivalen for en parodi på dansk misbrugsfallit. Festivalledelsen tager end ikke afstand fra hash. På Roskilde Festvial, på universiteterne, i klubberne og i medierne, nyder hash en voksende social accept. Det omtales som noget socialt velment eller sjovt. Jerichow gjorde opmærksom på at problemet slet ikke er om man legaliserer hash, ligesom man forlængst har legaliseret alkohol. Nej, problemet er at vi slet ikke fatter at det er "et selvmål af voldsomme dimensioner" at danske unge jagter europarekorden i druk og misbrug for misbrugets skyld. Hash vælter ind i Roskilde - og Roskildegæsterne vælter ud på Christiana for at købe hashen. Rockerne er glade og tilfredse, for det er dem der tjener pengene. Skal samfundet komme ondet til livs, er det hverken forbud eller mere politi, men en ansvarlig holdning fra festivalledelsen, fra hjemmene og fra arbejdspladserne. Det skal gøres lige så uacceptabelt og upopulært at ryge hash som at ryge cigaretter. At ryge hash er et misbrug og en decideret tabersag.


En af dem der har fået kritik for sine råd til de unge på Roskilde Festival er misbrugseksperten, overlæge Henrik Rindom, for han valgte den pragmatiske holdning, at det er umuligt som situationen er i dag at få de unge til at lade helt være med at prøve stoffer. De vil nemlig først og fremmest have det sjovt, og når de møder stoffer i festkulturen, så ser de at folk på stoffer har det sjovt. De ser ikke dem der får det dårligt, for de havner på klinikkerne. Derfor er det bedst at råde de unge til at at se sig for og være forsigtige med stofferne - og det kan bl.a. forældrene hjælpe dem med ved at snakke fordomsfrit med dem om stofferne og disses virkninger samt om menneskers forskellige reaktionsmønstre.

Rindoms erfaring fra rådgivning og behandling af unge der har problemer med rusmidler, er at de kan opdeles i to hovedgrupper: 'festaberne' og de psykisk svage. De første har en uddannelse eller et arbejde som de passer nogenlunde fornuftigt ugen igennem. Men når de så kommer frem til fredag aften, skal der bare festes igennem med bajere, stoffer og afterparty til dagen efter. Denne gruppe er i betydelig risiko for at udvikle en egentlig afhængighed af alkohol og stoffer. Den anden gruppe er dem med psykosociale problemer som føler sig stresset i hverdagen. De oplever at de får det bedre når de ryger hash. De beslutter sig ikke for at være et 'bonghoved' De tager hash fordi der er nogle problemstillinger i deres tilværelse som de prøver at selvmedicinere sig ud af med rusmidler. Og de ender ofte med at de bliver kronisk afhængige.

Rindom understreger at de unge jo ikke i almindelighed er dumme. De vil gerne det gode liv, og derfor tager de imod gode råd. Men det dur ikke med den løftede pegefinger, når 40 procent af de unge i diskoteksmiljøet har prøvet hårdere stoffer end hash.

Uden tvivl kommer Roskilde Festivals ledelse for nemt omkring misbruget. Og det samme gælder mange gymnasier og læreanstalter. Politiet kunne sikkert også gøre mere - ligesom kommunerne. Forældre og lærere har et meget stort ansvar for hele tiden at drøfte tingene igennem med de unge, give dem nøgterne oplysninger om stoffernes faktiske virkninger og menneskets psykologi og ikke mindst forklare dem om den faktiske forskel mellem kortsigtede glæder og langsigtet livskvalitet.

Men der er to ting - udover selve alkoholens og stoffernes eksistens - der ikke kan ændres, nemlig 1) de unges behov for fest og grænseoverskridelse og 2) den store velstandsstigning gennem fyrre år i Danmark og de øvrige rige lande.

(1) Behovet for ekstase, kult og transcendens er indbygget i mennesket som sådant og hænger dybest set sammen med bevidsthedens opdukken i evolutionen og den opdagelse af forskellen mellem den rent instinktive adfærd og den kulturelle udvikling som har givet stadig nye muligheder og fristelser. I den meget rationalistiske kultur vi lever under i nutiden er der en stærk tendens til at undervurdere det irrationelle, unyttige, festlige og ekstraordinære der bringer os i kontakt med de stærkeste og dybestliggende psykiske kræfter, de såkaldte 'primærprocesser' hvis mest karakteristiske træk er at følelsernes og forestillingernes intensitet er omvendt proportional med deres varighed. Mennesket kan ikke og har aldrig kunnet undvære de ekstatiske eller 'religiøse' oplevelser og erfaringer, og kan man ikke få dem på regelmenteret vis gennem den officielle kult - som man kunne i gamle dage - så skaffer man sig dem uregelmenteret gennem de uofficielle kultformer, om de så er ulovlige og ligefrem fysisk og psykisk skadelige på langt sigt.

(2) Velstandsstigningen i de ca fyrre år det moderne velfærdssamfund er blevet opbygget og konsolideret har betydet at efterhånden alle har fået muligheder for - trods regulerende afgifter på alle rus og nydelsesmidler - at nyde mad og drikke og deciderede rusmidler i et omfang der ikke tidligere har været set. Det giver uundgåeligt mange flere tilfælde af fedme, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og afhængighed af alkohol, medicin og stoffer. Eksempelvis falder den konstaterede stigning i alkoholforbruget i Danmark siden 1970 nøje sammen med den generelle velstandsstigning. I dag er det rockerne der styrer hashforretningerne, men vi skal ikke glemme at det var en helt igennem konstruktiv og velmenende købmand som Børge Olsen der med moderne tilbudsannoncer for Irma allerede fra 1950'erne gjorde en påskønnelsesværdig indsats for at gøre vin til dagligvare for almindelige forbrugere.

Den velkendte mand var i allerhøjeste grad eksponent for forbrugerismen, og den er der mange venstreorienterede og socialt engagerede mennesker der har ondt af, men de glemmer at langt de fleste mennesker foretrækker et frit samfund for et ufrit, demokrati for diktatur og vækst og forbrug frem for stilstand eller tilbagegang og puritanisme. Og netop et frit samfund betyder igen uundgåeligt social ulighed og udskillelse af de svageste.

Dette skyldes det grundlæggende frihedsprincip der får mennesket til at føle trang til udfoldelse, kreativitet, ekspansion og transcendens. Vi fødes alle nysgerrige og ønsker alle at udvide vores horisont, uddanne os, få nye erfaringer og blive herre over vores liv. Og det er alt andet lige positivt og konstruktivt, men kan naturligvis ved overdrivelse føre til karambolage med det komplementære ligheds- eller tryghedsprincip der betyder at vi følger os tryggest når vi befinder os i sociale sammenhænge uden for store uligheder. Vi vil gerne være frie mennesker, men vi er også sociale væsener der gerne indgår i fællesskaberne og det store fællesskab 'samfundet', ja, ville være for ingenting at regne uden samfundet.

Vort demokrati og velfærdssamfund har udviklet sig på en sådan måde, at den uforligelige modsætning mellem frihedsprincippet og lighedsprincippet holdes inden for rimelige grænser uden nogensinde at nå en ligevægt eller gå op i en højere syntese. Den slags er ren utopi. Til gengæld får vort samfund en sjælden dynamik som dybest set er til alles bedste. Men det forudsætter alt sammen at det store flertal accepterer at frihed altid fører til en eller anden grad af ulighed. Og så langt er ikke alle kommet.

Her er det imidlertid væsentlig at huske på, at det gode liv, som de fleste mennesker ønsker og tilstræber fordi det ligger indbygget i vore psyke, ikke afhænger af social eller økonomisk status, men i allerhøjeste grad i at finde den melodi og den rytme i livet som svarer bedst til den enkeltes fysiske og psykiske forudsætninger. Det gode liv sikres - ud fra konsistensetikkens indre krav om sammenhæng i livet - ved at man så vidt muligt prøver at skabe overvægt af det gode i livet på langt sigt. Ikke mindst af denne grund skal man vare sig for alle former for misbrug. For dette er en tabersag og udskiller uundgåeligt og utilsigtet de svage fra de stærke - også i velfærdssamfundet.

Jan Jernewicz


Henvisninger:

Links til:

Sundhedsstyrelsen
Statens Institut for Folkesundhed
Forebyggelseskommissionen
Det Nationale Forebyggelsesråd
Stofrådgivningen
Alkoholdialog (Henrik Rindom)
Dansk misbrugsbehandling
Netdoktor - (om unge og alkohol)


Relevante artikler på Jernesalt:

Alkohol - en gave eller en forbandelse?  (13.1.08.)
Ungdom, druk og moral
'Syndefaldet': Myte, ord og billede
'Supervoksen', overgangsriter og 'syndefald'
Sundhedstyranniet og det gode liv  (27.06.05.)

Konsistensetik (Kan moral begrundes?)  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens   (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)
Konsistens-etikkens Ti Bud   (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)


Veje til livskvalitet og mening   -    artikelserie

Afsnit I:    Fra tidsfordriv til engagement
Afsnit II:   Fra tryghed til frihed
Afsnit III:  Fra rutine til intensitet
Afsnit IV:  Fra funktion til proces.   


Livskvalitet og arbejde - 1. artikel i ny serie om livskvalitet  (9.1.12.)
Livskvalitet og kønsdrift - 2. artikel i ny serie om livskvalitet  (19.1.12.)
Livskvalitet og erkendelse - 3. artikel i ny serie om livskvalitet  (24.1.12.)
Livskvalitet og samfundsliv - 4. artikel i ny serie om livskvalitet  (3.2.12.)
Livskvalitet, religion og humor - 5. artikel i ny serie om livskvalitet  (12.2.12.)
Livskvalitet, aldring og død - 6. og sidste artikel i ny serie om livskvalitet  (21.2.12.)


ontologisk antologi  (1. del med henvisning til følgende)
At være et jeg eller et selv, det er spørgsmålet  (22.2.11.)
At være mand og at være kvinde, hvilken forskel!  (18.2.11.)
At være hjerneforsker er noget helt andet end at være sjæleforsker  (15.2.11.)
At være paragrafrytter er forræderi mod åndens frihed  (11.2.11.)
At være naiv eller at være bevidst gør en forskel  (9.2.11.)
At være terrorist eller at være demokrat  (7.2.11.)
At være fremmed eller hjemmehørende er et etisk spørgsmål  (4.2.11.)
At være revolutionær - apropos oprøret i Egypten   (31.1.11.)
At være ateist er snæversynethed   (28.1.11.)
At være metafysiker er en tvivlsom affære   (26.1.11.)
At være vælger og politiker  (24.1.11.)


Modsætningen mellem sjæl og legeme,
Individ og samfund som komplementære fænomener
Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener


Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Åsykologi
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal