ARTIKEL FRA JERNESALT - 3.6.10.

Manifest 2010 om tidssvarende eksistentiel dannelse

Dannelse kan psykologisk bestemmes som en uafladelig og systematisk udvikling af de psykiske sekundærprocesser, for en sådan betyder den enkeltes mulighed for stadig mere stabil, nuanceret og nøgtern bedømmelse af sig selv og sine omgivelser gennem tilegnelse af viden, logisk analyseevne, skel mellem objekt og subjekt, skel mellem fortid, nutid og fremtid og meget andet. Men eksistentielt set er den mere; den er også en klar erkendelse af at der ved siden af sekundærprocesserne virker nogle medfødte primærprocesser, som er helt anderledes end sekundærprocesserne, idet de først og fremmest giver den basale, livsnødvendige erfaring af kvalitet, sammenhæng, orden, helhed og enhed, ja , 'mening', som alt sammen er af irrationel, før-sproglig og derfor kun metaforisk beskrivelig art.

Dannelse er altså ikke bare, som Encyklopædien søger at bilde os ind, "den rette balance mellem det tænkende og det handlende, mellem det sproglige og det sansede, det boglige og det færdighedsmæssige, det fælles og det personlige, det traditionsbestemte og det kritiske". Dannelse er også en dynamisk proces, hvor der sker en stadig udveksling mellem to slags vidt forskellige psykiske grundprocesser, og hvor samtidigt udfordringerne fra miljøet og samfundet tages op af det enkelte individ på en sådan måde, at han ikke bare overlever og adspreder sig med alskens underholdning, men også - i det omfang det er muligt - påtager sig ansvaret for fællesskabet og udviklingen samt sin egen indre konsistens.

Den enkelte må med andre ord følge godt med i hvad der foregår omkring ham - nationalt som globalt. Dernæst fravælge overflødig information med hård hånd, og til gengæld drage omsorg for at skaffe sig den virkeligt fornødne information. Han må samtidigt kunne foretage en nogenlunde kvalificeret bedømmelse af såvel historisk og politisk art som psykologisk, erkendelsesteoretisk og religiøs art. Og dette betyder i realiteten at der ideelt set kræves ikke mindre end en omfattende helhedsrealistisk indsigt og bedømmelsesevne af den slags der er lanceret på Jernesalts sider.

Indsigt af denne art vil være påkrævet for at løse tidens store og alvorlige eksistentielle problemer for ethvert menneske der ikke bare vil følge med strømmen og stille sig tilfreds med være simpelt offer for andres manipulationer, men som vil være med til aktivt at forme både sit eget, sin families og sit miljøs liv og det øvrige samfunds liv.

Dannelse er naturligvis fortsat hvad der kommer ind under begrebet 'gode manerer'. Ligesom almendannelse fortsat er passende forkundskaber om omverdenen og historien, herunder såvel kendskab til den nationale historie og litteratur som til fremmede sprog og kulturer. Men dannelsens dybeste hemmelighed er og bliver den udviklede evne til opmærksomhed og vilje til fordybelse, sammenhæng og konsistens der betyder at den enkelte kan se meningen med sit eget liv såvel som med sit folks og sit samfunds. Perspektivet og vægten er her flyttet fra underholdning og postmodernistisk mainstream til det historiske, ja i sidste ende 'religiøse' eller helhedsrealistiske perspektiv.

Hvis nutidens samfundsborgere skal kunne komme bevidsthedsmæssigt på højde med det 21. århundredes situation og udfordringer, må det anses for uomgængeligt nødvendigt at de tilegner sig en sikker og nøgtern metode for introspektion, konsistens, håb og spiritualitet. I dette lys bør dannelsens problematik ses i dag.