utils prefix normal JERNESALT - larsseier15

ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.5.15.

Saxo Bank's superlibertarianer Lars Seier lufter sin tro på succes

Den store kapitalist og bankejer Lars Seier Christensen har været offentligt kendt her i landet siden han sammen med Kim Fournais etablerede online-banken Saxo Bank, der fra 2001 fik officiel status som europæisk bank og fik bygget et kæmpemæssigt moderne domicil i Hellerup - fyldt med dyr, moderne kunst (jf. link). Især blev han kendt i den brede offentlighed fordi han var donator for Bjarne Riis' cykelhold, der i dag er overtaget af den russiske rigmand Oleg Tinkov og hedder Team Tinkoff Saxo, og for det politiske parti Ny Alliance der siden blev til Liberal Alliance og ledes af Anders Samuelsen. Og han står også bag tænketanken Cepos. Men siden 2010 har Sejr boet i Schweiz - primært fordi han som superliberalist frygter udviklingen i EU og ikke vil bo inden for EU's grænser.

Lars Seier er født i 1963 og opvokset i et borgerligt og konservativt akademisk hjem i Løgstrup. Faderen var gymnasielærer på Viborg Katedralskole, og Lars blev selv klassisk sproglig student, men har derudover ikke nogen regelret uddannelse. I stedet for at studere arkæologi købte han en bar på Costa del Sol - og startede dermed sin karriere som entreprenør med det formål at realisere sin enkle ambition om at blive rig.

Faderen var akademisk indstillet og historisk interesseret samt meget ambitiøs. Politisk var han konservativ og yderst anti-kommunistisk og anti-kollektivistisk. Verden var delt mellem USA som 'de gode drenge' og Sovjetunionen som 'de onde' - og denne sort-hvide opfattelse har Lars Seier overtaget. Han var i det hele taget glad for sit barndomshjem - og blev boende hos faderen, da forældrene blev skilt og moderen flyttede til København med sin anden søn. Og det blev derfor en større omvæltning, da faderen døde da Lars var 15 år, for han var det faste punkt i Lars' tilværelse.

Lars meldte sig ind i Konservativ Ungdom, men det var vel at mærke i en tid med ret anarkistiske tendenser med ungdomsoprør og punk-musik og hash. Mange i ungdomsoprøret troede godt nok at de var venstreorienterede, men efter Lars Seiers mening var oprøret først og fremmest et oprør mod konformismen. Hans egen gruppe var fx pro Christiana og røg tjald. Folk der opfatter anarkismen som en politisk og mere eller mindre socialistisk bevægelse har i hans øjne misforstået sagen, for anarki betyder jo "uden fører". Og det var det afgørende for Lars. Han var og forblev frihedselsker.


Lars Seier regner sig selv som libertarianer, dvs tilhænger af den relativt nye amerikanske udgave af liberalismen som dukkede op i 1900-tallet og blev et radikal forsvar for individets frihed, den private ejendomsret og derfor også minimalstaten. Libertarianismen blev først og fremmest tegnet af amerikanske økonomer og filosoffer, heriblandt den russisk-amerikanske forfatter Ayn Rand, der i 1950 skrev romanen 'Atlas shrugged' på hele 1200 sider. Bogen blev først udgivet i USA i 1957, og i dansk oversættelse i 1959 under titlen '- og verden skælvede'. Den er et forsvar for kapitalismen og peger på de katastrofale konsekvenser der vil komme af den stigende sammenblanding af økonomi og politik. Den vil bl.a. gøre alle forretningsmænd og entreprenører til ofre for en særlig form for foragt, nemlig en foragt der skyldes at de "opnår deres rigdom via ærlige bestræbelser på at producere goder og serviceydelser, som de sælger til interesserede kunder. Politikere omsætter denne ringeagt i højere skatter, regulering, og i særlige kriminelle strafanordninger mod disse producenter".

Ayn Rand opstillede den kapitalistiske iværksætter og industrialist som et af de mest ærværdige medlemmer af samfundet og modsatte sig af alle kræfter den generelle dæmonisering af sådanne mennesker. Hun forestillede sig i romanen en verden, hvor amerikanske industrialister går i strejke og trækker sig tilbage fra samfundet, hvorefter den amerikanske økonomi langsomt men sikkert begynder at kollapse, godt hjulpet på vej af statens forsøg på at adressere problemet ved at indføre flere restriktioner på en allerede restriktiv økonomi. Bogen tager dog også så forskellige emner op som sex, musik, medicin og menneskelige kunnen.

Bogen blev øjeblikkeligt en international bestseller og anses for i fiktionens form at være en gennemført udførelse af en filosofi man kalder 'objektivisme' og som hævder at politik og etik skal baseres på objektive økonomiske love. I et appendiks til bogen giver Ayn Rand følgende korte forklaring på sin filosofi: ”Min filosofi, i sin essens, er konceptet af mennesket som heroisk skabning, med egen lykke som moralsk formål med livet, med produktiv skabelse som dets mest noble aktivitet, og fornuft som det eneste absolutte.” - Ialt er der solgt langt over tyve millioner eksemplarer af romanen.

Specielt i Danmark skete der i 2003 det at Lars Seier Christensen og Kim Fournais gjorde Ayn Rands bog til en håndbibel for liberale entreprenører. De optrykte 'Atlas Shrugged' med eget omslag og forord i 10.000 eksemplarer, og sendte den ud som gave fra Saxo Bank til alle ministre, borgmestre og amtsborgmestre, til virksomhedslederne i Danmarks to tusind største virksomheder; til diverse meningsdannere, samt til kunderne. Og dermed er der belæg for påstanden om at Saxo Bank's domicil i Hellerup kan betragtes som en "katedral for idolet Ayn Rand".


Påstanden kom fra tv-journalisten Martin Krasnik i et interview med Lars Seier på DR2 for ganske nylig, og da Krasnik spurgte Lars Seier hvad bogens hovedbudskab er, lød svaret ganske enkelt: (1) Man er nødt til at se virkeligheden som den er og (2) man har ret til at føle stolthed over hvad man skaber. Bogen beskriver en 'dystopisk' (totalt forkert) verden som vil blive resultatet af en socialisering af Amerika. Og på spørgsmålet hvorfor dette skulle være så relevant for udviklingen i Danmark at banken udgiver bogen 50 år efter dens fremkomst, svarer Lars Seier kort og godt at han netop frygter den ultimative regulering af samfundet som bogen advarer imod - og i dag finder aktualiseret fordi EU bestemmer 80 % af medlemslandenes økonomi.

På et naivt spørgsmål fra Krasnik pointerer Lars Seier at hans opgave i banken ikke er at tjene penge til kunderne, for det kan de i forvejen, men derimod at stille rationelle analyser af markedet til rådighed for kunderne, så de kan mindske usikkerheden ved deres investeringer. Banken er netop ikke - som Krasnik antyder - et casino, for i et sådant er usikkerheden dominerende.

Lars Seier har helt fra sin tidlige ungdom været drevet af ønsket om at blive rig og få økonomisk succes. Og han mener at det er hvad alle mennesker inderst inde drømmer om - uanset at Krasnik protesterer. Derfor skal man have klare, visuelle ideer om sine mål, fx. drømmen om at kunne købe en rød Ferrari. Den drøm havde Lars Seier tidligt i sit liv, men han var først i stand til at realisere den da han var 43 år (dvs i 2006). I dag har han to Ferrarier og en lystbåd til omkring 3 mio, som han viser frem for Krasnik, men hvis luksus han ikke selv finder særligt udtalt. Han er tydeligt stolt over succes, og han er overbevist om at hvis man ikke tror på sig selv og sin succes, så kommer man ikke langt i tilværelsen.

Lars Seier er meget bekymret for udviklingen i Danmark, fordi vi allerede har fået et samfund hvor 60 % af bruttonationalproduktet indrages af staten. Et sådant samfund kalder Seier for socialistisk, selvom han iøvrigt ikke véd hvad et socialistisk samfund er. Han er ubetinget tilhænger af den frie markedsøkonomi, ud fra det synspunkt at jo mere den kapitalistiske markedsøkonomi fremmes, jo mere trækker den alle med op. Og da Krasnik stikker ham begrebet 'selviskhed' i synet, svarer Seier, at selviskhed ikke er andet end at tage ansvar for sig selv i stedet for at trække altruismen ned over andre. Det turde være en højst subjektiv udlægning af ordet, men man skal ikke bedømme Lars Seier på en gennemtænkt endsige konsistent samfundsteori eller -etik. Moral drejer sig for ham simpelthen om at mennesket kan få lov til at leve i overensstemmelse med sin natur, og denne natur er at være entreprenant, skabe værdier og blive rig. Og denne grundholdning er noget andet end en moralisme man dømmer andre på. Ingen ønsker jo at det skal gå dårligt for andre. Men samfundet og samfundsøkonomien skal ikke reguleres for at redde dem der ikke vil tage ansvaret for deres eget liv.


I og for sig må man på grundlag af Krasniks udsendelse konstatere, at Lars Seier Christensen er et stolt og frit menneske der hviler i sig selv og lever sin grundlæggende drift mod rigdom ud på en måde der er helt selvfølgelig for ham selv, men netop aldrig går seriøst ind på modsynspunkter. Han opdeler verden i sort og hvidt og betragter sine libertarianske grundsynspunkter som indiskutabelt rigtige og derfor alle andre synspunkter som forkerte og i grunden uforståelige. Han tror i realiteten på objektivismens filosofi om at der gives objektive økonomiske love, og at politik og etik er og skal være baseret på disse objektive love.

Konkret gav det sig i udsendelsen udtryk ved at den yderst rationelle og rationelt argumenterende Martin Krasnik ikke et eneste øjeblik havde held til at få Lars Seier på glatis. Gang på gang forsøgte Krasnik at stille provokerende, udfordrende eller direkte moraliserende spørgsmål til Seier, men de gik aldrig ind, for de blev konsekvent formuleret på en intellektualistisk måde der ligger Lars Seier uendeligt fjernt, ja som han simpelthen ikke fanger. Tydeligst viste det sig da Krasnik med Saxo Bank's egen stor og tykke udgave af Ayn Rands 'og verden skælvede' begyndte at citere udvalgte steder i bogen og spørge om Seier virkelig kunne mene det samme, men hvor Seier afviste det hele med at bogen kun kan forstås i sin helhed. Kernen i den kan ikke findes i en enkelt sætning på side et eller andet, men findes i slutpointen om at det går rivende galt hvis samfundsudviklingen ender med statens totale overtagelse af al økonomi, adfærd og ansvar. For så er der ingen frihed tilbage og udviklingen vil gå i stå.

Krasnik kunne komme med alle de modsynspunkter han kunne finde på om det regulerede velfærdssamfunds goder og hensyn til de fattige eller socialt udsatte; de prellede totalt af på libertarianeren Lars Seier, der var helt selvfølgeligt (dvs udogmatisk og ufanatisk) overbevist om sin egen visionære (irrationelle) indstilling om at markedsøkonomien er objektivt sand og rigtig og vil føre til det ideelle samfund, hvis den får lov at råde. Rationalisten Krasnik kom til kort som han også er kommet det i interviewene med både Ayan Hirsi Ali og Lars von Trier (som jeg skal vende tilbage til). Han er ude af stand til at forstå irrationelle ideer og synspunkter overhovedet. Og omvendt er Lars Seier ude af stand til at forstå og acceptere at der i praktisk økonomi, politik og moral gives andet end objektive synspunkter og målbare succeskriterier. Den ene tror at alt kan gøres til genstand for rationel analyse, den anden tror at hans egne synspunkter er objektivt sande og rigtige og at alt hvad der modsiger dem er er forkert eller irrelevant. Det var tydeligt at 'kemien' mellem de to hver for sig begavede mennesker var fraværende. Ja Lars Seier kunne trods sin ydre og formelle venlighed slet ikke skjule at han ikke brød sig om Martin Krasniks type, iver og analysemetode.

Lars Seier Christensen er en decideret vindertype der tror på sig selv og sine evner som entreprenør, og som omgås meningsfæller og lederkolleger på sit eget niveau og er stolt af hvad han har drevet det til - og iøvrigt mener det godt. Men det er ikke uden grund at han er flyttet til Schweiz, for han trives hverken i det centralitiske EU, hvor toppen vil styre alt og alle, eller i det småborgerlige danske velfærdssamfund, hvor vi mere eller mindre uforskyldt og ubevidst er havnet i en lokal realisering af en slags mellemvej mellem liberalismen og socialismen som er uafklaret og altid vil være til debat. Og flugten til Schweiz må derfor siges at være en passende løsning for en så udpræget libertarianer som Lars Seier.

Ejvind Riisgård


Links

Saxo Bank
Saxo Banks' kunstsamling
Team Tinkoff Saxo
Ayn Rand Institute
Cepos - Center for politiske studier
Liberal Alliance


Relevante artikler på Jernesalt:

Thatcherismen og al anden gammel ideologi er død  (18.4.13)
Er demokrati muligt uden lederskab?  (15.10.12.)
Har vi fået vækst på hjernen?  (3.8.12.)
'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre  (30.7.12.)
'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens  (23.7.12.)
Klassekampen i Danmark er passé  (7.6.12.)
Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet (29.10.08)
Kulturen, eliten og folket  (7.9.11.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige  (11.8.11.)
Menneskesyn og politik  (13.8.10.)
Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet  (8.10.08.)
Ungdomsoprøret 1968 i helhedsrealistisk lys  (31.5.08.)


Liberal Alliance hylder den ekstreme liberalisme  (25.5.15.)
Liberal Alliance blokerer den tredje vej  (28.9.10.)
Filmen om det fejlslagne Alliance-projekt  (11.2.09.)
Lars Seier skal give Ny Alliance klar liberal profil  (24.7.08.)
Ny Alliance i vital identitetskrise  (26.1.08.)
Ny Alliances program mere utopisk end realistisk  (31.8.07.)
Ny Alliances utopisk-revolutionerende skattepolitik  (28.8.07.)
Opbrud i dansk politik med Ny Alliance?  (8.5.07.)

Individ og samfund som komplementære fænomener  (23.7.03.)
Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener  (26.8.03.)
Den kreative klasse ifølge Richard Florida   (9.3.06)
Den herskende klasse efter 1970   (19.02.03.)
Midten i dansk politik  (25.10.04.)
Dansk politik under forvandling   (18.8.02.)
Blokpolitik eller hvad? - Status over VK-regeringens første halvår


Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal