utils prefix normal JERNESALT - kommvalg2021

ARTIKEL FRA JERNESALT - 19.11.21.

Kommunalvalget viste klare landspolitiske forskydninger

Der er 98 kommuner i landet, og der skulle den 16.11. vælges 2432 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Ialt blev der afgivet 3.139.827 stemmer og stemmeprocenten blev 67,2 %.

Forskydningen i de mange partiers vælgertilslutning må i år siges at være bemærkelsesværdig.

Hvis vi ser bort fra Alternativet, der røg helt ud, og Liberal Alliance, der mistede 0,9 %, så var de to store tabere Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Socialdemokraterne mistede 4 %, men er med 28,4 % af vælgerne stadig landets største parti. Dansk Folkeparti blev mere end halveret ved at miste 4,7 % og kun få 4,1 %. Venstre mistede 1,9 %, men er dog stadig med 21,2 % af stemmerne landets næststørste parti. Og det klarede sig ganske godt i Jylland. Men særligt bemnærkelsesværdigt var desuden resultatet i Holbæk kommune der ikke blot gav genvalg til den unge socialdemokratiske borgmester Christina Krzyrosiak Hansen, men gav partiet over halvdelen af stemmerne og hende selv ialt 18.638 personlige stemmer, hvilket var tre gange så mange som i 2017.

Vinderne er først og fremmest De Konservative der kunne notere en fremgang på 6,5 % og havnede på 15,3 %, og Nye Borgerlige der gik 2,7 % frem og fik ialt 3,6 %. Men også SF gik frem med 1,9 % og havnede på 7,6 %. Enhedslisten vandt 1,4 % og endte på ialt 7,3 %, mens Det radikale Venstre vandt 1 % og ialt fik 5,6 %.


Det samlede resultat blev i størrelsorden:

Socialdemokratiet 28,4%
Venstre 21,2%
Konservative 15,3%
SF 7,6%
Enhedslisten 7,3%
Radikale Venstre 5,6%
Dansk Folkeparti 4,1%
Nye Borgerlige 3,6%
Liberal Alliance 1,4%


Det er oplagt at de stemmer Socialdemokratiet tabte, overvejende er gået til SF og Enhedslisten, mens Dansk Folkepartis store tab primært har gavnet Konservative og Nye Borgerlige. Men forskydningerne var meget forskellige i de foreskellige kommuner. Socialdemokratiet gik markant tilbage i Hovedstaden (-10,3 %) samt de store provinsbyer Århus (-9,1), Ålborg (-11,8) og Odense (-10,4). Mens Enhedslisten gik markant frem i København (+ 6,2 %) og Frederiksberg (+ 5,4), og de konservative gik frem de fleste steder, men i København med ikke mindre end 7,5 %.

Desuden udspillede der sig i temmelig mange kommuner et helt specielt lokalpolitisk spil om konstitueringen, der gav nyvalgte borgmestre på Bornholm (Jacob Trøst, K, med 12,3 % bag sig plus Enhedslisten og Dansk Folkeparti), i Slagelse (Knud Vincents, V), i Tønder (Jørgen Popp Petersen, Slesvigs Parti) og flere andre steder. I Hvidovre blev Anders Wolf Andresen, SF, borgmester med 15,5 % og Enhedslisten, Konservative, Venstre og Hvidovrelisten bag sig. Og i Kolding fik den konservative Knud Erik Langhoff borgmesterkæden med 10 % af stemmerne, fordi Socialdemokratierne og SF (med Villy Søvndal) tilsammen fik 35 % så de kunne lokke Langhoff med posten, hvis han var villig til at skifte side og altså svigte Venstres Eva Kjer Hansen. - Konstitueringen er endnu ikke fuldført i Fredericia og Dragør.

På Frederiksberg lykkedes det socialdemokraten Michael Vinfeldt med 17 % og 5 mandater at erhverve borgmesterposten, fordi Enhedslisten fik 17,5% og 6 mandater), Radikale Venstre 3 mandater og SF 1 mandat, hvilket giver 15 mandater mod Konservatives og Venstres 14 (13+1). I realiteten var det de radikale der afgjorde sagen, og det blev belønnet med en viceborgmesterpost. Men det var bittert for De konservative der har styret kommunen i over 100 år. Deres spidskandidat, den siddende borgmester Aggesen, fik 5436 personlige stemmer og skaffede partiet to mandater ekstra, men da Venstre kun fik 1 mandat hjalp det ikke. Han var uden tvivl belastet for meget af sin ejendomsspekulation.

I København blev valget et decideret katastrofevalg for Socialdemokratiet der ellers stillede med den hidtidige regionionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen som topkandidat. Hun måtte nøjes med 17,3 % af stemmerne, hvad der var en tilbagegang på 10,3 %, der for flertallets vedkommende gik til Enhedslisten, der blev største parti med 24,6 %. Tilbagegangen går givetvis tilbage til overborgmester Frank Jensens sex-skandaler. Sophie Hæstorp blev imidlertid ny overborgmester, fordi hele den borgerlige fløj foretrak en socialdemokrat frem for Enhedslistens Line Barfod. - Mandatfordelingen blev: Enhedslisten 15 (2 borgmestre), Socialdemokratiet 10 (2 borgmestre), Konservative 8 (1 borgmester), SF 6 (1 borgmester) og Venstre 6 (1 borgmester).


Spørgsmålet melder sig: Hvorfor gik både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti så meget tilbage.

Det er lettest at finde forklaringen hos Dansk Folkeparti, for den ligger meget entydigt i at Kristian Thulesen Dahl som partiformand svigtede stort da han ved folketingsvalget i 2015 fik et kanonvalg på 21,1 % (og 37 mandater), men overlod det til Venstres formand Lars Løkke Rasmussen at danne en højst besynderlig regering med SF og Liberal Alliance - uden om DF, selvom Venstre kun fik 19,5 %. Thulesen greb ikke den indlysende chance for at tage têten på den borgerlige fløj - og dette afslørede hans fundamentale svaghed: Han mangler mod og ambitioner, vil helst undgå konflikt og besvær. Hans styrke og hovedinteresse gælder kun finanslovsforhandlingerne. Thulesen Dahl har nu efter kommunalvalget taget konsekvensen og indkaldt sin hovedbestyrelse til et møde i weekenden, hvor de skal indkalde et ekstraordinært landsmøde med det ene formål at vælge en ny formand.

Der er ikke nogen oplagt kandidat, men han har selv - temmeligt uklogt forekommer det - peget på løsgængeren Inger Støjberg, der tidligere har været næstformand for Venstre, men ligger helt på linje med DFs' udlændingepolitik. Der er bare den hage ved det, at hun ikke har meldt sig ind i DF, og på grund af DF's regler slet ikke kan komme på tale som formand selvom hun skulle melde sig ind straks.


Forklaringen på Socialdemokratiets deroute er mere speget. Mange kommentatorer peger på Mette Frederiksens store fokusering på provinsen fremfor hovedstaden, og samtidig på hendes konservative syn på hvad socialdemokratiet skal stå for. For begge dele går imod de unge vælgeres ønsker og især imod miljøaktivisternes idealer. Men der kan efter undertegnedes mening ikke være tvivl om at håndteringen af coronapandemien og mink-sagen spiller en afgørende rolle.

Den centralistiske styring af coronapandemien var overordnet set nødvendig, da der i en så ekstraordinær krisesituation skal vises stor handlekraft. Det er nødvendigt i en kort periode at suspendere den normalt meget omstændelige sagsbehandling med samråd og udvalgsmøder, men Mette Frederiksen syntes ikke at have været opmærksom på at suspensionen skulle være så kortvarig som overhovedet mulig, og at oppositionen altså så tidligt som muligt skulle inddrages i beslutningerne, og naturligvis før de blev taget og bekendtgjort. Statsministeren blev følgelig ret hurtigt beskyldt for magtfuldkommenhed.

Men hertil kommer den ulykkelige minksag i november 2020, der dels førte til et helt erhvervs totale nedlukning, dels til en undersøgelsessag mod Mette Frederiksens og regeringens ageren. Og denne sag har nu i nogle måneder været behandlet for åbne døre af en kommission, der skal fremkomme med beslutningsgrundlaget til Folketinget. Og dette beslutningsgrundlag må vi alle vente på. Men afhøringerne i kommissionen har allerede givet et indblik i statsminister Mette Frederiksens og departemenchef Barbara Bertelsens håndtering af sagen - navnlig omkring dagene 3.-5 november 2021.

I artiklen Minksagen afslører statsministeriets departementschef (24.10.21.) har jeg allerede givet udtryk for den holdning at hele sagen burde have været undgået, men så skulle fødevareministeren og hele embedsværket og ikke mindst den øverste embedsmand i statsministeriet have været anderledes påpasselige. Og specielt skulle departementschef Barbara Bertelen have været helt anderledes i sin måde at agere på over for de involverede departementschefer. I mine øjne var det primært Barbara Bertelsen der svigtede ved sin ledelsesstil. Og dette er kun blevet bekræftet af afhøringen af departementschefen i går - torsdag den 18.11. Hun er uden ringeste tvivl højtbegavet og lynende intelligent, men har vist en sand arrogance over for andre departementschefer, kontorchefer m.m. i de fire ministerier der den gang var involveret i sagen. Og hun synes specielt at have haft et eller andet uafklaret horn i siden på daværende fødevareminister Mogens Jensen. Men det virkeligt stødende i hendes ageren er den måde hun formulerede sig på i sine sms-beskeder, der oven i købet i de hektiske dage var så talrige, at en medarbejder i justitsministeriet en bestemt dag talte om en hel maskingeværsalve.

Den hårde tone i udvekslingen af beskeder mellem ministerierne tog statsminister Mette Frederiksen op på sin pressekonference på selve etårsdagen, og her var hendes ord blot at "det må man leve med". Dette er efter min mening helt forkert, for korte beskeder må man leve med alle steder når der er travlt, men sprogtonen afslører andet end travlheden, nemlig en grundliggende indstilling hos den person der skriver sine beskeder - og man skal abolut ikke tro at hårde, arrogante eller kyniske og uforsonlige ord er forenelig med sund fornuft og gustent overlæg. De skyldes som hovedregel ubearbejdede konflikter fra barndom og ungdom. Og i Barbara Bertelsens tilfælde kan de henføres til det specielle forhold der allerede er kommet frem om hende, nemlig at hun blev meget alvorligt mobbet i skolen. Er man hård nok, kan man overleve, men det giver selvsagt en hærdning der bliver siddende.

Mette Frederiksen må derfor desværre også bedømmes på at mene at politikere, ministre og embedsmænd på alle niveauer må leve med så hård tone som er hørt i mink-sagen. Det behøver ikke være tilfældet. For kun en god tone er forenelig med sund fornuft.

Jeg er overbevist om at det der allerede er kommet frem har været med til at give Mette Frederiksen personligt og Socialdemokratiet som sådan alvorlige ridser i lakken ved kommunalvalget - og vil hænge på hende i meget lang tid.

Ejvind Riisgård


Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.


Relevante artikler på Jernesalt:

Kommunalvalget 21. november ændrede det politiske mønster  (27.11.17.)
Kommunalvalget 17. november 2009  (19.11.09.)
Kommunalvalget 2005: Farcen på Københavns Rådhus  (6.12.05.)
Kommunalvalget  -   S vandt og V tabte  (17.11.05.)

Folketingsvalget 2019: Mette Frederiksen fik sin rent socialdemokratiske regering  (28.6.19.)
Folketingsvalget 2019 blev en større overraskelse end forudset  (7.6.19.)
Folketingsvalget 2019: DR's sidste partilederrunde op til valget  (4.6.19.)
Folketingsvalget 5.6.19. bliver en speget affære  (15.5.19.)
Folketingsvalget 13.11.07.: Foghs nye regering og regeringsgrundlag  (24.11.07.)
Folketingsvalget 13.11.07.: Valgets selvbedragere og visdomsfornægtere  (19.11.07.)


Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal