utils prefix normal
JERNESALT - jung1
ARTIKEL FRA JERNESALT -
C.G. Jung - en kort karakteristik
C.G. Jung (1875-1961), schweizisk psykiater der efter brud med Freud skabte sin egen analytiske psykologi med vægt på individuationsprocessen (udviklingen henimod 'Selvet') og betydningen af symboler og arketypiske forestillinger for denne udvikling. Jf. Jeget og selvet. Selvets tilstand var for Jung alt andet end egocentricitet. Den var tværtimod en højst nødvendig selvbegrænsning med det formål at undgå inflation og dissociation. Jung var til fulde klar over, at når det drejer sig om den menneskelige personligheds totalitet er en fuldstændig beskrivelse umulig. Der findes uvægerligt noget uafgrænset og udefinerbart. Han mente følgelig ikke, at det ubevidste kun er individets psyke, men opererede med begrebet det kollektivt ubevidste.
Jung var ikke et øjeblik i tvivl om, at de ikke-personlige kræfter der bor i det ubevidste er så stærke, at der er god grund til at frygte dem. Det gjorde han for sit eget vedkommende ved fx at gå uden om meditativ praksis, men i bedømmelsen af disse upersonlige kræfters indflydelse på historiens gang (fx Wotan-skikkelsen og Tyskland i 1930'erne) var han ikke altid ukritisk.
Netop gennem sin lære om de arketypiske forestilllinger skabte Jung grundlaget for at systematisere vores psykologiske forståelse af al kunst og religion. En bedrift der slet ikke er taget tilstrækkeligt til følge af eftertiden.
De stærkeste symboler i religion og kunst var for ham udtryk for deres særlige iboende moralske og åndelige indstilling. Og den religiøse erfaring var derfor for Jung den erfaring der kendetegnes ved den for personen højste vurdering - uanset dens positive eller negative indhold. Og styrken i tilknytningen er identisk med energiladningen. Jung forstod også, at det psykologiske faktum der besidder den største magt i et menneske virker som 'Gud'. Derfor får ateister som fx Nietzsche problemer, når de afskaffer gud. For den største værdi eller magt i sig selv, får de ikke derved afskaffet. De risikerer derimod at blive ramt af psykisk inflation og gøre sig selv eller egne meninger til gud. Omvendt så han klart risikoen ved den umiddelbare erfaring af de dybeste kræfter i det ubevidste og især det kollektivt ubevidste. Derfor betragtede han det som de konfessionelle religioners opgave gennem deres organiserede dogmer og ritualer at værne menneskene mod denne umiddelbare erfaring. Og derfor kunne han kritisere protestantismen for at svigte ved sin overdrevne kamp mod dogmer og ritualer.
Jungs vigtigste værker er: 'Libidoens forvandlinger og symboler' (1911-12), det værk der førte til bruddet med Freud, og som senere blev revideret i 'Forvandlingens symboler' (1952), desuden 'Det ubevidste' (1943), 'Jeg'et og det ubevidste' (1933), 'Den psykiske energetik og drømmenes væsen (1948) samt 'Erindringer, drømme, Tanker' (1962). - Den jungianske bevægelse undgik ikke selv en gradvis forstening gennem det schweiziske Junginstituts alt for rigoristiske værn om Jungs værk og metoder. Men den har bl.a. i Danmark haft selvstændige og nyskabende bidragydere.
Jan Jernewicz
Henvisninger:
Er Jungs typologi nyttig og holdbar? (8.5.10.)
Jeget og selvet
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi (16.4.06.)
Men se også:
Jes Bertelsens biografi i korte træk
Kort karakteristik af Freud
Artikler om Samfund
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering
At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken
Til toppen
Til forsiden
PrintVersion
Tip en ven
utils postfix clean
|
|
|