utils prefix normal JERNESALT - islamtrussel08e

ARTIKEL FRA JERNESALT - 31.3.08.

Geert Wilders filmangreb på islam

Samtidigt med den nylige genopblussen af den danske Muhammed-krise har der i Holland været stor blæst om politikeren Geert Wilders 15 minutter lange film 'Fitna' (arabisk for strid) der er stærkt kritisk over for islam som sådan, men navnlig den islamistiske terror og islamiseringstruslen mod Europa.

Den 45-årige Geert Wilders blev valgt ind i det hollandske parlament i 1998 for Frihedspartiet, som han stiftede i 1989 da han forlod VVD-partiet (Det liberale Folkeparti for Frihed og Demokrati). Han står for en langt stærkere modstand mod den muslimske trussel i sit land end den siddende borgerlige regering under Balkenende gør. Således vil han have forbudt koranen, burkaen og opførelse af moskeer i sit land - og man skal i denne sammenhæng huske at Holland har omkring 1 mio muslimer ud af en samlet befolkning på 15 mio, dvs ca. 6,5 % (sammenlignet med Danmarks 2,3 % ud af en befolkning på 5˝ mio). Wilders synspunkter har medført trusler mod manden fra ekstremistisk muslimsk side. Han fandtes i november 2004 på en liste over folk der skulle myrdes - ved siden af filminstruktøren Theo van Gogh, der blev myrdet, og forfatteren Ayaan Hirsi Ali, der måtte gå under jorden, og han har derfor siden levet under konstant politibeskyttelse.

I februar 2006 lagde han Jyllands-Postens Muhammedtegninger ud på sin hjemmeside og offentliggjorde planer om en 'Koran-film'. Og disse planer har lige siden plaget den hollandske regering der har frygtet samme negative reaktioner fra muslimsk side som overgik Danmark. Jo nærmere vi kom offentliggørelsen af filmen, jo mere nervøs blev Balkenende, der bl.a. rådførte sig med sin erfarne kollega Anders Fogh Rasmussen og satte sine diplomater i Mellemøsten i gang med forebyggende foranstaltninger.


Forleden Blev Wilders film så lagt ud på nettet, hos bl.a. LiveLeak.com, hvor den kunne ses et døgns tid, indtil den med beklagelse blev trukket tilbage på grund af trusler fra islamistisk side mod medarbejderne. Det er dog stadig muligt at se filmen med engelske undertekster på fx YouTube.

Statsminister Balkenende har fordømt offentliggørelsen og det samme gjorde såvel Anders Fogh Rasmussen som den nuværende slovenske EU-formand. Herhjemme bragte TV2-Nyhederne klip fra filmen samme dag den blev offentliggjort, så man kunne danne sig et indtryk af hvad filmen går ud på, men DR's nyhedsafdeling valgte fra. Og det førte pudsigt nok til en intern strid i huset. For DR2's Deadline afsatte hele aftenudsendelsen 22.30 til behandling af sagen, vel at mærke uden filmklip, men med bl.a. en ordstrid mellem Politikens Tøger Seidenfaden og Jyllands-Postens Flemming Rose, der begge havde fået lejlighed til at se filmen inden udsendelsen. Og til sidst gik studieværten Martin Breum tæt på sin egen nyhedschef, der forsvarede fravalget med at filmen ikke var skønnet vigtig nok til klip. Det kunne vi grine af hjemme i stuerne, når alle medier bragte udførlige omtaler og debatindlæg - og Martin Breum fik 30 minutter til at boltre sig med sagen. Det pudsige var nemlig, at DR2's Deadline oprindeligt havde sat Clement Behrend Kjærsgaard til at behandle helt andre sager, som bl.a. Ole Christian Madsen nye film 'Flammen og Citronen'. DR's nyhedschef blev da også klogere næste dag. Det er jo simpelthen uholdbart at nægte seerne enhver mulighed for selv at danne sig et indtryk af en sådan film.


Hvor slem er stridens emne da? Ja, efter min mening ikke særligt slem, og slet ikke så hadsk eller underlødig som bl.a. Tøger Seidenfaden vil gøre den til og som kunne motivere et konsekvent fravalg af filmens fremvisning i tv. Den er strengt taget ikke værre end Kurt Westergaards Muhammed-tegning på anden måde end at den varer femten minutter. Den bruger iøvrigt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen både i begyndelsen og i slutningen - og det er faldet Westergaard for brystet, fordi han mener det er misbrug af tegningen og overtrædelse af copyright-reglerne. Jeg er uenig i begge dele. Brugen af tegningen i filmen er et ganske vittigt påhit - og tegningen er forlængst i sig selv blevet så kendt og brugt, at det er blevet meningsløst at hænge sig i copyrettighederne. Den er blevet så almen at enhver burde have lov at gengive den uden betaling. (Men det er netop meddelt at Wilders bøjer sig for Westergaards krav.)

Men ellers har kritiken mod 'Fitna' mest gået på, at filmen er ren og skær propaganda, og endda af en art som tåler sammenligning med Goebbels propagandafilm mod jøderne i 1930'ernes og 40'ernes Nazi-Tyskland. Også her er jeg uenig, fordi der for det første ikke er tale om hetz mod en race der har samme ret til at være her som alle andre racer, og for det andet ikke er tale om en magthavers demagogiske og systematiske forførelse af et helt folk, men om en enkelt truet politikers påpegning af en reel fare fra en religion der vitterligt får sin hellige skrift Koranen benyttet som argumentation for krig mod og udryddelse af jøder og andre vantro mennesker, herunder ham selv.

Sammenligningen er også misvisende fordi den afleder opmærksomheden totalt fra den kendsgerning at vesteuropæiske samfund som Holland og Danmark nu med deres statsministre i spidsen er blevet så skræmte over risikoen for reaktioner og repressalier fra muslimsk side, at de - uden ligefrem at ty til ulovlig indskrænkning af ytringsfriheden - advarer mod brugen af fri ytring og dermed i realiteten fremmer den tendens til selvcensur som islamisterne ønsker. Dette er ikke alene en reel undergravning af vores demokratiske ytringsfrihed, det er også - som gang på gang understreget på Jernesalt - en undergravning af åndsfriheden, selve vores muligheder for at kunne ånde frit.


Men naturligvis er Wilders film propaganda. Ganske som Michael Moores 'Fahrenheit 9/11' er propaganda eller på lidt anden vis Morten Hartz Kaplers debutspillefilm 'AFR' må siges at være. Begge har klar politisk slagside og benytter systematisk det typiske propagandamiddel billedmæssigt at knytte ting sammen, der ikke har nogetsomhelst med hinanden at gøre i virkelighedens verden, herunder også blande dokumentation og fiktion sammen (det er ligefrem blevet ophøjet til 'kunst'). Men hvorfor har disse film fået enorm opmærksomhed og været vist i biografer og på tv utallige gange uden at nogen hyler op om propaganda, hadskhed og ensidighed? Ganske enkelt, fordi der hverken findes modstandere af filmen der render rundt og pønser på mord eller tilhængere af filmen der ikke fryder sig over at hhv. præsident Bush og statsminister Fogh Rasmussen forsøges ramt.

Propaganda er tilladt i vores del af verden, og det hvad enten den går ind for noget eller imod noget, hvad enten den rammer høje eller lave, hellige ting eller profane ting, og hvad enten den er talentfuld eller ej. Sammenligningen med Goebbels' jødefilm går netop galt i byen, fordi hans film (det drejer sig primært om 'Jøden Süss' og 'Den evige jøde' fra 1940) skulle retfærdiggøre den påbegyndte udryddelse af de østeuropæiske jøder og til dette formål bruge den film-montageteknik som den geniale russiske Sergei Eisenstein havde udviklet til frit at sammenkoble jøders adfærd med rotters og voldtægtsforbryderes og andet afskums adfærd. Wilders film gør intet tilsvarende af den gode grund at den ikke plæderer for en udryddelse af muslimer, men advarer mod en islamisering af Europa der kan medføre undertrykkelse af os europæerne selv.


Men selvfølgelig bruger Wilders film deciderede propagandamidler af den nævnte filmmontage-art. Vers fra Koranen - med nøjagtig angivelse af sura-nummer og versnummer - kobles vilkårligt sammen med billeder af islamistiske terrorhandlinger rundt omkring i verden, herunder angrebet på World Trade Centeret i New York 9.11.01., og billeder af imamer og islamister der hidser deres muslimske tilhørere op til had og aktion mod de vantro og mod jøderne. Det er klar manipulation, ingen tvivl om det. Alle tekster fra Koranen citeres løsrevet fra deres kontekst og sættes sammen med billeder og taler der ikke direkte har noget med dem at gøre og af gode grunde ikke kunne have noget med dem at gøre da de blev skrevet, men som ikke destomindre kan sættes i forbindelse med dem ud fra det misbrug af Koranen som de islamistiske ekstremister og demagoger i mange år har gjort sig skyldige i. Og det er og bliver dette der er pointen i 'Fitna'.

Det er ikke stedet her at gennemgå filmen fra ende til anden, da det ikke er muligt at vise de relevante klip. Men de første fire sæt vers fra Koranen er følgende (her gengivet efter Ellen Wulffs nye oversættelse fra 2006, dog i overensstemmelse med filmen med brug af 'Allah' i stedet for 'Gud'):

Sura 8, vers 60: "Udrust imod dem så stor en styrke og så mange kampheste, som I formår, for dermed at sætte en skræk i Allahs og jeres fjender og i andre foruden dem, som I ikke kender, men som Allah kender. Alt hvad I giver bort for Allahs sag, vil blive betalt jer fuldt tilbage. I vil ikke blive gjort uret."

Hertil føjes bl.a. et klip fra en imamprædiken: Forbered dem på at ødelægge alt. Terrorisér Allahs fjender. Der følger billeder af angrebet på World Trade Centeret. Og en iman prædiker: Allah er lykkelig når ikke-muslimer dræbes. Udslet alle vantro....


Sura 4/56: "De, der ikke tror på Vore tegn, dem vil Vi lade brænde i ild. Hver gang deres hud er brændt igennem, giver Vi dem en anden hud i stedet for, så de kan smage straffen. Allah er mægtig og vis."

En imam tilføjer: Oh, Allah, en jøde skjuler sig bag mig, kom og hug halsen over på ham [og han trækker et stort sværd]. Efterfølgende kommer billeder af den dræbte amerikaner der slæbes gennem gaderne i Somalias hovedstad. Der vises kvindelige jihad-krigere under træning og der lyder et: Vær forberedt på den virkelige holocaust. Gud velsigne Hitler.


Sura 47,4: "Når I møder dem, der er vantro, så giv dem hug over halsen! Når I så har slået dem ned, stram da lænkerne, indtil krigen lægger sine byrder, med henblik enten på benådning eller på løskøbelse bagefter! Sådan er det. Hvis Allah ville, havde Han besejret dem, men Han ville sætte nogle af jer på prøve gennem andre. De, der bliver dræbt for Guds sag, deres handlinger vil Han ikke lade gå tabt."

Her vises biller af den myrdede filminstruktør Theo van Gogh. Og hans morder (gengivet med forkert billede har det vist sig) bekræfter, at han ville gøre det igen, hvis han fik lejligheden til det. Der vises opfordringer til at myrde fjender som Geert Wilders. Og man ser maskerede muslimer myrde et skrigende gidsel.


Sura 4/89: "De [de vildledte] ville ønske, at I var vantro, ligesom de selv er vantro, således at I var lige. Tag ikke nogen af dem til venner, før de udvandrer for Allahs sag! Hvis de vender sig bort, skal I pågribe dem og dræbe dem, hvor I end finder dem!. Tag ingen af dem til ven eller hælper!"

En mere eller mindre tilfældig muslim udtaler: Når en troende bliver kristen, skal han dræbes som straf. En Imam prædikere sit: Islam er overordnet jødernes og de kristnes religion. Der opfordres til Død over Rushdie og Hirsi Ali og til Jihad mod Wilders.


Sluttelig vises den opslåede Koranbog. Det lyder som om en side rives ud, men det fastslås at det blot er tale om siden af en telefonbog. Der opfordres til at stoppe islamiseringens udbredelse og at forsvare friheden. Og til allersidst vises Kurt Westergaards Muhammed med bomben i turbanen. Der lyder en eksplosion - og filmen er forbi.

Som sigende musik bruges den elegiske sats 'Aases død' fra Griegs Peer Gynt-suite afvekslende med 'Arabiske danse' fra Tjajkovskijs 'Nøddeknækkeren'.

Talentløst kan man bestemt ikke sige Wilders film er. Den burde under normale omstændigheder være bragt på alle danske tv-kanaler som dokumentation for de synspunkter Geert Wilders har og som mange almindelige hollændere og danskere deler, fordi de frygter muslimerne.

Retfærdig mod muslimerne eller neutralt oplysende om islam er filmen bestemt ikke, og det giver den sig heller ikke ud for at være. Den er et partsindlæg i debatten for og imod islamiseringen, dvs for og imod den stigende trussel vi nu i flere år har været vidne til i Europa og USA og som rent faktisk forstærkes i langt højere grad gennem islamistiske fanatikeres optræden i Europa og i Mellemøsten end gennem Wilders film. Denne forsøger ikke at lægge fingre imellem når det gælder afsløring af truslen; den og de mange reaktioner bliver efter min mening blot en bekræftelse på truslens eksistens og uhyggelige karakter.


Om selve den propagandistiske klippe- eller montage-teknik bør bemærkes, at denne som sagt går helt tilbage til Sergej Eisensteins filmkunst (jf. ikke mindst hans eminente 'Panserkrydseren Potemkin'), men iøvrigt også må ses i lyset af den nye viden psykoanalysen bragte os om de psykiske processer. Montage-teknikken er simpelthen en effektiv udnyttelse af tre af hovedreglerne for de psykiske primærprocesser, nemlig

1) en del af en ting betragtes som hele tingen (pars pro toto) 2) to eller flere ting der blot har noget til fælles betragtes som identiske, og 3) et større antal ting der har noget til fælles betragtes som ét og det samme (fortætning).

Den første regel er klart den mest benyttede. Den ligger til grund for stort set al reklame. Ligegyldigt om der reklameres for håndsæbe, tandpasta, parfume, bleer, kaffe, køkkener, huse, biler eller rejser, så viser annoncerne billeder af tingene i kombination med lutter glade, smilende eller ligefrem lykkelige mennesker. Svindel fra ende til anden, eftersom ingen bliver lykkeligere af at bruge fx Colgate frem for andre pastaer. Men de virker, for ellers ville virksomhederne ikke bruge de kolossale formuer på reklamer som de gør.

Men reglerne bruges sandelig også i de politiske partiers valgkampe eller medlemshvervning. Ligegyldigt hvilket parti der reklamerer for sin sag, 'profiler sig' eller 'kommunikerer sit budskab ud' som det så kønt hedder, så vises der igen lutter glade og tilfredse mennesker. Ja, når kandidaterne - og især partilederne - skal optræde i valgudsendelserne, så smiler de alle sammen hele vejen rundt det bedste deres kampagnefolk har lært dem. Det første parti herhjemme der tog reklameteknikken og filmmontagen i brug var vist nok Socialdemokratiet der i 1960 eller 1964 fik filmmanden Bent Christensen til at stå for kampagnen. Det var dengang Velfærdsstaten skulle bankes op i reklamerne - og der var ingen grænser for hvor lykkelige folk var i annoncerne for Socialdemokratiet der lovede tryghed. Omvendt var det én enkelt reklame der fik vælgerne i stort tal til at flygte fra Socialdemokratiet da boligskatterne kom på programmet i 1963, nemlig de konservatives reklame med den store sorte hånd der tog huset fra folk. Partierne har skam intet at lade hinanden høre for. Og i dag gælder ubetinget, at ingen af partierne kan klare sig uden ledere der gør sig på tv.


Reglerne for primærprocesserne er nu ikke udelukkende forbeholdt partier og foretagender der skal sælge deres politik eller deres produkter. De er den simple forudsætning for al humor og benyttes derfor daglig af alle mennesker i stort set alle sammenhænge. Humor kan bestemmes som en slags suspension af de almindelige logiske regler, hvilket netop vil sige, at den består i en fri sammenkobling af ting der egentlig ikke har noget med hinanden at gøre, men som den humoristiske tegner, forfatter eller skuespiller bringer sammen på en måde der overrasker og får os til helt spontant at grine eller trække på smilebåndet. Chaplins eller Gøg og Gokkes kunst beror herpå - ligesom W.C. Fields. For hans vedkommende gjaldt oven i købet at han blev komiker da han oplevede at folk var ved at dø af grin engang han under en optræden på scenen af vanvare kom til at ramme sig selv på næsen med en golfkølle. Det er sagen i en nøddeskal.

Man kan ikke finde en tegning eller historie af Storm P. uden at se hvordan sammenkoblingsreglerne fungerer. Og hvad skulle vi gøre uden den slags begavelser. De daglige aviser ville i hvert fald blive frygteligt kedelige. Bladtegnerne er i de fleste europæiske og amerikanske lande særdeles vellidte, fordi de evner at få os til at se tingene fra den ulogiske og uventede side. Humoren kan som satire betragtes som et våben imod bestemte mennesker og grupper, især magthavere, men humorens funktion er væsentligt bredere, for det er den - og kun den - der sørger for den relativisering af vores fastlåste, og naturligvis i vid udstrækning nyttige, men alligevel begrænsende forestillinger vi har. Dermed har humoren også sin store rolle at spille i kampen mod al slags fanatisme og fundamentalisme.


'Retfærdighed', 'upartiskhed', 'neutralitet' eller blot 'saglighed' skal man da ikke vente fra den kant. Og hvad et dagblad som Politiken angår, så har man nu i årevis tilladt en tegner som Roald Als at køre en hetz mod Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard der kun kan betegnes som så blindt hadefuld, at chefredaktør Seidenfaden nok er den sidste i verden der har ret til at kalde andre propagandister for underlødige. Forskellen er kun at Als tjener bladets partipolitiske interesser på bedste vis.

Det også hen i vejret at angribe bladtegnere eller andre 'propagandister' for utilladelig generalisering. Vi generaliserer allesammen, fordi vi ikke er i stand til at opfatte hele verden i hele mylderet af enkeltheder, men er nødt til at slå tingene sammen i vores forestillingsverden ud fra fællestræk. Naturvidenskab er også dybest set generalisation, idet det gælder om at finde hovedlovene for de forskellige naturfænomener vi kan erfare - uanset variationerne.

Kommer vi til eksistentielle forhold er det absolut nødvendigt at gå ned i det personlige eller individuelle og se mere på det specifikke end på det generelle. Al erkendelse og alle personforhold starter så at sige med fordommene, vore alt andet end gennemprøvede førstehåndsindtryk. Det samme gælder i mødet mellem kulturer og religioner. Vi kommer fra en kultur og religion (i Europa som hovedregel en sekulariseret form for religion) vi er fortrolige med - og møder kulturer og religioner der er os fremmede. Dette fører naturligt til forbehold, men ikke nødvendigvis egentligt frygt, og slet ikke decideret fobi. Men erfarer vi trusler fra de fremmedes side, da bliver holdningen uundgåeligt en anden.

At se bort fra dette forhold når talen er om den muslimske indvandring i Europa og især om enkelte fanatiske muslimers forsøg på bevidst islamisering af Europa, er tåbeligt og naivt.

Islamiseringen er en trussel i dagens Europa og derfor bliver Geert Wilders 'Fitna' absolut hverken uforståelig i sin art, underlødig i sin metode eller blot utilladelig i sin ensidighed. Den er lige så nødvendig i 2008 som Muhammed-tegninger var i 2005. Men den kan selvfølgelig ikke stå alene. Der er fortsat brug for saglig og fair oplysning der ønsker forståelse af islam og for muslimerne - ved siden af ensidige og partiske angreb på islam.

Jan Jernewicz


Henvisninger:

De psykiske primærprocesser
Humormennesket Storm P.
'AFR' - i sandhed en utroværdig film  (22.4.07.)
Hvorfor Moore ikke tager sit eget liv  (8.11.04.)

Europa - religiøs slagmark igen?  (16.3.08.)
Islam og islamismen
Muhammed-sagen
Frihedspris til Ayaan Hirsi Ali
Mordet på Theo van Gogh

Religion, humor og tragedie  (19.02.06.)
Humor og religion i værdikampen  (4.2.06.
Humor og virkelighed  (20.8.07.)
Er humor den 6. våbenart?  (1.5.05.)


Artikler om Danmark
Artikler om Europa
Artikler om Terrorismen
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Humor
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal