utils prefix normal JERNESALT - finanslov12a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 04.11.11.

S-R-SF-regeringens finanslovsforslag for 2012

Det er næsten skæbnens ironi at finansminister Bjarne Corydon skulle fremlægge S-R-SF-regeringens første finanslovsudspil samme dag som Vismændene i deres halvårlige rapport (jf. henvisninger) bebudede meget mørke udsigter for den internationale økonomi-udvikling og den græske regering samtidigt nærmede sig en regulær kollaps som følge af ministerpræsident Papandreous' totalt uansvarlige omgang med redningstilbudet fra euro-landene.

Usikkerheden m.h.t. følgerne for euroen var i går så stor at den Europæiske Centralbank valgte - mod al forventning - at sætte renten ned for at rette lidt op på markedets frustrationer, men det er en kortfristet fornøjelse, for den vil ikke hindre den græske tragikomedie eller dens forplantning (dominoeffekt) på den truede italienske økonomi der har ministerpræsident Berlusconis legendariske letsindighed og mangeårige medie-demagogi som årsag. Tysklands kansler Merkel og Frankrigs præsident Sarkozy har måttet agere skolemestre overfor både Papandreous og Berlusconi for at få disse til at tage eurokrisen alvorligt. G20-mødet i Cannes der egentligt skulle handle om den globale økonomi har givet USA det tunge lod at skulle bevidne EU's manglende evne til at finde en farbar vej ud af krisen der kunne hjælpe USA - og samtidigt givet Kina og Indien og andre lande den blandede fornøjelse at se problemerne tårne sig op for EU og USA, således at de selv i egen sikkerhedsinteresse kun kan afvente hvad der sker og ikke træde til som trygge hjælpere.

Grækenlands drama forventes først at nå sin foreløbige kulmination i løbet af fredagen hvor der skal sikres parlamentarisk tilslutning til EU's-redningspakke, men hvor meget tyder på at finansminister Venizelos endeligt ofrer sin gamblende Pasok-chef Papandreous der åbenlyst har sat sin egen redning over landets. Det vil betyde at man undgår en folkeafstemning som sandsynligvis ville resultere i et nej til EU og kaste landet ud i en helt uoverskuelig statsbankerot. Nu er der håb om at landets valgte politikere tager ansvar for situationen og vedkender sig nødvendigheden af at skære dybt i den oppustede velfærd og korruption og dermed efterhånden bringe de græske vælgere bort fra forrykte konspirationsteorier frem til fornøden nøgternhed. - Og Berlusconi? Ja, han fik ved midnatstid en vist aldrig før set ren mistillidserklæring fra Merkel, Sarkozy og Barrack Obama. De tror ham ikke over en dørtærskel og har nu sat Den internationale Valutafond (IMF) til at overvåge hans ledelse af Italien, så landet ikke straks havner i en græsk tragedie!


Den danske regerings finanslovsforslag er resultatet af meget grundige overvejelser blandt de tre koalitionspartiers ansvarlige ministre. Den tilsigter ansvarlig og realistisk politik - og må efter finansministerens sikre forelæggelse på pressekonferencen i går også siges at være rimeligt forsvarlig. Bjarne Corydon (og Margrethe Vestager) har styr på tallene og fornuften. Finansministeren sagde udtrykkeligt at Danmark ikke er på afgrundens rand, men også at der er hårde tider foran os.

Ulykken er at regeringen - som vismændene understreger - har konjunkturerne imod sig i et omfang ingen i dag kan overskue. Finansministeren har ret til at pointere at udgangspunktet er en vurdering af de økonomiske kendsgerninger ('de faktiske forhold i Jernindustrien' som Storm P. engang lod en af sine anarkister kalde urokkelige kendsgerninger) som efter bedste skøn er realistisk, men han kommer ikke uden om at indrømme at skønnet er ikke så lidt optimistisk. Det kan man i og for sig ikke fortænke regeringen i. Sådan har alle regeringer til alle tider optrådt - og det ville også være direkte uklogt at male fanden på væggen, når en af de ting der mangler blandt alle vore fornuftigt-forsigtige vælgere, forbrugere og virksomhedsledere er lidt mere mod til at forbruge og investere.

Regeringens optimisme er imidlertid en tidsindstillet bombe under finansloven. Dens velmente kickstart er ikke givetvis timet allerbedst i forhold til udviklingen i resten af Europa. Den kan dels blive temmelig virkningsløs, dels gøre det vanskeligere senere at hjælpe udviklingen kunstigt i gang. Og det kan altsammen indebære at ledigheden vil stige mere end de justerede, men ikke alt for pessimistiske prognoser forudsiger.


De centrale nøgletal for dansk økonomi fremgår af tabel 1 i udspillet:

Tekst 2010 2011 2011 2012 2012
År/Måned Året Aug. Okt. Aug. Okt.
Realvækst i BNP (procent) 1,8 1,3 1,1 1,8 1,3
Bruttoledighed (100 persr) 164 162 164 161 167
Offent. saldo (mia kr.) -48,3 -68,2 -67 -84,5 -95


Om konjunkturudsigterne hedder det i finanslovsudspillet, at de internationale vækstudsigter er svækket yderligere i de seneste måneder, og at den finansielle uro som er forbundet med den internationale gældskrise er fortsat frem til oktober [dette skal alleredere rettes til at den vil fortsætte ind i det nye år!].

Det siges at der nu kun er udsigt til en svag økonomisk vækst her i landet på mellem 1 og 1 1/4 pct. i år og næste ar, og at stigningen i ledigheden siden juni overordnet set ventes at fortsætte i den resterende del af 2011 og kun gradvist at stabilisere sig i løbet af 2012

Vækstudsigterne er allerede blevet forværret. 1) Betydelige nedjusteringer af prognoser for den internationale vækst - særligt for 2012 - dæmper udsigterne for dansk eksport. 2) Forværring af situationen pa de finansielle markeder har medført større risikopræmier og faldende aktiekurser frem til oktober og kan føre til strammere kreditgivning. og 3) Detailomsætningen, bilkøbet, industriens produktion, eksporten og tillidsindikatorer peger på fortsat afdæmpet efterspørgsel og produktion i andet halvår af 2011.

Hertil kommer at udspillet udtrykkeligt også nævner at der er risiko for yderligere forværring af konjunkturudsigterne. Hvis de internationale vækstudsigter nemlig svækkes mere end forudsat, privatforbruget udvikler sig svagere og risikopræmien på de finansielle markeder ikke normaliseres, så er der risiko for en mere markant svækkelse af konjunkturerne og markant større offentlige underskud. Et negativt scenarium kunne efter finansministeriets egne beregninger fx se sådan ud: 1) Dansk økonomi vil vokse med blot 1/2 pct. i 2011 og 1/4 pct. i 2012. 2) Det vil medføre faldende beskæftigelse, og bruttoledigheden vil stige til op mod 190.000 personer i 2012. 3) De offentlige finanser forværres yderligere med udsigt til et underskud på de offentlige finanser i størrelsesordenen 115 mia. kr. i 2012.

Men naturligvis skal regeringens hovedinitiativer ikke overses, da det er dem der viser forskellen mellem den nye S-R-SF-regering og den gamle VK-regering.


Finanslovsudspillets hovedinitiativer:

Kickstart af dansk økonomi. Der fremrykkes og igangsættes investeringer for 10. mia. kr. i 2012 og 8 mia. kr. i 2013, og praktikpladsindsatsen videreføres og styrkes. BoligJobordningen videreføres i 2012, herefter oprettes en målrettet grøn energirenoveringspulje.

Fattigdom skal bekæmpes. Der afsattes 340 mio. kr. til afskaffelse af starthjælp, introduktionsydelse og kontanthjælpsloft samt 260 mio. kr. til afskaffelse af loftet over børnefamilie- og ungeydelsen. Satspuljeinitiativer for 416 mio. kr. i 2012 til en helhedsorienteret beskæftigelsesindsats, indsats for børn og unge samt hjælp til de mest udsatte grupper.

Grøn omstilling af Danmark. Tilskudspulje på 500 mio. kr. i 2013 og 2014 til energirenovering af boliger, 50 mio. kr. til et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram samt 114 mio. kr. til en miljøfokusering af landdistriktsprogrammet. Det energiteknologiske udviklings-og demonstrationsprogram videreføres.

Forskning og fremtid. Der afsattes yderligere 300 mio. kr. til forskning, så der samlet er knap 1 mia. kr. til udmøntning til forskning. Multimedieskatten afskaffes.

Mere og bedre uddannelse. Der afsættes samlet 420 mio. kr. i 2012 og 630 mio. kr. i 2013 til styrket uddannelsesindsats og omkring 500 mio. kr. mere i 2012 til SU. Den tidligere regerings besparelse pa SU annulleres.

Et bedre og mere lige sundhedsvæsen. Egenbetalingen for fertilitetsbehandling afskaffes, og psykiatriindsatsen opprioriteres permanent. Der afsattes fra satspuljen 217 mio. kr. i 2012 til psykiatrien og 121 mio. kr. i 2012 til sundhed og forebyggelse for de svageste grupper. Skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer afskaffes.

Styrket forebyggelse. Den tidligere regerings besparelser pa Forebyggelsesfonden føres tilbage til forebyggelsesindsatsen. Afgifterne pa bl.a. chokolade, slik, is, sodavand samt øl og tobak øges.

Målrettet beskæftigelse. Dagpengeperioden forlænges for udvalgte grupper i 2012. Indsatsen mod ungdomsarbejdsløshed styrkes med 30 mio. kr. i 2012 og 2013. Der afsattes 44 mio. kr. i 2012 og 53 mio. kr. i 2013 til et forsøg med jobpræmie for kontanthjælpsmodtagere

Fokus pa integration. Der afsattes 200 mio. kr. årligt i 2012 og 2013, så asylansøgere kan bo udenfor asylcentrene. Gebyr ved ansøgning om familiesammenføring afskaffes. Fra satspuljen afsattes 61 mio. kr. i 2012 til bedre integration.

Danmark i verden. Der afsættes yderligere 234 mio. kr. i 2012 og 600 mio. kr. i 2013 til udviklingsbistand, så den udgør 0,83 pct. af BNP.

En konsekvent og rimelig retspolitik. Regeringen vil et moderne, effektivt og omstillingsparat politi. Sænkningen af den kriminelle lavalder tilbagerulles.

Gode rammer for kulturen. 44 mio. kr. årligt til flerårsaftale for Det Kongelige Teater og landsdelsscenerne. 20 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til videreførelse af Sport Event Danmark. 172 mio. kr. i ekstraordinart tilskud til udlodningsmodtagerne af tipsmidler i 2012.

Fair og ansvarlig finansiering. Indtægterne øges i overensstemmelse med regeringsgrundlaget, så der sikres fair og ansvarlig krone-til-krone finansiering af nye initiativer.


Finansiering, symbolpolitik, kultur og udfordringer

Den store forskel til VK-regeringen går på at man ophæver loftet over forsørgelseshjælp af forskellig slags og øger udgifterne til 'grøn energiomstilling' samt ulandsbistand - og derfor også definitivt dropper skattestoppet. Det betyder øjeblikkelig indførelse af visse afgifter på usunde fødevarer, snarlig forøgelse af beskatningen af de multinationale selskaber og på længere sigt en større skattereform. Men der ligger også i udspillet som helhed, at den nye regering med fuldt overlæg gør op med den gamle regerings symbolpolitik. Det er der selvfølgelige en idé med - og det har ganske særligt været Det radikale Venstre erklærede mål. Men også S-R-SF-regeringen vil komme til at sande, at problemerne omkring indvandring, integration og asylansøgere består, og at værdikamp ikke kan manes i jorden med et ringeagtende udtryk som 'symbolpolitik'. Det er faktisk netop om symboler at kampen står allerhårdest - og dette er der en simpel psykologisk forklaring på som politikerne desværre har altfor nemt ved at overse.


Selve finansiering af initiativer til kickstart af økonomien ser således ud:

1) Reduktion i de offentlige investeringsrammer i 2014-2020 (7. mia. kr.).

2) Reduktion i rammerne til renovering af almene boliger i 2012-2016 (5. mia. kr.) - i regi af Landsbyggefonden og påvirker derfor ikke de offentlige finanser.

3) Investeringer i kystnære vindmøller, omstilling til biomasse mv. finansieres i en kommende energiaftale. Investeringer gennemføres i regi af energiselskaber m.fl. og påvirker derfor ikke de offentlige finanser.

4) Investeringer som led i etableringen af en betalingsring i København i en kommende aftale om en betalingsring, der finansieres inden for den samlede økonomi for betalingsringen.

5) Tabsrammen pa 25 mio. kr. til Kom-i-gang-lån finansieres inden for rammerne af finansloven for 2012.

Alt tegner på denne baggrund til at regeringen ikke kan skaffe bredt flertal i folketinget for hele finansloven. Venstre kan næppe sige god for den. Dansk Folkeparti vil nok være uinteressante. Konservative og Liberal Alliance helt ligegyldige. Så det bliver Enhedslisten der skal bære den hjem i Folketinget. I løbet af fredagen holdes de såkaldte 'sættemøder' i Finansministerens særlige forhandlingslokale (Struenseværelset) og her vil der sikkert ske en hurtig udskillelse.


Skal en enkelt ting trækkes frem, fordi den har været omtalt her på siderne (Gør en radikal kulturminister overhovedet en forskel?), bliver det en særlig bevilling til Det kgl. Teater, som ellers stod for skud fra den nye kulturminister Uffe Elbæks side allerede før han tiltrådte. Nu har piben fået en anden lyd. Han har ved møder med teaterchefen fået indblik i nationalscenens akutte problemer, som hænger nøje sammen med at driften i alt for høj grad belastes af anlægsudgifter, som teatret ikke er direkte ansvarligt for. Det er tilfredsstillende at der er fundet en løsning. Det er fint at Uffe Elbæk glæder sig. Men det er mindre godt, at Det kongelige Bibliotek og Statens Museum for Kunst stadig tvinges til uheldige nedskæringer. - Til gengæld godt at videnskabsminister Morten Østergård har fået flere forskningsmidler til universiteterne.

En af de ministre der i de forløbne uger er kommet særligt i skudlinjen er den nye og meget unge skatteminister Thor Møger Petersen, der dels skal forsvare de nye afgifter og nye erhvervsbeskatninger, men først og fremmest får den store og krævende opgave at forhandle en større skattereform på plads. Hans største problem her bliver uden tvivl den manglende politiske erfaring fra Christiansborg. Han er netop en af de ministre der får tidligere borgerlige ministre til at tale foragteligt om 'studenter-ministre'. Og en erfaren kommentator og tidligere spindoktor for statsminister Poul Nyrup Rasmussen som Peter Mogensen har endda omtalt hele regeringsholdet som "en flok lallende amatører". Og det er jo ikke heldigt for en nytiltrådt regering der er kommet rigtigt dårligt fra start, og som står over for gigantiske udfordringer med hensyn til statsfinanser og arbejdsløshed de næste år.

Oveni kommer så statsminister Helle Thorning-Schmidts overtagelse af det i øjeblikket mest utaknemmelige job i hele EU, nemlig som regeringschef i et lille land uden for euro-samarbejdet at skulle overtage det formelle formandsskab for hele EU-rådet fra nytår. Hun har ingensomhelst forudsætninger for at løfte denne opgave til noget der ligner reel indflydelse. Hun må blot som en anden Stempelquist blåstemple hvad kernen i euro-klubben og EU-kommissionen bliver enige om. Men hun vil da uden tvivl gøre det med vanligt smil.

Det bliver ikke let at være socialdemokrat eller SF'er de næste par år! Men Bjarne Corydon gjorde en god figur på pressekonferencen i Rentekammeret i Den Røde Bygning. For selvom han ikke har Folketingserfaring, kan han ikke kaldes studenter-minister, og han har med finanslovsudspillet også dokumenteret at han har embedsmændene bag sig når det gælder at sikre sammenhæng i sagerne.

Jan Jernewicz


Henvisninger:

Links til:

Finansministeriet
Finanslovsforslaget for 2012
Økonomiministeriet
Skatteministeriet
De økonomiske vismændenes rapport nov. 11.


Relevante artikler på Jernesalt:

Finansloven i hus med Enhedslistens stemmer  (21.11.11.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.)
Eurolandene løser den akutte gældskrise, men ikke de langsigtede problemer
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne  (30.9.11.)
Gør en radikal kulturminister overhovedet en forskel?
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.)
Kvinderne, valget og realitetsprøvelsen  (10.9.11.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige  (11.8.11.)

Barroso begik statskup i Bruxelles og splitter dermed EU  (28.10.11.)
Eurolandene løser den akutte gældskrise, men ikke de langsigtede problemer  (27.10.11.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige  (11.8.11.)

Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet  (29.10.08.)
Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet  (8.10.08.)


Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om Danmark
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  

utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal