|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
||||||||||||
|
|
PRÆSENTATION AF E-BOG FRA fra JERNESALT - 15.3.13.Indadvendte, aggressive, erotiske og andre typer
Kort beskrivelse af bogen: 'Indadvendte, aggressive, erotiske og andre typer' omhandler essays og artikler om meningen med inddelingen af mennesker i typer og om C.G. Jungs meget nyttige og nuancerede typelære og -beskrivelse. Dernæst følger essays om det aggressive menneske i biologisk forstand, det sanselige eller generøse menneske, og det introverte menneske i forhold til det ekstroverte, samt mere specielle artikler om det fromme menneske og det musiske menneske. Jungs typologi går kort fortalt ud på at inddele alle mennesker i to rationelle og to irrationelle typer, hvor den bærende modsætning er tænketypen over for føletypen, og den sansende (perciperende) type over for den intuitive. Desuden forekommer alle typer i både introverteret og ekstroverteret form. 'Det aggressive menneske' belyses ud fra Konrad Lorenz' og Anthony Storrs' biologiske grundsynspunkter, som tillægger mennesket en fundamental driftsaggressivitet som hovedsagelig er af livsbefordrende og kulturbefordrende art, men hos mennesket desværre kan kombineres med frustration af forskellig slags, så der fremkommer en problematisk frustrationsaggressivitet. Driftsaggressiviteten er forudsætningen for åndslivets udvikling og giver således en selvfølgelig forbindelse mellem sjæl og krop. Dermed anfægtes den gængse europæiske dualisme mellem ånd og materie. Driftsaggressiviteten kan føre til de intense oplevelser af mening og livsfylde som vi forbinder med ekstasen og som er uundværlige i eksistensen. 'Det introverte menneske' behandler forskellen mellem de indadvendte og de udadvendte ud fra en spændende bog af Susan Cain om stilhed og den oversete magt de indadvendte har i en "verden der ikke kan holde op med at snakke". Cain er amerikaner og ser af gode grunde den amerikanske kultur som en ekstrovert kultur der undervurderer betydning af stilhed, refleksion og indadvendthed selv om en trejdedel af alle amerikanere er introverte. 'Det erotiske menneske' behandler mennesket ud fra Tor Nørretranders' yderst problematiske postulat om at alle livsytringer hos mennesker og dyr er udslag af seksualdriften, og at dette biologisk kan føres entydigt tilbage til eksistensen af den 'mekanisme' i evolutionen som hedder 'den seksuelle selektion' eller 'parringsvalget'. Han leverer "naturhistorien om at umage giver mage" - og får et helt frihedsevangelium ud af det. Det er provokerende, men holder bare ikke. 'Det fromme menneske' ser på det mere eller mindre gudhengivne mennesker der synes at fornægte det erotiske og seksuelle, men ikke desto mindre er en kendsgerning - som navnlig de erotiske ikke kan fatte. 'Det musiske menneske' fremhæver de kvaliteter der ligger i selve musikaliteten og den skabende og spontane glæde ved toner, klange og rytmer. Og den følger Jon-Roar Bjørkvold i hans inspirerende modstilling af den musiske børnekultur og den umusiske skolekultur, der er med til at nedbryde den nødvendige spontane skaberkraft i kulturen. Indholdsfortegnelse: Indledning om mennesketyper Jungs typologi Den ekstroverterede (rationelle) tænketype - Den ekstroverterede (rationelle) føletype - Den ekstroverterede (irrationelle) sansetype - Den ekstroverterede (irrationelle) intuitive type - Den introverterede (rationelle) tænketype - Den introverterede (rationelle) føletype - Den introverterede (irrationelle) sansetype - Den introverterede (irrationelle) intuitive type Det aggressive menneske Teoretiske sondringer - Aggressivitetens negative aspekter - Aggressivitetens positive aspekter - Aggressivitetens dobbeltaspekt Det introverte menneske Susan Cain gør op med det ekstroverte ideal - Det ekstroverte ideal i USA - Bløde kulturer andre steder - Kommunikationskløften mellem introverte og ekstroverte - Skal stille børn kultiveres? - Susan Cains konklusion Helhedsrealismens synsvinkel Det erotiske menneske Nørretranders' bog om det generøse menneske - Tilfældet Jens Jørgen Thorsen - Den naturlige selektions dummeste produkt - Menneskets seksualitet - Sondring mellem økonomi og generøsitet - Er hjernen blot et seksuelt ornament? - Kreativitet og samfund - Nørretranders' frihedsevangelium Det fromme menneske Ordet 'from' har flere betydninger - Fromhed i religiøs forstand - Madonnadyrkelsen Det musiske menneske Vi har alle været musiske - Spontansang kontra skolekultur - Ungdomsoprør og rockmusik - Jeg synger - altså er jeg! Henvisninger Indledning til bogen: Om mennesketyper Menneskets evne til at generalisere er stor og har gennem tiderne ført til den ene klassifikation efter den anden: i fysikken, medicinen, matematikken, botanikken, zoologien, landbruget, håndværket, handelen, teknologien, kunsten, teatret, politikken, psykologien og religionen - samt i alle almindelige menneskers forsøg på at bevare overblikket over deres miljø og situation. Ja, man kan roligt hævde at uden generaliseringer ville menneskeracen aldrig have fået skabt en egentlig kultur, men ville være forblevet på dyrenes niveau hvor den konkrete, på umiddelbar sansning baserede 'tænkning' er regelen - den er mest en registrering af omgivelserne med praktisk mulighed for nyttig reaktion. Først en egentlig begrebsmæssig rubricering af ting, dyr, mennesker, processer, farer, risici og handlemuligheder giver mulighed for at indskyde overvejelser mellem registrering og reaktion. Det er meget sigende for selve tilbøjeligheden til klassifikation at den som genstand tidligt har haft både håndgribelige ting i naturen og uhåndgribelige fænomener i samlivet mellem mennesker. Den gamle græske filosof Theofrast (372-287 f.v.t.) var ikke blot grundlægger af botanikken som videnskab med systematisk beskrivelse af planter, men også forfatter til et værk om 'karakterer' med vittig skildring af 30 forskellige mennesketyper såsom den sløve, den bondske eller den sludrevorne. Muligvis var bogen forstudiet til et værk om komediekunsten. Og netop senere komediedigtning opviste mange typer af mere eller mindre latterlig art. Man behøver bare at nævne Ludvig Holberg der skrev komedier som Den stundesløse, Den vægelsindede, Den storpralende soldat (Jacob von Thyboe), Den politiske kandestøber (Herman von Bremen), den fransksnobbede Jean de France (Hans Frandsen), den latin- og syllogisme-fikserede student Erasmus Montanus (Rasmus Bjerg) eller den forsumpede Jeppe på Bjerget med den skrappe kælling Nille til hustru. Faren ved al klassifikation er at finere nuancer ofte går tabt. Folk sættes i bås og får et stempel eller etikette (label) på sig, så man véd hvor man har dem i forhold til sin egne vurderingsprincipper. På den måde kan man meget nemt dele folk op i venner og fjender, tilhængere og modstandere, helte og skurke, kloge og dumme, dannede og udannede - hvad der også er en almenmenneskelig tilbøjelighed. Men noget sådant er ikke en tvingende nødvendighed der automatisk sættes i gang. Den kan imødegås med bevidst nuancering. Det skal derfor bemærkes at to af naturvidenskabens allerstørste klassifikatorer, botanikeren Carl von Linné og zoologen Charles Darwin med hhv 'Species Plantarum' (1753) og 'On the Origin of Species' (1859) ikke blot dokumenterede flittig indsamling og klarsynet orden, men også gav levende skildringer af deres rejser og de mennesker de mødte. Det ene udelukker ikke det andet. Inddelingen af mennesker i typer er uundgåelig, fordi den allerede sker helt ubevidst hos alle mennesker og her tjener det ganske nyttige formål at man undgår at drukne i endeløse sanseindtryk, og kan bevare et vist overblik. Nuancer vil altid gå tabt på denne måde, men intet forhindrer at den enkelte dykker ned i nuancerne hvis han eller hun har lyst hertil og brug for det. Historisk set er det karakteristisk for typeopdelingen at den fra starten har tenderet til at knytte specifikke psykologiske karakteristika sammen med legemlige og endda også 'kosmiske' elementer. En meget udbredt opdeling har været temperamentslæren, hvor temperament forstås som en bestemt, vedvarende blanding af specifikke elementer som oprindeligt henviste til legemsvæsker. Man opererede med fire legemsvæsker, nemlig blod, sort galde, gul galde og lymfe (eller slim). Overvægt af blod i den individuelle blanding gav en sangviniker der var optimistisk af sind. Overvægt af sort galde gav melanolikeren der var præget af tungsind. Gul galde gav det koleriske eller heftige temperament, mens lymfe prægede det sindige menneske, flegmatikeren. Kombinerede man disse fire temperamenter med de kosmiske elementer jord, vand, ild og luft blev resultatet en inddeling efter varme og fugtighed: Den kolde og tørre jord resulterede i melankolikeren (sort galde); det kolde, men fugtige vand, gav flegmatikeren (lymfen); den varme og tørre ild frembragte kolerikeren (gul galde), mens den varme og fugtige luft førte til sangvinikeren. Den slags udokumenterede kombinationer griner vi af i dag, men de kom til at spille en stor rolle i kunsten i Renæssancen, hvor man yderligere knyttede temperamenterne til planeterne. Mars svarede således til kolerikeren; den mørke Saturn til både flegmatikeren og melankolikeren, idet denne planet repræsenterede det vi senere har kaldt det underbevidste. En særlig afart er den astrologiske sammenkobling af karakterer med stjernebilleder. Den har intet empirisk grundlag, men fascinerer ikke desto mindre den dag i dag mange mennesker gennem ugebladenes horoskoper. I 1800- og 1900-tallet blev den positivistiske filosofi dominerende, og det indebar at det 'faktiske', 'iagttagelige', 'virkelige' og 'nyttige' blev kriteriet for hvad man kunne beskæftige sig med på videnskabeligt holdbar måde. Det positive blev allerede af filosoffen Auguste Comte pr. definition sat lig med det givne, hvilket igen stort set var det samme som det sanselige, målige og vejelige. Naturvidenskaben og teknologien var forudsætning og ideal - også i lægevidenskaben og psykiatrien. Den tyske psykiater Ernst Kretschmer udarbejdede et større værk om den direkte sammenhæng mellem menneskets kropsbygning og personlighed (Körperbau und Charakter, 1921), og det blev meget udbredt. Han opererede med tre hovedtyper af normale mennesker: den atletiske type med brede skuldre og kraftige knogler og muskler, den leptosome med høj og tynd legemsbygning og den pykniske med kort, tæt og fast (buttet) bygning, og han hævdede at den leptosome type var af den schizoide psyke med en vis sjælelig delthed der kunne medføre stor følsomhed, men også kynisk beregning og i værste fald føre til schizofreni, mens pyknikeren var synton, mere umiddelbar og lettilgængelig med klare følelser, energi og handledygtighed, der dog kan være forbundet med stemningsvingning og i værste fald føre til den maniodepressive lidelse. - Ud over disse to hovedtyper opererede Kretschmer med den asteniske eller kraftløse type, den hysteriske type, hvis psykiske forandringer giver legemlige udslag, og den paranoide type der er tilbøjelig til fixerede vrangforestillinger, herunder forestillinger om forfølgelse. Blandt de psykopatiske eller 'karakterdefekte' typer finder man det sensitive menneske der påvirkes stærkt af ydre indtryk; det impulsive menneske der reagerer med handling uden hæmmende modforestillinger. Og desuden gruppen af løgnere, fantaster, svindlere og plattenslagere, der simpelthen mangler evnen til at tilegne sig moralske forestillinger. De kender ikke forskel på løgn og sandhed, ret og uret, godt og ondt - og som det hedder i datidens lærebøger: de kan blive farlige demagoger, hvis de har blændende talegaver. Det er vist noget alle i dag nemt kan forbinde med en mand som Adolf Hitler. Det hører med til billedet at en fremragende forsker som den russiske fysiolog Ivan Pavlov også gav et bud på den gængse typelære ud fra sin forståelse af nerveprocesser, et helt andet og mere fremadrettet eller progressivt bud. Han er mest kendt for sine forsøg med hunde der førte ham til idéen om 'de betingede reflekser', men forsøgene gav ham også forståelse for visse grundtræk ved nervesystemet, nemlig aktiverings- og hæmningsprocessen og deres indbyrdes ligevægt og deres bevægelighed. Kombinationen af disse træk giver fire mere eller mindre skarpt adskilte typer. De to centrale typer er - med de gamle betegnelser - den sangvinske og den flegmatiske, mens den koleriske og melankolske type betragtes som ekstreme. Den sangvinske type er ifølge Pavlov en ilter, meget produktiv og virksom arbejdstype, forudsat at hans arbejde er interessant og inspirerende - ellers keder han sig og sløves. Den flegmatiske er en rolig, udholdende livets arbejder, ikke synderligt bevægelig, men fredelig og tilbøjelig til at ignorere alt omkring sig. Den koleriske er stridbar, krakilsk, nem og hurtig at irritere. Han er disponeret for neurasteni (træthed), men kan i det lange løb præstere et vældigt livsværk. Dog kan han også synke hen i depressiv tilstand. Og endelig gælder for melankolikeren at han er let hæmbar. Enhver begivenhed i livet kan blive hæmmende. Han ser let noget ondt og farligt i det der sker - og kan være 'fej'. Det siger sig selv, at psykiatrien i vore dage bygger på langt finere og bedre indsigt i sammenhængen mellem psyke, psykiske lidelser og neurofysiologiske, neurologiske og neuropsykologiske processer - og følgelig kan yde landt bedre behandling for lidelserne, også i medicinsk henseende. Men stadigt gælder at den daglige omgang mellem mennesker i høj grad er præget af de almindelige forestillinger om psykologiske typer som er blevet bygget ind i dagligsproget og derfor er meget svære at komme udenom. Speciel brug af typeinddelingen på dette område findes i erhvervslivet, det vil konkret sige i de mange managementsteorier og -systemer der bruges og som ofte er ret modeprægede (som de nu fremherskende coachingmetoder der stammer fra sportsverdenen). Jeg har tidligere været inde på den spændende og inspirerende metode som den nu afdøde professor i virksomhedsledelse Ischak Adizes har beskrevet i 'Lederens faldgruber' og iøvrigt gjorde til grundlag for sin kommercielle konsulentvirksomhed. Han opererede med at system af fire ledertyper (og virksomhedstyper): Producenten (P), Administratoren (A), Entreprenøren eller Iværksætteren (E) og Integratoren (I), der kan kombineres på et væld af måder med forskellig vægt på de enkelte elementer. Den gode leder besidder alle 'egenskaber', dog aldrig til fuldkommenhed (derfor må han sørge for medarbejdere der kan supplere ham), men han må aldrig være blottet totalt for nogen af de nødvendige egenskaber, for så ender hans ledelse i mismanagement. Og så får man uheldige typer som 'Bureaukraten' (med overvægt af administrationstalent), 'Brandstifteren' (der altid sætter i gang og laver om) eller 'Nullerten' (der hverken kan det ene eller det andet). Ham der har det hele og kan det hele kalder Adizes 'Lærebogslederen' for han eksisterer kun i lærebøgerne. Den berømte organisations-teoretiker Peter Drucker benyttede nogenlunde samme typologi i sin ideelle form for topmanagement. Han kaldte typerne Handlingsmennesket (nogenlunde svarende til Producenten og Administratoren), Frontkæmperen (Iværksætteren) og Menneskevennen (Integratoren), men han indførte en type mere, nemlig Tænkeren. Og det er måske mere relevant i vore dage end tidligere, for nu er begrebet 'tænketank' jo forlængst lanceret i erkendelsen af at ingen virksomhed, og ingen organisation eller regering kan undvære personer der kan tænke i betydningen komme med friske ideer og input. Inddelingen af mennesker i typer er altså uundgåelig, fordi vi alle er nødt til at generalisere for ikke at drukne i sanseindtryk. Men inddelingerne kan også bruges bevidst til forskellige former for vurdering og udvælgelse - både erhvervsmæssigt og personligt. Til privat brug finder man de mere eksistentielt betonede, hvoraf Søren Kierkegaards fra midten af 1800-tallet kan nævnes. Han inddelte som bekendt mennesker i den æstetiske, den etiske og den religiøse type. Under den æstetiske type hører 'forføreren' eller Don-Juan-typen, og hvad de religiøse angår skelnede Kierkegaard yderligere mellem to typer, den almenreligiøse og den specifikt kristne type, og det var naturligvis kun den sidstnævnte han respekterede fuldt ud. På helt anden led kan - som i de følgende artikler - skelnes mellem det aggressive menneske, det introverte menneske, det sanselige eller generøse menneske, det fromme menneske og det musiske menneske. Af særlig stor interesse for eksistensen turde C.G. Jungs typeinddeling have, fordi den både kan bruges personligt af de enkelte individer i deres forsøg på at forstå sig selv og andre i deres livssituation og professionelt af psykiatere og terapeuter der skal yde vejledning og behandling af mennesker i krise eller sygdom. Kort fortalt går Jungs typologi ud på at inddele alle mennesker i to rationelle og to irrationelle typer, hvor den bærende modsætning er tænketypen over for føletypen, og den sansende (perciperende) type over for den intuitive. Desuden forekommer alle typer i både introverteret og ekstroverteret form. Men dette tages op særskilt i den følgende artikel. Link til den komplette oversigt over Jernesalts e-bøger. Formålet med disse udgivelser er at samle de vigtigste ting i 12-24 bøger i løbet af 2013, således at læserne får mulighed for at sætte sig grundigt ind i alle sider af Jernesalts komplementære eksistensfilosofi - uden at skulle finde de afgørende tekster på hjemmesiden. De er i e-bøgerne samlet efter hovedtema. Til sidst vil også Jernesalts 2009-filosofi blive udgivet i opdateret udgave, og der vil sluttes af med et helt nyt værk om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede, et værk der først og fremmest vil præsentere det Jernesalt forstår ved den mytiske side af sagen - og som er den for helheden, meningen og livskvaliteten samt etikken afgørende dimension. Det skal en gang for alle bemærkes, at hvor der i den enkelte e-bog er tale om udgivelse af flere selvstændige essays eller artikler, vil der forekomme gentagelser. Og når de ikke uden videre fjernes, skyldes det at essayene helst skal kunne læses uafhængigt af hinanden. NB! Bogen er udgivet i pdf-format og kan ses på computere og iPads med Microsoft-Office programmer, Adobe Readers eller Saxo Reader eller tilsvarende, men tilpasses ikke specielt til de forskellige læsemediers skærmstørrelse. Et eksemplar af bogen bestilles ved mail til forfatteren ejvindhoej@newmail.dk, så sendes den vederlagsfrit som vedhæftet fil. Henvisninger: Artikler om Samfund Artikler om Eksistens Artikler om Sekularisering Redaktion Essays Emneindex Personindex Programerklæring af 2.6.02. Jens Vrængmoses rubrik Per Seendemands rubrik (fra 2005) At læse Jernesalt Introduktion til Jernesalts filosofi Komplementaritetssynspunktet Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Den komplementære helhedsrealisme De psykiske grundprocesser De psykiske fundamentalkræfter Konsistens-etikken Etik og eksistens Livskvalitet (fire artikler) (2002-03) Ontologi-serie (tolv artikler) (2010) Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007) Religion som emergent fænomen i biologien (28.12.09.) Jernesalts 2009-filosofi Forord - Begreber og aksiomer - Krisen ved årsskiftet 2008/09 - Verdensbilledet 2009 Livet - Mennesket - Sjælen - Sproget - Samfundet - Overordnede politiske parametre Udfordringen - Helhedsrealismens advarsler - Helhedsrealismens anbefalinger - Efterskrift Værdimanifest (fra 2003)) Værdimanifest i forkortet udgave Sagregister til værdimanifest Til toppen Til forsiden PrintVersion Tip en ven |