utils prefix normal JERNESALT - dannelse14a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 08.7.14.

Dannelse er alt andet end at leve op til krav om kompetencer

En ny, ung og provokerende debattør er dukket op i medierne og anbefaler alle nye studerende at pjække noget mere. Manden hedder Thomas Korsgaard og er netop blevet student uden en tyngende mængde 12-taller. Han vil nemlig ikke sluses ind i det etablerede samfunds alt andet end kreative pølsefabrik af uddannelser. Han vil ikke have en studentereksamen 'at falde tilbage på', men har selvsikkert startet sit 'frie fald' i tilværelsen fra den store højde der synes at komme af lutter selvsikkerhed og overmod. Hans erfaring er at hvis man vil lave noget, er det svært at få lov til det i det eksisterende gymnasium, som af selv erfarne og velmenende lærere bedømmes som en anstalt der slås med elever der aldrig har været motiveret til gymnasiet og derfor - trods fester - for nemt får gjort tre gode år til tre ydmygende år.

Korsgaard kasserer det vidensbegær og den almene dannelse der alligevel går tabt i jagten på 12-taller i gymnasiet. Så hvorfor ikke gå ud og blive dannet selv - ved at dyrke det man brænder for og finde den indre viljestyrke der giver mentalt velvære, spørger han. Og dermed slår Korsgaard ned på lige præcis den skavank der kendetegner vor tids massegymnasium: Det er blevet en flinkeskole for stræbere der uden større besvær tilegner sig den snævre viden der giver gode karakterer, og lader de 'uegnede' stå tilbage med et stykke papir der ikke er noget værd i nogen sammenhæng; et gymnasium som iøvrigt forsømmer at udfordre og motivere samtlige elever til den dannelsesproces i de vigtigste ungdomsår der ikke bare giver mentalt velvære, men konstant udvider horisonten og samtidigt giver den personlige erfaring af at systematisk tilegnelse af stof kan føre til indsigter man ikke kunne forestille sig på forhånd, men som til gengæld kan blive af uvurderlig værdi resten af livet.

Individualisten Thomas Korsgaard har solid erfaring i hvad det kan føre til på egen hånd at dyrke det man brænder for - og han har valgt at lade gymnasiet passe sig selv. Og han skal skam nok klare sig. Men andre er bekymret for skolen, herunder lærere der underviser i fag der giver dannelse i klassisk forstand, men som ringeagtes af flertallet af elever fordi denne form for dannelse slet ikke giver kompetencer der kan bruges til noget i konkurrencen. Og generelt må det også være bekymrende for både lærere og politikere at den nemme adgang til gymnasiet slet ikke fører til mindre ulighed i samfundet, men blot flytter uligheden et par år frem i tiden. Illusionen ligger - ganske som for universiteternes vedkommende - i at ingen institution, uanset hvilke kræfter man lægger i opgaven, formår at danne studerende der savner både evner og motivation.

Det grundliggende problem er og bliver imidlertid ikke begreberne 'lighed' eller 'kompetence', men selve begrebet 'dannelse'. Det går ikke an i vore dage at bibeholde et gammelt dannelsesbegreb der sætter dannelse lig med tilegnelse af et bestemt vidensstof eller pensum som ikke kan relateres til den personlige eksistens på det tidspunkt tilegnelsen finder sted - uanset hvad man iøvrigt kan finde af begrundelser for at stoffet eventuelt senere kan blive relevant. Det kan i princippet alting. Og det finder man ud af den dag man står og mangler relevant viden eller indsigt.

Dette betyder naturligvis ikke at gymnasiet skal begynde at skrotte fag som eleverne ikke umidelbart kan se brugs- eller nytteværdien af. For så bliver man - som en gymnasielærer fra det nordjyske har været inde på - spundet ind i kompetencebegrebet og markedsfilosofien, og det vil igen sige i den siddende regerings forsøg på at tvinge alt og alle ind under konkurrencesamfundets krav til sine borgere - under devisen velfærd er lig med økonomiske gevinster. Nej, opgaven skal tværtimod være at få gjort dannelse til varetagelsen af den proces der omfatter eksistensen i sin helhed og derfor gør tilegnelse af indsigter i eksistensens meningsaspekt til lige så nødvendig som tilegnelse af kompetencer i eksistensens praktiske aspekter. De to sider af eksistensen hænger sammen i menneskets psyke, men er af vidtforskellig art og skal behandles forskelligt. De er med andre ord komplementære i bohrsk forstand.

I virkeligheden er det en kæmpeopgave der hermed er skitseret, for ikke ret mange af gymnasiets nuværende lærere vil være i stand til at formidle stoffet og de personlige erfaringer på en både adækvat og engagerende måde. Dertil er de bogstaveligt talt selv for u-vidende eller u-dannede. Det hjælper faktisk ikke at have studeret klassiske fag, religion eller dansk og historie på universitetet i mange år, for disse fag er kun undtagelsesvist blevet sat i direkte relation til den menneskelige eksistens. Universitetsverdenen er ganske som nutidig politik og gængs kirkelighed fortsat dyb præget af den fatale europæiske dualisme mellem ånd og materie som har været gældende i flere hundrede år og som i alle henseender strider mod menneskets psyke og naturlige kulturbehov. Og det gør naturligvis ikke sagen bedre at de magtesløse gymnasielærere tyer til åndløst at oplære deres elever i specialfagenes metodik.


Ideelt set kan dannelse ikke bare - som Encyklopædien nævner - forstås som den rette balance "mellem det tænkende og det handlende, mellem det sproglige og det sansede, det boglige og det færdighedsmæssige, det fælles og det personlige, det traditionsbestemte og det kritiske". I så fald kunne vi sagtens blive ved med at producere selvtilfredse spidsborgere og filistre. Nej, dannelsen er også en dynamisk proces, hvor udfordringerne fra samtiden tages op af det enkelte individ på en sådan måde, at han ikke bare overlever og adspreder sig med alskens underholdning, men også påtager sig ansvaret for fællesskabet og udviklingen i det omfang det er muligt.

I dannelsen indgår fortsat 'gode manerer' og i almendannelse fortsat passende forkundskaber om omverdenen og historien, herunder såvel kendskab til den nationale historie og litteratur som til fremmede sprog og kulturer. Men dannelsens dybeste hemmelighed er og bliver den udviklede evne til opmærksomhed og vilje til fordybelse, sammenhæng og konsistens der betyder at den enkelte kan se meningen med sit eget liv såvel som med sit folks og sit samfunds. Perspektivet og vægten er her flyttet fra underholdning og postmodernistisk mainstream til det store historiske, ja i sidste ende religiøse perspektiv.

Hvis nutidens og de kommende årtiers danske samfundsborgere skal kunne komme bevidsthedsmæssigt på højde med det 21. århundredes situation og udfordringer, må det anses for uomgængeligt nødvendigt at de tilegner sig en sikker og nøgtern metode for introspektion og indre konsistens som indebærer fuld føling med den hele virkelighed, hvilket vil sige med såvel meningsaspektet som tingsaspektet. Det første sker gennem de medfødte psykiske primærprocesser, det sidste gennem de tillærte psykiske primærprocesser. Og betingelsen er dels at man mestrer det dagligsprog som - til forskel fra fagsprog og specialsprog - dækker begge komplementære sider af tilværelsen, dels at man mestrer den ubesværede veksling mellem de to tilgange til virkeligheden, fx ubesværet kan veksle mellem koncentration om en praktisk opgave og fri opmærksomhed om en kunstnerisk eller erotisk opgave. Både folkeskolen og gymnasiet vil have uendelig gavn af at opdyrke disse felter - og de kan til denne opgave få fuld nytte af brugen af såvel klassiske fag, kunst og musik som naturvidenskab.


Vi mennesker har to væsensforskellige, men lige nødvendige tilgange til virkeligheden;.

Den ydre, kvantitative og praktiske tilgang til virkeligheden går gennem sanserne og bygger på de psykiske processer som tillæres gennem skoling i korrekt sprogbrug, logik og brug af sondringer mellem subjekt og objekt, mellem fantasi og virkelighed og mellem fortid, nutid og fremtid. Den indre, kvalitative og kreative tilgang til virkeligheden går gennem intuitionen og bygger på de psykiske processer der er medfødte, alogiske og uden begreber og sondringer. De består overvejende af visuelle og auditive forestillinger med frie associationer og rummer dermed al kreativitet, herunder den videnskabelige kreativitet. Processerne er samtidig vejen til den direkte føling med det kollektivt ubevidste og den hermed forbundne oplevelse af mening, helhed og sammenhæng i tilværelsen. Disse processer er eksistentielt set selve forudsætningen for ethvert menneskes tilværelse lige fra fødslen til døden.


De to tilgange giver en afgørende forskel mellem de praktiske genstandssandheder og de værdimæssige eksistenssandheder. Genstandssandheder er naturvidenskabens sandheder. De er objektive eller subjektuafhængige, fordi de omhandler faste fysiske genstande som er håndgribelige og målelige. Alle målinger kan kontrolleres og gentages. Eksperimentet er den grundlæggende proces, og derfor falder kun forhold der kan underkastes gentagelige og kontrollerbarer eksperimenter ind under de eksakte videnskaber. Disse sandheder er nødvendige for al tilpasning til den praktiske virkelighed.

Eksistenssandheder er sandheder der ligger uden for naturvidenskaben. Herunder hører alle sandheder og erfaringer om mening, sammenhæng og helhed i tilværelsen, men også alle erfaringer og lovmæssigheder om sjælelivet, åndslivet og historien samt om guder og åndelige kræfter. Eksistenssandhederne er afgørende for al livskvalitet og alt livsmod. Lukker man af for dem, lukker man af for al erfaring af mening, helhed og sammenhæng og al erfaring af tilværelsen som den umiddelbare realitet vi alle vågner op til hver eneste morgen. Denne erfaring rummer også de største og stærkeste oplevelser af fylde, klarhed og sandhed, herunder den seksuelle orgasme, de store intuitive erkendelser (åbenbaringer) og de intense etiske erkendelser der forpligter umiddelbart.

Men mere end hundrede år efter de eksistentielle indsigter forskere som Einstein, Bohr, Werner Heisenberg, Freud, Jung, Vilh. Grønbech og senere Konrad Lorenz og Erling Jacobsen nåede frem til, er folkeoplysningen og almendannelsen stadig ikke kommet længere end til den håbløse dualisme mellem ånd og materie der foregøgler befolkningen og politikerne at valget står mellem overtro og naturvidenskab og mellem stilstand og bagstræb på den ene side og teknologisk fremskridt og økonomisk vækst på den anden side.

Så håbløst er valget ikke. For der foreligger nu den løsning der hedder den komplementære helhedsrealisme og som hermed anbefales på det varmeste.

Ejvind Riisgård


Relevante artikler på Jernesalt:

Dannelse: Medier, ungdom og dannelse  (2.5.11.)
Manifest 2010 om tidssvarende eksistentiel dannelse  (2.6.10.)
Dannelsens hemmelighed og udfordring  (20.9.04.)

eksistens-axiomet
Eksistens: Gives der slet ikke nutidig og progressiv eksistensfilosofi?  (16.10.13.)
eksistens og erkendelse
eksistens og naturkatastrofe
Eksistens på søndags-Deadline
eksistenslogs og weblogs  (7.8.06.)
eksistensfilosofi, sprog og naturvidenskab

'Højsangen om den menneskelige eksistens'  (e-bog)
'Den komplementære helhedsrealisme'  (e-bog)
'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'  (e-bog)
'Eksistens-psykologi for 21. årh.'  (e-bog)
'Indadvendte, aggressive, erotiske og andre typer'  (e-bog)

Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal