utils prefix normal JERNESALT - coronavirus21Agenaabn

ARTIKEL FRA JERNESALT - 26.2.21.

Genåbning med kalkuleret risiko - og ny epidemilov

Nu ligger det fast at landet fra mandag den 1. marts kan begynde en gradvis genåbning hvor butikker under 5000 m² kan åbne med skærpede kvadratmeterkrav, og butikker over 5000 m² med et begrænset antale kunder mod tidsbestilling, og en del kulturinstitutioner kan åbne mod fremvisning af dokumentation for negativ test, og forsamlingsloftet for udendørs idræts- og foreningsaktiviteter hæves fra 5 til 25 personer.

Endvidere gælder specielt for Nordjylland og Vestjylland at afgangselever i grundskoler, på ungdomsuddannelser og voksenuddanelser kan møde fysisk frem hver anden uge under forudsætning af test to gange om ugen. Og noget lignende for efterskoler. Bornholm får særstatus: her kan også liberale serviceerhverv åbne.

For hele landet gælder fortsat nedlukning af alle 5.-8. klasser, ungdoms- og voksenuddannelser, videregående uddannelser, indkøbscentre, liberale erhverv, restauranter, cafeer, barer og værtshuse samt indendørs idræt og foreningsliv.

Disse nye regler gælder foreløbig frem til 6. april (til efter påsken), men kan dog justeres for skolernes vedkommende den 15. marts, hvis udviklingen i smittetallene ikke stiger for meget. Det er fortsat den hurtige spredning af den britiske variant B117 der frygtes mest.

Aftalen er indgået af regeringspartiet, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten og blev præsenteret på en pressekonference onsdag kl. 17.30. Hele 'blå blok' blev bogstaveligt smidt ud af forhandlingerne tirsdag aften, da justitsminister Nick Hækkerup fandt det umuligt at imødekomme kravene fra oppositionen, og ville have et resultat senest onsdag formiddag. Og det er naturligvis bemærkelsesværdigt, da samtlige partier i Folketinget har taget medansvar for den hidtige nedlukning - uanset om de havde indvendinger mod visse dele, men altså ikke nu samlet vil tage ansvar for den påbegyndte gradvise genåbning.

Det hænger selvfølgeligt sammen med at navnlig oppositionspartierne i blå blok i øjeblikket står så svagt i meningsmålingerne at de har behov for at profilere sig. Et valg kan nemlig sagtens komme til november. Og regeringen må uden tvivl imødese stigende kritik i de kommende måneder, fordi flere og flere er blevet trætte af restriktionerne og af gode grunde længes efter et mere normalt liv. Og flere og flere erhvervsdrivende føler sig direkte truet af økonomiske tab. Men regeringen har trods alt sundhedsmyndighederne bag sig i den vurdering at der på grund af truslen fra den britiske variant vil være for stor risiko ved en større genåbning før 6. april. Ingen prognoser er sikre, men regeringsflertallet og myndighederne frygter først og fremmest at smittespredningen i løber af den næste måned vil presse sygehusvæsenet til smertegrænsen der i tal kan angives til 900 indlagte i alt.

På et tidligere pressemøde onsdag meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke, at den britiske mutation af coronavirussen B117 kunne føre til 60 % flere indlæggelser sammenlignet med andre varianter, men Statens Serum Instituts faglige direktør Tyra Grove Krause udsendte samme dag en meddelelse om at den absolutte risiko for indlæggelse kun er 6 procent - og at de fleste ville have milde forløb. Det turde vise at der er en vis tendens i regeringens udmeldinger. Men endnu engang må man fastslå, at statsministeren er konsekvent med hensyn til ikke at løbe for stor risiko.


Mette Frederiksen og de øvrige deltagere i pressekonferencen kom derfor med en kraftig appel til befolkningen om at have tålmodighed lidt endnu - og ikke hæfte sig alt for meget ved de forskelle der gøres i genåbningen mellem Nordjylland og Vestjylland plus Bornholm på den ene side og resten af landet på den anen side. Fuldstændig retfærdighed kan ikke ske fyldest under de usikre betingelser landet lever under.

Regeringen bakkes op af fx. Politikens chefredaktør Christian Jensen, der i sin leder opfordrer befolkningen og partierne til nu at stå sammen og ligefrem kommer med en typisk moraliserende belæring om at folket må være mere voksent end politikerne. Afslutningsvis bliver han dog helt poetisk og hævder at nu hvor forårssolen står op, står Danmark også op, "selvom politikerne foreløbigt er faldet igennem". - En mærkelig påstand, i betragtning af et flertal i folketinget har taget en fuldt ansvarlig beslutning.

Bladets politiske kommentator Kristian Madsen mener tilsvarende at et politisk sammenbrud truer coronaslutspurten, hvad der dog vil forudsætte at også regeringens støttepartier falder fra. Det er efter min mening meningsløst at tale om et politisk sammenbrud så længe regeringen har et flertal bag sig. Et sammenbrud kommer dog ikke blot ved at blå blok stemmer imod. Jacob Ellemanns strategi må anses for at være mere risikabel end regeringens. For nok rammes de erhversdrivende et par måneder mere - og det er beklageligt - men vaccinationsprogrammet vil virke sammen med forårssolen og sommersolen, således at en forsvarlig genåbning over hele linjen nu kan forudses.

BT's redaktør Jonas Rathje konstaterer at der bestemt også er splittelse i befolkningen, og at den desværre næres af den mere og mere udprægede polarisering i coronaspørgsmålet på Christiansborg. Politisk uenighed er naturligt og i orden, men regeringen, der nok mener at vi alle skal stå sammen, giver efter hans mening i aftalen kun plads til de nærmeste venner. - Og det er jo en besynderlige formulering, al den stund aftalen gælder hele landet, og nok gør forskel mellem regionerne i Danmark, men ikke skelner ud fra partifarve. Rathje mener slet ikke der vil være sammenhold i befolkningen. For sammenhold er en viljesag, hævder han, det kommer ikke af sig selv. "Begge politiske fløje har naturligvis et ansvar, men hovedansvaret ligger hos regeringen. Men man kan ikke forvente sammenhold i befolkningen, hvis den er totalt fraværende i toppen."

Det er igen nogle besynderlige påstande. For beslutninger i folketinget er en viljessag, og her var der ikke - som ønskeligt - et bredt flertal for regeringsforslaget om genåbning, men regeringsflertallet traf en ansvarlig beslutning der nok skuffer mange erhvervsdrivende, men ikke destomindre stadig af et stort flertal i befolkningen kan ses som rimeligt og fornuftigt. Der er logistiske problemer med leveringen af vaccinerne, og der er store praktiske problemer med at bestille tid til vaccination for dem der får invitationen. De må i mange tilfælde bruge timer på blot at få konstateret at de ikke kan finde en tid. Edb-systemet er slet ikke indrettet på direkte og hurtigt at fortælle den almindelige bruger hvornår der er tid på en eller to ønskede vaccinationssteder. Men sammenholdet som sådant kan nu nok bestå alligevel, fordi det netop ikke - som en beslutning i folketinget eller regeringen - er en viljessag, men derimod en fornemmelsessag i den brede befolkning om at det nok er nødvendigt at tage restriktionerne et stykke tid endnu og prøve fortsat at leve op til forpligtelserne om afstand, håndhygiejne og vaccination - samt nye ugentlige test for særlige grupper.

Det kan ikke overraske nogen som helst, at oppositionen gør hvad den kan for at profilere sig bedst muligt på coronakrisen og regeringens strategi, men det tager næppe kegler at Venstre fx er villig til at acceptere flere dødsfald ved en større genåbning. For det helt afgørende for regeringen og sundhedsmyndighederne er i øjeblikket at man undgår for mange indlæggelser. Samtidigt må det nøgternt konstateres, at blå bloks største problem er og bliver partiernes interne problemer og de meget dårlige målinger for Venstre og Dansk Folkeparti.


Folketinget har efter forholdsvis langvarige forhandlinger og en del principielle uenigheder vedtaget en ny epidemilov, hvor man skelner mellem almindelige smitsomme sygdomme, alment farlige sygdomme og samfundskritiske sygdomme. Sundhedsstyrelsen definerer hvilke sygdomme der hører til de to første kategorier, men det er sundhedsministeren der kan ophøje en alment farlig sygdom til en samfundskritisk sygdom. Der nedsættes en ny Epidemikommission på 11 medlemmer der skal rådgive regeringen og Folketinget om kommende epidemier og eventuelle indgreb. Loven muliggør en lang række tvangsindgreb for borgerne og samfundet, hvis mindre indgreb ikke virker. Dette gælder fx forsamlingsforbud, opholdsforbud, afspærring af visse områder, nedlukning af institutioner, faciliteter og lokaler m.m., men også tvangsindgreb mod fx visse patienttyper. Her nedsættes et Ankenævn for Epidemiloven som kan behandle borgeres og virksomheders klager over trufne indgreb. Og som noget nyt i forhold til tidligere lovgivning nedsættes der nu et tværpolitisk folketingsudvalg på 21 medlemmer der skal styrke den parlamentariske kontrol med regeringen i en sundhedskrise ved at give et flertal mulighed for at nedlægge veto mod indgreb.

Regeringens første lovforslag fra efteråret blev forkastet, fordi den parlamentariske kontrol var for svag. Og som bekendt var der stærk kritik af regeringens handlekraft der især fra oppositionens og flere mediers side blev stemplet som magtfuldkommenhed. Det synes der rettet op på med den nye lov, men stadig skaber man efter min mening ikke fuld klarhed over det forhold at en pandemi som den aktuelle covid-pandemi er en helt ny type pandemi som kræver ekstraordinær handlekraft fra den til hver en tid siddende regering, og derfor burde tillade så hurtige indgreb at en parlamentarisk kontrol ikke altid vil kunne gøres gældende inden der handles.

Det er en selvfølge at vi her udelukkende taler om fuldt demokratiske regeringer der er tillid til og som betragter alle ekstraordinære indgreb som midlertidige, og derfor også vil ophæve givne restriktioner så hurtigt det skønnes forsvarligt. Men som vi så i foråret, var situationen så ny og uprøvet at regeringen ved krisens start simpelthen var tvunget til at improvisere bedst muligt. Det ville have været en katastrofe dengang at skulle vente på normal parlamentarisk procedure og kontrol. Men som det fremgår af den mulige rigsretssag mod Mette Frederiksen og af Udredningsrapporten om sagen, så er der altså visse medlemmer af Folketinget og visse eksperter der ønsker mere kontrol med regeringen - uanset en epidemis samfundskritiske grad.

Man kan kun håbe at kommende pandemier - og dem vil der uden tvivl komme mange flere af - vil holde sig nogenlunde inden for de rammer der har givet mange gode og enkelte bitre erfaringer det sidste års tid.

Ejvind Riisgård


Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr. på grund af billedrettigheder)

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.


Relevante artikler på Jernesalt:

Sandeligt: Tiden er inde til store forandringer  (22.2.21.)
Stor tak for pandemiens store Wake-Up-Call  (31.12.20.)
Den sundhedsmæssige og politiske situation i Danmark op til julen  (20.12.20.)
Nye corona-restriktioner op til jul udfordrer sammenhængskraften i samfundet  (3.12.20.)
Minkaflivning, ministerfald og fortsat coronakrise  (20.11.20.)
Genåbningen bliver langsommere end forventet  (10.8.20.)
Genåbningen af mange af vore nedlukkede samfund er ikke ensbetydende med coronakrisens afslutning   (2.6.20.)

Rigsretssagen mod Mette Frederiksen er en stor misforståelse  (1.2.21.)
Tanker om Mette Frederiksens nytårstale og nyeste interview  (13.1.21.)
Venstre et stærkt svækket og splittet parti  (17.1.21.)
Dansk Folkepartis fremtid synes meget usikker  (19.1.21.)


Artikler om Corona-pandemien
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal