JERNESALT - dataset

utils prefix normal JERNESALT - coronavirus20x

ARTIKEL FRA JERNESALT - 20.12.20.

Den sundhedsmæssige og politiske situation i Danmark op til julen

De nyeste restriktioner
De økonomiske følger
Udenrigspolitik
Partipolitik
Magtfuldkommenhed
Samfundssind
Har vi overhovedet brug for humaniora, psykologi og religion?
Henvisninger

De nyeste restriktioner Til toppen Næste

På grund af den seneste uges betydelige stigning i både smittetilfælde og positivprocenter i Danmark indførte regeringen i samarbejde med sundhedsmyndighederne en række nye og meget indgribende restriktioner med stor virkning for julen og dagene frem til 3. januar:

Indkøbscentre, stormagasiner, arkader og basarer lukkes fra 17. december 2020 til og med 3. januar 2021. Udvalgsvarebutikker, som fx byggemarkeder, boligforretninger mv., der er på 5000 m2 eller derover, lukker ligeledes fra den 17. december 2020 til og med 3. januar 2021.

Desuden lukker liberale serviceerhverv, hvor den nødvendige smitteforebyggende afstand ikke kan sikres, herunder frisører, massører, tatovører, køreskoler mv., fra mandag den 21. december 2020 til og med 3. januar 2021.

Fra den 25. december 2020 lukker alle udvalgsvarebutikker, herunder butikker under 5000 m2. Der vil dog i hele perioden fortsat være åbent i dagligvarebutikker/supermarkeder, apoteker og butikker med medicinsk udstyr. Og butikkerne kan fortsat udlevere pakker, der er forudbestilt og forudbetalt ved e-handel, herunder fyrværkeri.

Derudover vil elever i 0.-4. klasse, der ikke allerede er gået på juleferie, herunder SFO og klubtilbud, blive hjemsendt fra 21. december til og med 3. januar 2021, ligesom elever på bl.a. efterskoler, kostskoler og folkehøjskoler sendes hjem. Der vil dog være mulighed for nødpasning.

Øvrige nationale tiltag gælder fortsat til og med den 28. februar 2021, herunder anbefalinger om begrænsning af social kontakt, forsamlingsforbud og krav og opfordringer om brug af mundbind og visir mv.

Formålet med de voldsomme stramninger er at bevare kontrollen over situationen og i så vidt omfang som overhovedet muligt at bremse smittespredningen så meget at det i forvejen hårdt belastede sundhedsvæsen ikke kollapser, men stadig vil være i stand til at tage imod nye coronapatienter. Dette kan dog kun lade sig gøre ved at prioritere opgaverne stramt således, at sundhedsvæsenet tager sig af alle nødvendige indlæggelser og behandlinger, men udskyder behandlinger der ved individuel vurdering skønnes at kunne vente.

Restriktionerne går hårdt ud over erhvervslivet, men stort set accepteres de - med beklagelse - af alle berørte parter, og det samme gælder for befolkningen som helhed, selvom hele juletiden vil blive helt forandret for alles vedkommende. Dog har regeringen jo også netop valgt at undlade at gribe ind i rejsemulighederne på tværs af landsdelene. Det vil fortsat været muligt for københavnerne at rejse til Jylland for at holde jul med familien eller vica versa.

Men unægteligt bliver julen 2020 som i alle andre lande totalt forskellig fra tidligere år.

Julen fungerer jo normalt som lys- og festpunktet i den ellers mørke vintertid. Men i år er næsten alt lukket ned til det strengt nødvendige. Om det så er de kirkelige højtideligheder bliver de indskrænket til det næsten ukendelige med for eksempel stærkt begrænset deltagertal og salmesang. Det er i sig selv et så stort indgreb i højtiden, at det har vakt debat internt i folkekirken, ja rejst et krav om nedlukning på linje med forretningerne - af sundhedsmæssige hensyn. Biskopperne har hidtil været imod dette, ud fra det grundsyn at højtiderne er fundamentet for kirken. Begge parter må siges at have gode saglige argumenter, og det viser jo kun at kirken er havnet i et dilemma hvor hensynet til præsters og kirkegængeres fysiske sundhed står over for kirkens varetagelse af befolkningens sjælelige sundhed. Hverken kirkeministeren eller kirkens repræsentanter synes at ville indlade sig på dette eksistentielle spørgsmål.

Privat må familierne indskrænke sig til ti personer - og specielt tage mest hensyn til de ældste generationer der er i størst risiko. Det vil medføre ensomhed i mange tilfælde og følgelig også ensomhedsfølelse i flere tilfælde. I forvejen har alle indskrænket alle normale og selvfølgelige berøringer, kys og kram mest muligt, og ligeledes er der hos næsten alle indtruffet en vis træthed ved alle disse restriktioner og brud med vaner og traditioner. Også her er vi alle havnet i et eksistentielt dilemma: fysisk sundhed mod sjælelig og følelsesmæssig omsorg - eller fysisk afstand mod eksistentielt nærvær.

Man kan trøste sig med, at et vist håb er dukket op med de nye vacciner mod covid-19, der forventes at kunne tages i brug mellem jul og nytår, men dels vil det tage tid at få alle vaccineret, dels vil virkningen formentlig først for alvor kunne ses hen i februar. Så ingen undgår i mellemtiden at måtte indskrænke det eksistentielt afgørende nærvær og ulejlige sig med at gøre sig det bevidst.

De økonomiske følger Til toppen Næste

Omkostningerne for hele samfundet bliver enorme, fordi regeringen vil holde erhvervslivet nogenlunde dækket ind mod tab af omsætningen gennem hjælpepakker med kompensationer for lønudgifter. Og selv om man bevidst kalkulerer med at disse hjælpepakker vil mindske risikoen for en stor stigning i arbejdsledigheden, så må man nøgternt regne med en mærkbar negativ indvirkning på bruttonationalproduktet - nøjagtigt samtidigt med at vi står over for store udfordringer i klimakampen.

Det kan allerede ses på det nu vedtagne klimaforlig, at indfrielsen af målene forskydes, og at der specielt ikke - som klimarådet har foreslået - indføres en ensartet afgift på 1500 kr. for udledning af �t ton CO². Dagbladet Politiken kalder det dybt skuffende og uambitiøst, ja påstår ligefrem at det er et generationssvigt af de voksne over for de unge. Men skatteminister Morten Bødskov ønsker simpelt ikke at se 'Gule Veste' demonstrere her i Danmark som de gør i Frankrig. Og efter min mening er der ikke meget andet at gøre end at udskyde målene - og noget tilsvarende vil ske i langt de fleste lande, uanset hvor meget såvel eksperter som klimaaktivisterne råber op om det uheldige for ikke at sige katastrofale heri.

299 universitetsforskere med syv tidligere økonomiske vismænd iblandt sig har indrykket helsidesannoncer i dagbladene med anbefaling af en øjeblikkelig klimaskat. Men corona-krisen griber dybt ind i alle forhold i alle lande, og det må man bøje sig for, hvad enten man kan lide det eller ej. Og Danmark - og EU - har trods alt mulighed for at pumpe penge ud, så man kan undgå de værste katastrofer i økonomi og beskæftigelse. Og man bør i hele denne sammenhæng heller ikke glemme, at det er overbefolkningen i verden der må anses for være grunden til både klimakrisen og coronakrisen. Og overbefolkningen som sådan bliver trods stigende dødstal på grund af coronaen ikke væsentligt reduceret. Klimakrisen vil bestå; jordkloden og havene bliver varmere, og pandemier kommer der uden tvivl flere af i de kommende år. Så klimaet reddes alene gennem en bred grøn omstilling af produktionen - og en lavere fødselsrate i befolkningen.

Finansloven for 2021 fik finansminister Vammen forhandlet færdig inden han gik på orlov, og den bliver vedtaget med regeringen, de tre støttepartier og Alternativet. Den giver trods alt 4,5 milliarder til grønne initiativer og gode tilskud til ungdomsuddannelser og håndværkerfradrag, men også mere specielle tilskud til Danmarks Radio og den hårdt ramte oplevelseskultur eller -branche. Finansloven kan kaldes fornuftig, generøs eller alt for udgiftskrævende - alt efter hvor man står partipolitisk - men den afspejler først og fremmest socialdemokratiets store glæde ved både at forhindre en økonomisk nedtur som efter finanskrisen i 2008 og at forøge udgifterne og den offentlige sektor. Regningen kommer senere. Men uansvarligt kan man ikke kalde det!

Udenrigspolitik Til toppen Næste

Udenrigsminister Jeppe Kofod er ikke den minister man lægger mest mærke til for tiden. Men han passer sit job - og deltager i de møder og konferencer han skal deltage i - både bilateralt og multilateralt. Det er EU og Nato der er bærende systemer for Danmark, USA spiller en mindre rolle på grund af Trump, Mellemøsten ligeledes og af samme grund. Og forholdet til Rusland og Kina er ikke ideelt. De personlige relationer synes ikke at tælle, og derfor går man forsigtigt med dørene i spørgsmål om menneskerettigheder.

Forholdet til Kina begyndte under Lars Løkke med te-sammenkomst på ambassaden en gang om måneden. Men nu knager det i Danmarks historisk tætte venskab med stormagten, hedder det i en oversigtsartikel. I jubilæumsåret skulle venskabet mellem stormagten og det lille land i nord befæstes bl.a. med lån af to pandaer til Zoo - "Det stærkeste symbol på venskabet mellem Kina og Danmark"! - Nye aftaler skulle underskrives, og danske ministre skulle besøge Beijing. Men festen blev aflyst, og nu er Danmarks historisk tætte forhold til Kina under pres. Centrale aktører har mistet troen på en kinesisk 'forvandling' i retning af demokrati.

Jeppe Kofod går en ny vej. I en kronik i Altinget understregede han, at Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedsstrategi skal tage udgangspunkt i socialdemokratiske værdier. Jeg er glødende socialdemokrat, og jeg efterlader ikke mine overbevisninger ved døren, inden jeg troligt møder ind på ministerkontoret hver morgen. Derfor har jeg brugt mit første år som udenrigsminister på at skabe rammerne for en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi. Den skal hvile på værdier som ret og pligt, lighed, frihed og forpligtende fællesskaber. Målet er at sikre en tryg ramme om Danmark og en verden, hvor en aftale er en aftale, hvor man tager ansvar, og hvor vi skaber og deler værdi sammen. Hvor vi indser, at id�en om, at enhver er sin egen lykkes smed simpelthen ikke holder i virkeligheden. Hvor vi i stedet insisterer på, at alle kommer med på vognen og ikke accepterer, at fanden tager de sidste."

Han påpger også at de forpligtende fællesskaber, vi er en del af, smuldrer. Med Brexit har Storbritannien ikke bare trukket sig fra EU � men vil nu tilsyneladende også bryde den udmeldelsesaftale, de selv har forhandlet. En aftale er ikke altid en aftale længere. De spilleregler, der beskytter os, bliver stadig oftere brudt. Rusland er det første og eneste land siden Anden Verdenskrig, som i Europa har anvendt kemiske våben. Derfor skal vi i Nato, FN og i dialog med vores allierede og partnere arbejde for at styrke våbenkontrol og nedrustning og bremse et truende våbenkapløb. Globalt vinder autokratiske kræfter frem, mens frihed, menneskerettigheder og demokrati stækkes. Se bare på Hviderusland. Som dansk udenrigsminister har jeg presset på for EU-sanktioner og afsat 500.000 kroner til en akut h�r-og-nu-indsats til blandt andet retshjælp, beskyttelsesudstyr og dokumentation af overgreb og tortur i Hviderusland.

Det er ifølge Kofod alt sammen socialdemokratiske værdier. "Det er sådan en verden, jeg ønsker at give videre til mine børn. Jeg synes, vi kan være stolte over det velfærdssamfund, vi danskere over generationer har bygget. Det skal vi værne om. Det er der brug for."

Disse socialdemokratiske værdier og pæne ord gør det ud for visionerne i Kofoeds udenrigspolitik, så det man kan glæde sig over er at landet stadig har gode diplomater på de fleste poster. Og at de vist nok ikke er filtret ind i uheldige sager.

Partipolitik Til toppen Næste

Det er embedsværket som bekendt i indenrigspolitikken. Regeringen og Socialdemokratiet har minksagen - og Venstre Støjbergsagen.

Minksagen starter den 2. november da Sundhedsministeriet af Statens Serum Institut får at vide at man har fundet en mutation i mink (cluster 15) der udviser nedsat følsomhed over for antistoffer, hvilket kan forringe effekten af fremtidige vacciner. Denne besked førte til endnu stærkere beslutsomhed i regeringen om minkaflivningen. Kort før et pressemøde 4.11. sendte Fødevareministeriet en mail til Justitsministeriet om at retsgrundlaget var tvivlsomt. Samme aften deltog Fødevareministeriets departementschef i et møde om den manglende hjemmel. Ministeriet konkluderede at der ikke var lovgrundlag. Justitsministeriet afsender en mail om at regeringen dog ikke vil afskære muligheden for at minkavlerne kan genopbygge deres industri i Danmark efter coronakrisen. Arbejdstesen var at Fødevareministeriet havde hjemmel til aflivningen i loven om dyrehold.

6. november sendte Fødevarestyrelsen brev ud til alle minkavlere med besked om at aflivningen skulle gå i gang. Og Rigspolitiet følger op med kontrol og meget kritisable trusler mod minkavlerne i direkte, personlige opringninger. Samme dag begyndte Fødevareministeriet på et udkast til en hastelov. Først den 7. november blev fødevareministeren selv underrettet. 8. november blev statsministeriets departmentschef orienteret om den ulovlige ordre. Senere folketingets ordførere.

Alle fornemmelser langt nede i rækkerne i alle involverede ministerier og styrelse burde have ført til højlydte og meget bestemte advarsler mod aflivningen. Men det ser ud til at have spillet en stor rolle, at store dele af befolkningen ganske enkelt har været ganske tilfredse med at få lagt hele minkbranchen ned. Men faktum er at statsministeren helt og holdent fokuserede på minkaflivningen af hensyn til folkesundheden. Hun ville ikke løbe nogen som helst risiko med muligheden for flere mutationer. Og da hun endeligt var blevet orienteret om den manglende lovhjemmel, sendte hun et brev over til Folketingets formand for at sikre at lovhjemlen kom på plads. Dette viser efter min mening tydeligt at hun betragtede den manglende hjemmel som en ren formalitet. Sagens alvor var slet ikke gået op for hende.

I første omgang førte sagen til daværende fødevareminister Mogens Jensens afgang og en mindre regeringsrokade. I realiteten var han blevet holdt dårligt orienteret om sagens alvor af sin egen departementschef, der ved rokaden da også blev forflyttet. Desuden blev et udkast til en ny epidemilov forkastet. Men i anden omgang kom ikke mindst fra Venstre, Nye Borgerlige og De radikale en stadig voldsommere kritik af statsministeren og et stadigt stærkere krav om en uvildig undersøgelsen af hele sagens forløb. Og i tredje omgang besluttede et flertal i folketinget at der skulle foretages en parlamentarisk undersøgelse af minksagen hvor et udvalg bestående af nogle få uvildige advokater på den ene side og repræsentanter fra de politiske partier på den anden side skulle komme med et beslutningsgrundlag til folketinget om enten en ministernæse eller en decideret rigsretssag. Men flere juridiske eksperter er allerede ude med en påpegning af at det slet ikke er givet at der et sket en lovovertrædelse.

Personligt tror jeg ikke på en rigsretssag. Der er begået fejl i den spegede sag, men jeg synes faktisk, at Mette Frederiksen har levet op til sit ansvar som regeringsleder i denne sag. Og at borgerne såvel som folketingets medlemmer fortsat kan have tillid til hende. Hele sagen burde have været undgået, men så skulle fødevareministeren og hele embedsværket, ja selv den øverste embedsmand i statsministeriet have været anderledes påpasselige. Og befolkningen bakker også fortsat op om Mette Frederiksen. Hun har end ikke fået en lille tilbagegang i meningsmålingerne, men ligger fortsat tæt på 30 %, mens alle andre i den sidste måling ligger under 18 procent!

Det er Venstre der har fået store problemer gennem Støjberg-sagen og formand Ellemanns stil og ageren.

Inger Støjberg blev af Lars Løkke udnævnt til udlændinge- og integrationsminister i det Herrens år 2015, hvor kansler Merkel satte Europa på den anden ende ved at åbne EU's ydre grænser for strømmen af muslimske flygtninge fra Syrien og Afghanistan, og det var spørgmålet om de ankommende barnebrudes stilling der førte til problemerne. Inger Støjberg slog nemlig med en Facebook-opslag i januar 2016 fast, at "det er fuldstændigt uacceptabelt at barnebrude indkvarteres sammen med deres ægtefæller på danske asylcentre. Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrelsen." - Det gjorde hun, og så kørte sagen ellers via ombudsmanden, ministerielle afgørelser og hele den offentlige debat. Hurtigt viste det sig at adskillelsen af barnebrudene ikke var i overensstemmelse med gældende konventioner.

Efter regeringsskiftet blev der i januar 2020 nedsat en "instrukskommission", der gennem afhøringer af alle involverede personer skulle afdække hele forløbet og finde ud af hvem der havde givet instruks om ulovlighederne. Kommissionen offentliggjort den 14. dec. det resultat at en pressemeddelelse om undtagelsesfri adskillelse sendt til Udlændingestyrelsen var uden lovhjemmel og i strid med Menneskerettighedskonventionen og Børnekonventionen, og at der blev administreret ulovligt efter instruksen fra den 10. februar 2016 til 1. juli samme år. Kommissionen konkluderede endvidere, at Inger Støjberg var vidende om og advaret om, at en adskillelse af alle asylpar ville være i strid med loven. Men den har ikke fundet det bevist, at Inger Støjberg "direkte har udtalt en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle iværksætte en administration i strid med loven". Til gengæld slås det fast, at ministeren "klart tilkendegav", at hun ville have en ordning uden undtagelser, og at hun fastholdt det ønske over for sine embedsmænd trods "flere mundtlige advarsler fra embedsværket om, at en undtagelsesfri ordning ikke ville være lovlig".

Det må siges at være en sønderlemmende kritik, der fuldstændigt bagatelliserer Inger Støjbergs pludselige forsøg på at forsvare sig med et bestemt, hidtil glemt notat der kunne fortolkes til hendes egen fordel, fordi det siger at alle sagerne om barnebrude skulle vurderes individuelt. Støjberg har vel at mærke efter offentliggørelsen af instrukskomissionens konklusioner fastholdt at hun ikke direkte har pålagt nogen at handle ulovligt. Den ærekære dame har desuden valgt at forblive som den ene af Venstres to næstformænd (den anden er Kristian Jensen). Og dermed rammer hele sagen partiets nye formand Jacob Ellemann-Jensen så hårdt som tænkes kan - midt i meningsmålinger der går ham imod, og midt i hans eget fravalg af at gå med i det brede politiforlig med regeringen.

Politikens chefredaktør Christian Jensen finder det ubegribeligt, hvordan Ellemann formår at veksle Støjbergs forløjede forfald til tre eklatante nederlag til sig selv. Hvorfor lader Ellemann sig falde med Støjberg, spørger han i en klumme.

Berlingskes koncernchef Anders Krab-Johansen gør i en klumme gældende at Inger Støjberg lige nu kun har �n opgave: At trække sig hurtigt og frivilligt fra posten som næstformand for Venstre og samtidig træde tilbage som partiets retsordfører. - Venstre er, påpeger Krab, et af de bærende partier i Danmark og ikke et protestparti med kort levetid. Derfor har Venstre og Inger Støjberg et ansvar for at stå vagt om retsstatens principper og parlamentarismen. Det gælder, uanset om emnet er barnebrude eller minkavl. - Instrukskommissionen har konkluderet, at Inger Støjbergs instruks fra 2016 om at adskille asylpar, hvor den ene part var under 18 år, var klart ulovlig, og samme kommission har klarlagt, at Inger Støjberg har givet urigtige oplysninger til Folketinget i 2017. Forude venter en advokatundersøgelse, som skal klarlægge, om der er grundlag for en rigsretssag. Så alvorlig er sagen. Derfor gør Inger Støjberg mest gavn på bageste række i Venstre, indtil Folketinget har givet hende en næse eller en rigsretssag har afklaret, om hun er skyldig eller ej.

Også tidligere partiformand Lars Løkke Rasmussen, der stadig sidder i folketinget, men keder sig og derfor i en måned for adspredelsens skyld har været ude at sejle på Atlanterhavet, har givet en umisforståelig udmelding. Til Ekstrabladet siger han; "Det er meget kras kritik. Det er fuldstændig åbenlyst, at det kan man ikke sidde overhørig. Det er en sag, man er nødt til at gå videre med. Det er stærkt beklageligt, at en minister i min tidligere regering får så skarp kritik."

Jacob Ellemann sidder med andre ord i saksen: Lader han Støjberg forblive som næstformand, fortsætter kritiken udefra. Afsætter han hende, støder han hendes mange tilhængere i partiet fra sig. Dilemmaet kan ene og alene løses ved at den stolte Inger Støjberg straks går selv. For gør hun ikke det, vil Venstre lide stort tillige med hele blå blok. Og både Ellemann og Støjberg selv vil i løbet af kort tid alligevel blive tvunget til at trække sig.

Samlet set står den borgerlige 'blå' blok utroligt svagt. Kun De Konservative under Søren Pape og Nye Borgerlige under Pernille Vermund klarer sig fint i meningsmålingerne ved at kunne samle vælgere fra både Venstre og Dansk Folkeparti op.

Sidstnævnte er i målingerne faldet helt ned på 4,7 procent og er de facto i krise, selvom partiets top ikke vil erkende det. Men den alt for finanslovsfokuserede Thulesen Dahl må uden tvivl inden længe vige formandsposten til fordel for den ideologisk skarpere Morten Messerschmidt, der gerne vil påtage sig lederskabet, men unægteligt har det alvorlige handicap at han holder sig til gamle værdier og aldrig tænker nyt. Han har udgivet en ny bog med titlen 'Farvel til folkestyret', og her går han ind for en genindførelse i skolerne af Luthers lille katekismus og leverer iøvrigt et opgør med globaliseringen, racismeparagraffen, internationale konventioner, EU-eliten, liberaldemokraterne og velfærdssamfundets rettighedskamp. - Messerschmidt vil genoptage Dansk Folkepartis kamp for de kristne værdier i det politiske liv i Danmark, men samtidig til han genoprette partiets forbindelse til Tidehverv, den lærde, folkekirkelige retning som bl.a. Søren Krarup var ivrig forkæmper for og som går ind for skarp adskillelse mellem religion og stat. Det er ikke alene lidt selvmodsigende, det er fremfor alt i strid med hvad der er behov for i tiden, nemlig at fremme forståelsen for religion som modvægt til ensidig fokusering på magt og forbrug og i den forbindelse undsige alt der har med religiøse dogmer at gøre, herunder såvel Luthers lære som islams sharia. Messerschmidta ideologi vil ikke give Dansk Folkepartis større chancer for at genvinde sin position.

Og da Det radikale Venstre stadig lider under Østergaards fald, har regeringen og dens nærmeste støttepartier alle gode kort på hånden for at kunne regere videre et par år endnu. Venstre og Dansk Folkeparti bliver de store tabere, og 'Blå blok' som helhed vinder ikke det ringeste på Nye Borgerliges fremgang, fordi dette parti er for ekstremt højreorienteret til at skaffe sig reel indflydelse.

Magtfuldkommenhed Til toppen Næste

Så kan man iøvrigt sige hvad man vil om Mette Frederiksens 'magtfuldkommenhed' eller 'egenrådighed'. Der er i og for sig ikke noget ejendommeligt ved at oppositionspartierne her under coronaepidemien har brugt disse skældsord mod den socialdemokratiske etparti-regering, for den har vitterligt været handlekraftig og i samråd med sundhedsmyndighederne og politiet udsendt det ene dekret om restriktioner efter det andet, men uden at forhandle eller forhåndsorientere folketingets partier. Regeringer indrømmer både hastværk og fejl, men påberåber sig nødvendigheden, og alle meningsmålinger viser at befolkningen stort set har accepteret alle restriktioner som nødvendige i coronakrisens alvor. Dog har regeringen ikke fået tilslutning til sit oprindelige udkast til ny epidemilov, men måtte fjerne muligheden for tvangsvaccinering.

Men handlekraften har været der og er egentlig kun løbet kritisabelt af med regeringen i minksagen. Alle øvrige partier har måttet se mere eller mindre passive til fra sidelinjen - og det vækker naturligvis både misundelse og kritik. Men det udstiller også selve det parlamentariske demokratis største nutidige svaghed, at regeringerne nu om dage er underkastet regler om samråd med folketingets partier i en sådan grad at det direkte svækker handlekraften og giver en langsommelighed og omstændelighed i arbejdet der er gået over gevind og nøgternt set nok skader mere end det gavner.

Dette vil der naturligvis ikke være enighed om mellem politikerne eller kommentatorerne, og jeg skal nok afholde mig fra at prøve på at formulere løsningsforslag, for de vil ikke kunne gå igennem. Ulykken er at oppositionen ikke kunne drømme om at give afkald på indflydelsen, men tværtimod fryder sig over den - uanset hvad den medfører af merarbejde og kompleksitet der skader.

Men det måske allerværste er, at hele denne parlamentariske omstændelighed også synes at medvirke alvorligt til at den nødvendige id�mæssige eller ideologiske meningsudveksling sættes til side i parlamentet og henvises til andre fora. For det betyder at den eksistentielle refleksion og nytænkning slet ikke får plads i den parlamentariske debat. Og det betyder i realiteten også at der opstår en kløft mellem den folkevalgte politiske elite og folket i almindelighed, de folk der ikke er valgt, men bare er der og fungerer på sine egne betingelser.

Samfundssind Til toppen Næste

Mette Frederiksen har brugt ordet 'samfundssind' så tit i sine taler og kommentarer, at Dansk Sprognævn netop har kåret det som årets ord. Mette Frederiksen lukkede landet ned den 11.3.20. og bad i den forbindelse om, at vi alle udviste �samfundssind� i denne svære tid for alle. Herfra tog brugen af ordet fart, og over foråret blev det brugt i alle mulige sammenhænge, herunder også i regeringens udskamning af forskellige virksomheder, som det er blevet påpeget. At vise samfundssind er at tage mere hensyn til samfundet som helhed eller befolkningen som helhed end til enkelte menneskers, enkelte partiers og enkelte gruppers specielle interesser. Og det at appellere til dette samfundssind kan gå begge veje, men går i mine øjne mest på den positive side af sagen, at få folk med på at udvise det - og er derfor reelt det samme som at appellere til fællesskabet eller om man vil til 'broderskabet', i den betydning det gives i det store slagord fra den franske revolution 'Frihed, Lighed, Broderskab'.

Der er i denne forbindelse to ting at tilføje. For det første udelukker broderskab eller samfundssind ikke uenigheder eller modsætninger. Friheden og ligheden er faktisk modsætninger der får hele deres dynamik fra selve uforeneligheden. Men understregningen af broderskabet røber viljen til at holde modsætningerne inden for rimelighedens, fornuftens og demokratiets rammer. For det andet peger samfundssindets folkelige karakter på det helt centrale at vi har med det kollektivt ubevidste at gøre og derfor ikke kan udmønte det i udelukkende bevidste og rationelle principper. Der vil altid forblive noget underbevidst i det ægte fællesskab eller samfundssind, som betyder at det primært er noget der gror i sindene af sig selv og lige præcis derfor forudsætter både en grad af frihed og lighed der er uforenelig med diktatur og vold.

Dette vil igen sige at samfundssind forudsætter forsamlingsfrihed, og at de fleste af de restriktioner coronakrisens overvindelse fortsat medfører direkte strider imod samfundssindet og fællesskabet, ja i høj grad udfordrer det.

Har vi overhovedet brug for humaniora, psykologi og religion? Til toppen Næste

Der er allerede derfor i høj grad brug for at nytænke situationen og bruge corona-krisens indskrænkninger til at reflektere dybere over vore ideer og grundbegreber, ja, hele vores oplysningsniveau.

En historiestuderende på Københavns Universitet har for nylig røbet at hun er godt og grundigt træt af at skulle forsvare sit studium, for hun mener vi har brug for humanister. Men humaniora bliver til stadighed opfattet som værende nederst i fødekæden, så det kan blive svært at få job i fremtiden. Det betyder for øjeblikket undervisningstimer på minimum, fyringsrunder midt i eksamensperioden og lukning af flere uddannelser. Men hun er overbevist om at humaniora er dybt essentielt for overhovedet at forstå hvordan verden fungerer, og hvordan menneskets adfærd, kultur og kommunikationer er. Og hun påpeger også at humaniora og samfundsvidenskab er afgørende for at løse den aktuelle, coronabetingede samfundskrise.

Men sjovt nok forsøger hun slet ikke at pejle sig lidt nærmere ind på hvorfor humaniora vurderes så lavt for tiden, men det mener jeg sagtens man kan, for det hænger i mine øjne nøje sammen med at humanister er blev fagidioter. De beskæftiger sig på trods af fagenes oprindelige formål nu om dage primært med faget selv og dets egne, indarbejdede metoder. Og det indebærer i realiteten at man terper dødt eller mere eller mindre ligegyldigt stof i stedet for stof der er samfundsrelevant og kulturuddybende.

Lad mig tage vigtige fag som psykologi og religion, for det ene beskæftiger sig med selve forudsætningerne for den menneskelige erkendelse og adfærd, og det andet med selve forudsætningerne for den eksistentielle mening, og så batter det intet som helst at fokusere på faglige metoder som man udelukkende skal kende for at opfylde betingelserne for at lave korrekte akademiske afhandlinger. De er ikke særligt relevante for menigmand.

Psykologi har vi imidlertid alle uden undtagelse brug for, allerede af den grund at vi alle vil have enorme fordele af at være bevidste om hvordan vores psyke er indrettet og hvordan selve de psykiske grundprocesser virker. Alle bør her vide at der slet ikke er �n måde at tænke på og en anden at føle på, men tværimod er to vidtforskellige slags grundprocesser for måden at tænke/føle på, nemlig primærprocesserne og sekundærprocesserne.

Summarisk gælder følgende for de medfødte primærprocesser:

Følelserne er ustabilt bundet, men kan til gengæld være intense.
De følelsesmæssige behov søges altid umiddelbart tilfredsstillet.
Intense følelser oversvømmer organismen og ødelægger dømmekraften.
Følelserne er forskydelige. En del af en ting betragtes som udgørende hele tingen (pars pro totoreglen). To ting der har den mindste lighed betragtes som fuldstændigt identiske. Flere ting der har noget tilfælles betragtes som identiske (fortætning)
Der er intet skel mellem fantasi og virkelighed.
Der er intet skel mellem fortid, nutid og fremtid.
Der er intet skel mellem jeget og omgivelserne.
De logiske regler, specielt benægtelsen, er suspenderet (en ting og dens modsætning udtrykkes på samme måde).
Der er ofte ambivalens over for samme genstand.

Og følgende gælder for de tillærte sekundærprocesser:

Følelsestonerne er stabilt bundet til deres genstande, og der kan derfor opnås præcision og konsekvens i tænkningen.
Reaktioner behøver ikke følge umiddelbart på impulser (behovstilfredsstillelse kan prioriteres).
Sproget opnår præcision: Objekter kan identificeres; klassifikation, generalisation og abstraktion muliggøres, og de logiske konstanter (ikke, både-og, enten-eller, hvis-så) kan anvendes.
Der er klart skel mellem fantasi og virkelighed.
Der er tidsfornemmelse: fortiden har erindringskarakter, fremtiden fantasikarakter.
Der er skel mellem jeget og omgivelserne.
Fortrængning er mulig.
Der kan ske en nuanceret og realistisk opfattelse af omverdenen og dermed en fornuftig og hensigtsmæssig tilpasning til den.

Dette indebærer at sekundærprocesserne råder i situationer, hvor vi tænker præcist og logisk og uden følelsesintensitet. Hvorimod vi i primærprocessen har intense følelser, hvor det kniber med den logiske nøjagtighed. Og så er det klart at det har enorm betydning for bedømmelsen af al menneskelige adfærd, herunder ikke mindst selve formen for debat og meningsudveksling mellem mennesker - og den kan jo i vore dage være meget ophidset og skadelig.

Og hvad religionen angår er det i dag fuldstændigt afgørende for alle mennesker at forstå at religion ikke primært har at gøre med dogmatiske opfattelser af specifikke religiøse spørgsmål om fx verdens indretning, synd og frelse, men derimod har at gøre med førsproglige fornemmelser af meningen med tilværelsen, med håb og livsmod. Religion er slet ikke opstået ved menneskets spekulationer over dit og dat, men er givet i og med at vi er født med de psykiske primærprocesser og dermed alle de billedmæsige og følelsesmæssige forestillinger der stammer fra det kollektivt udbevidste. Religion er således at forstå som et emergent fænomen i selve den biologiske udvikling, der opstod i og med at mennesket begyndte at tænke over tingene og nøjagtigt samtidigt fik fornemmelsen af at der i psyken var noget højere og helt uafhængigt af selve den rationelle tankevirksomhed.

Alt dette har den allerstørste betydningen for forståelse af alle dogmatiske religioner som den jødiske, kristne og islamiske lovreligion og den magtkamp der uundgåeligt præger disse, fordi de gør intellektuelle sandheder til absolutte og ukrænkelige sandheder.

Når jeg finder det påkrævet at påpege disse særlige værdier ved psykologi og religion og dermed humaniora, er det fordi vores europæiske kultur i høj grad savner bevisthed om dem, og slet ikke er klar over at vores helt aktuelle kulturkrise og klimakrise aldrig vil kunne løses uden bevidstheden herom. Oplysningsniveuaet er langt bag efter udviklingen - det understreges af den aktuelle coronakrise og de ledende politikeres afmagt over for de i vid udstrækning selvskabte problemer.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

Henvisninger Til toppen

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr. på grund af billedrettigheder)

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.

Relevante artikler på Jernesalt: