utils prefix normal JERNESALT - coronavirus20h

ARTIKEL FRA JERNESALT - 27.4.20.

Reglen om at holde afstand er naturstridig, men midlertidig nødvendig

Nok har der været pandemier før den aktuelle coronaepidemi, men der har så vidt jeg ved aldrig før i store dele af verden været indført nogen regel om at holde to meters afstand - til andre mennesker, bortset fra de nærmest pårørende som ægtefæller, samlevere og kærester samt småbørn. Selv døende mennesker på intensivafdelinger må ikke de sidste timer få besøg af deres pårørende eller af præster. Gudstjenester og begravelser må ikke have mere end ti deltagere, inkl, præst og bedemand. Teatre, biografer og koncerthuse er lukkede. Ældre mennesker på plejehjem må heller ikke få besøg. Børnehaver og skoleklasser til og med 5. femte klasse skal efter den forsigtige åbning være indrettet så afstanden kan holdes, dvs med færre i hvert lokale og med særlige borde (og ekstra håndvaske).

Restriktionerne kan variere fra land til land, men alle er de begrundet i regeringernes strategi om at undgå større smittespredning end sygehusvæsenerne kan klare. Man ønsker at holde en relativt lav kurve for antallet af smittede. Og af samme grund anbefaler man også at alle vasker hænder mange gange om dagen, og spritter hænderne før indtræden i butikker m.m. Det er indlysende mod menneskets natur og vaner, men man står over for en helt ny virusepidemi, der giver ekstraordinære udfordringer, fordi man end ikke kender dens inkubationstid nøjagtigt. Det er først og fremmest kommet bag på eksperterne at den kan smitte før smittebæreren har fået symptomer. Spredningen mener man ikke kunne bremse på anden vis, da man ved for lidt om denne covid-19 virus og dens uhyggelige mutationsmuligheder. Man håber på fremkomsten af en vaccine, men det vil dels tage tid, dels kan man heller ikke her på nuværende tidspunkt sige noget endegyldigt om vaccinernes effektivitet. Restriktionerne kan derfor blive langvarige, selv om man overalt tilstræber gradvis og forsigtig åbning.

Alle mennesker er naturligvis berørt og generet af restriktionerne i hvert eneste individuelle tilfælde, men befolkningerne og de politiske partier bakker op om restriktionerne, da ingen kan se acceptable alternativer - og i hvert fald slet ikke vil kunne acceptere, at man giver spredningen frit løb uanset den øgede dødsrisiko. Udviklingen i Italien, Spanien og USA har været voldsomt skræmmende - og selv udviklingen i Sverige forekommer besynderlig, selvom den formentlig hænger sammen med at ikke mindre end hver fjerde svensker i dag er af ikke vestlig oprindelse og simpelthen har sprogproblemer.

Reglen om at holde afstand rammer naturligvis meget forskellig alt efter alder, beskæftigelse, vaner og psyke. Mange der ikke er vant til at være alene, får ensomhedsfølelse eller angst, eller de bliver rastløse og falder lettere for fristelsen til at spise og drikke for meget. Og ubehaget vil naturligvis stige med varigheden af restriktionerne. To måneder kan gå an for de fleste, men trækker det ud yderligere tre måneder, vil det uanset mindre lettelser uden tvivl forstærke de negative bivirkninger ganske betydeligt. Og trækker det yderligere ud halve eller hele år, kan næppe nogen forudsige de mentale eller psykiske konsekvenser. Og det anses nok for mest realistisk at i hvert fald reglen om afstand kan blive opretholdt temmelig længe. Vores egen statsminister har fundet det nødvendigt at pointere, at vi slet ikke skal regne med at kunne vende tilbage til forhold og vaner som før coronakrisen.

Det er svært at spå om, men ser man coronakrisens opståen i sammenhæng med stigende overbefolkning, stigende globalisering, stigende forbrugerisme og stigende vellevned, skal man ikke se bort fra at det kan blive nødvendigt for menneskehedens overlevelse med sunde og naturlige instinkter i behold at vænne sig til et helt andet og mere ansvarligt samfundsliv.


Det er en kendsgerning at såvel overbefolkningen i verden efter 2. verdenskrig som forureningen af klimaet hænger nøje sammen med den økonomiske vækst og den teknologiske udvikling, som har været alfa og omega for såvel meningmand som erhvervseliten og den politiske elite verden over. Den konstante vækst har været et mantra for det store flertal - selvom såvel hungersnød som sygdom har taget til. Nogle ser udviklingen som et resultat af kapitalisme og markedsøkonomi, mens andre aktuelt ser coronakrisen som en direkte følge af overdreven kapitalisme og markedsfrihed og derfor håber på en revolution. Det tror jeg godt de kan opgive. Revolutioner fører sjældent til noget godt eller holdbart. Og da penge, magt, initiativlyst og konkurrencelyst hører menneskelivet og kulturlivet til, tror jeg man skal opgive at tro på at få dem udryddet.

Men flertallet i alle befolkninger vil uden tvivl blive tvunget til i de kommende år at ændre vaner og livsstil, så reglen om to meters afstand til andre mennesker blive modificeret på en sådan måde at den fremover slet ikke skal gælde nære pårørende, ældre og børn, hvor det naturstridige er eklatant, men derimod - uden nøjagtige mål for afstand - almindelig omgang mellem private mennesker indbyrdes og arbejdsfæller eller kolleger indbyrdes. Det vil ramme den efterhånden udbredte tendens til kram og kys (som i hvert fald i de nordiske lande er en forholdsvis ny foreteelse og i galante lande som Frankrig er en ren formssag). Efterhånden er det kun de ældste aldersklasser der kan huske at vi her i landet sagde De til hinanden helt op til begyndelsen af 1970'erne, hvis vi ikke havde regulær familie- eller venskabsrelation. Det er vaner der kan ændres.

Hertil kommer imidlertid absolut nødvendige ændringer i turistbranchen og den såkaldte oplevelseskultur, eftersom det er herigennem den store smittespredning er sket. Turismen har udviklet sig helt vanvittigt de sidste 50-60 år i takt med den almindelige velstandsstigning. Nu kan alle se at det har skadet klimaet, og at det derfor allerede vil hjælpe klimaet at begrænse friheden - om ikke på anden vis så ved øgede flypriser og øget grænsekontrol.

Dette vil for de fleste føles som en alvorlig indskrænkning i den personlige frihed - og det er forståeligt, for velstandsstigningen fra og med 1950'erne betød vitterligt en langt større frihed for den enkelte til at gøre hvad han eller hun følte lyst til blot man havde råd - men uden ringeste hensyn til samfundskonsekvenserne.

Her kommer vi i dag ikke uden om at røre ved selve frihedsbegrebet. Frihed kan ikke længere ses udelukkende som en demokratisk rettighed, men må fremover ses som en forpligtende rettighed der vel at mærke ikke skal defineres ud fra en autoritær ideologi, men tværtiod ud fra en ikke-autoritær forståelse af den gyldne regel om indre konsistens. Reglen siger at indre konsistens er ensbetydende med omsorg for overvægt af det gode i det lange løb, og her tænkes naturligvis på det enkelte menneskes indre, dvs psykiske konsistens - jf. artiklen om moral- begrundelse. Men skal vi løse nutidens store etiske problemer, som er blevet åbenlyse med coronakrisen, kommer vi ikke uden om at konsistensetikken fremover også må omfatte samfundet. Konsistensetik for samfundet, betyder at der også for samfundet findes et krav om indre konsistens, som ikke kan formuleres i forskrifter af den ene eller anden art som såkaldte autoriteter kan formulere og gøre gældende. Kravet om indre konsistens i samfundet er et krav der slet ikke kan defineres i positivt forstand, men som til gengæld forholdvis let kan ses i negativ forstand, dvs det kan ses hvad der er til skade for samfundet.

Det turde være indlysende at disse tanker går på tværs af gængse partipolitiske og ideologiske tankebaner. Men når man reflekterer over hvor lidt de politiske fløje formår at komme med bud der er bedre end de ansvarlige regeringers forsigtige og relativt kortvarige strategier, så må de anses for nødvendige.

Ejvind Riisgård


Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.


Relevante artikler på Jernesalt:

Frihed, kreativitet, stress og livskvalitet
Fra tryghed til frihed
Frihed og bevidsthed

Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Videnskabstroens ubærlige snæversyn  (21.4.17.)
Fatale tendenser i videnskab, politik og nyhedsformidling  (22.8.16.)
Bobler i økonomi og medier er til fatal skade for befolkningen  (15.8.16.)
Den udbredte stressfølelse skal tackles både individuelt og kollektivt  (10.3.16.

Hverdagssproget er blevet tømt for eksistentiel substans  (24.12.14.)
Livskvalitet, aldring og død - 6. og sidste artikel i ny serie om livskvalitet  (21.2.12.)
Livskvalitet og erkendelse - 3. artikel i ny serie om livskvalitet  (24.1.12.)
Hvorfor sygeliggøres normale psykiske tilstande?  (17.7.13.)
Er alt virkeligt liv møde?  (24.3.10.)
Hvor kommer det onde fra?


konsistens-aksiomet
Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
Konsistens-etikkens Ti Bud  (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)

Global borgerkrig eller global inkonsistens?
Globalisering: Er globaliseringen et gode eller et onde?  (25.6.04.)


Artikler om Psykologi
Artikler om Etik
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal