utils prefix normal JERNESALT - alternativet17skolefag

ARTIKEL FRA JERNESALT - 17.2.17.

Alternativet foreslår nye skolefag

Alternativet (liste Å) har i en kronik af skoleordføreren Carolina Magdalene Maier i Berlingske 9/2 foreslået fire helt nye fag som skal erstatte ikke mindre end tolv bestående fag fra folkeskolens skema, nemlig naturfag, geografi, fysik-kemi, madkundskab, biologi, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, musik, billedkunst, sløjd og håndarbejde. De nye fag skal efter forslaget hedde:

Klima og bæredygtighed: Faget skal belyse årsager til og perspektiver på klimaforandringerne, både nationalt og globalt, samt skabe rum for løsningsmuligheder på både mikro- og makroniveau. Det skal også have et praktisk element i form af naturskole. Faget skal indeholde de nuværende fag naturfag, geografi, fysik/kemi, madkundskab og biologi.

Erkendelse: Skal erstatte kristendomsundervisning, fordi fagets formål både er at styrke elevernes livsdannelse, åndelige indsigt og udsyn såvel som deres evne til at mærke og forstå sig selv og andre. I undervisningen skal eleverne lære om forskellige livssyn (både religiøse og ikke-religiøse), empati, mental sundhed, moral, etik og filosofi.

Medborgerskab: Faget skal introducere eleven for grundlæggende demokratiske rettigheder, retten til uddannelse m.m., bl.a. gennem inddragelse af FN's Børnekonvention, Grundloven, menneskerettighederne og de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Kunst og kultur: Skal udfordre børn og unge og hjælpe dem at forstå andre værdier end materiel og økonomisk vækst. Samtidig skal faget stimulere andre og mere kreative former for udvikling, dannelse og læring, end eleven typisk vil få fra de boglige fag. Skal erstatte musik, billedkunst, sløjd og håndarbejde delvist samfundsfag.


Udspillet skal ses som et led i Alternativets ønske om at sætte folkeskolerne "fri" fra kommunal detailstyring med lovkrav om tests, dokumentationskrav og lignende. De enkelte skoler skal derfor også have lov til selv at sammensætte elevernes skemaer på en måde, som giver bedst mening for den enkelte skole, lyder det fra ordføreren.

Ordret skriver Carolina Magdalene Maier i sin kronik:

"Alternativet gør sig store drømme om, hvor kompromisløst kreativt og entreprenant et Danmark, vi kan skabe. Vi ønsker at sætte alle fri til at blive en del af Danmark og bære nye løsninger frem. Denne målsætning vil vi indtænke i alle aspekter af samfundsindretningen, og det gælder selvfølgelig også, når det kommer til indretningen af vores skolesystem. Og lad mig bare sige, at der i denne henseende er brug for en venlig revolution, fordi Christiansborg i rigtig mange år har gjort rigtig meget forkert. I min optik er vi nået til enden af den blindgyde, vi længe har vraltet ned ad, og der er nu brug for et kæmpe frisættende projekt - for kommunerne, skolerne, skolelederne, lærerne, børnene, forældrene og lokalmiljøet."

"Kun derved bliver det muligt for skolesystemet at fokusere på kreative processer, evnerne til at samarbejde på tværs, på kunst og kultur samt indsigt i moral og etik. Og kun derved får vi et Danmark, der er spættet og spottet af et mangfoldigt spektrum af forskellige folkeskoler, som er indrettet på de lokale forholds præmisser. Det modsatte, at indrette alle skolerne ens, er udtænkt på administratorernes vegne, men så langt fra på skoleledernes, lærernes, forældrenes, elevernes eller lokalsamfundets. Og det siger en del."

For at nå derhen mener Maier, at der skal foretages en myriade af ændringer i skolesystemet. "For det første skal vi nuancere tanken om, at "pengene skal følge barnet", som Liberal Alliance har foreslået. Vi ønsker ikke, at folkeskolerne bliver selvejende institutioner på samme måde som friskolerne, fordi vi fortsat mener, at kommunerne skal stå for skolernes fysiske vedligehold, skal løfte opgaven med at skabe sammenhæng mellem skole og lokalsamfund, herunder foreningslivet og skal tilbyde folkeskolelærerne faglige sparringsrum, hvor lærerne kan inspirere og lære af hinandens pædagogiske og didaktiske praksis. "

For det andet vil et opgør med den overdrevne brug af skemaer, læringsmål og test rettet mod eleverne være med til at skabe langt mere plads til respekt for vores børns forskelligheder. Lige så længe som elevplaner, nationale test og karakterer er styringsinstrumenterne, lige så længe er vi med til at fokusere på det, vores børn "mangler"..... Men "denne inddeling af vores børn i "tabere" og "vindere" kan ikke betegnes som andet end det ultimative knæfald for konkurrencestaten, og så tangerer det i mine øjne et institutionaliseret overgreb på vor børn og unge."

"Vi er nået et sted hen, hvor det handler om at unfucke skolesystemet, og jeg har nu givet mit bud på, hvordan vi kan gøre det. Jeg håber, at endnu flere vil komme på banen, for lige nu er gode råd dyre. Jeg er sikker på, at vi alle deler en ambition om, at sætte vores kommuner, skoler, skoleledere, dygtige lærere, pædagoger, forældre og elever langt mere fri, fordi vi kun derved får det skolesystem, som fremtiden kalder på."


Undertegnede kan straks konstatere at der er gode og inspirerende tanker i udspillet, men at det samtidigt også må slås fast, at det ikke blot er myriader af ændringer, men en helt anden form for folkeskole der stilles op. Udspillet er fuldstændigt på tværs af gængs tankegang i folketing, ministerium, lærerkredse og lærerforening, og det kommer fra et nyt parti der slet ikke er med i skoleforliget. Og det er allerede derfor skudt ned af politikere og lærere.

Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, mener ikke forslaget er helt gennemtænkt. "Når man for eksempel tager en ting som klima, så er det noget, man allerede lærer om i de eksisterende fag. Og der ligger jo et kæmpe stykke arbejde i et fag i folkeskolen. Læreplaner, bekendtgørelser og så videre, der udmønter de her ting", siger hun. Venstres ordfører undrer sig desuden over, at Alternativet ikke tilslutter sig det eksisterende folkeskoleforlig i Folketinget. Det er nemmere at få noget igennem, hvis man sidder med ved forhandlingsbordet, lyder det prosaisk. Anni Matthiesen efterlyser desuden en samtænkning mellem Alternativets aktuelle folkeskole-udspil og det øvrige uddannelsessystem, herunder gymnasier, erhvervsuddannelse og de videregående uddannelser.

Alternativets forslag har med andre prosaiske ord ingen gang på Christiansborg. Alternativet tæller som parti med i den blok der ønsker socialdemokraterne til roret; dets ideer er kreative og menneskevenlige, men utopiske i netop den forstand at der ikke kan skabes flertal for dem i folketinget, heller ikke i tilfælde af at regeringen bliver skiftet ud. Derfor stiller et sådant velment forslag i grunden først og fremmest spørgsmålstegn ved selve formålstjenligheden i at etablere et alternativt parti der stiller sig uden for alle de etablerede partier og fra de bageste pladser i folketinget - den såkaldte "grebning" - lufter den uskyldige ide om "venlig revolution".

Man kan straks forsvare Uffe Elbæks hvide helteskare med at man jo er nødt til at starte et eller andet sted, hvis man vil fremme sine ideer. Alle folketingets partier har været nyetablerede og små engang, men mange er også forsvundet igen som døgnfluer, og erfaringen synes også at være at de relativt små partier som på et eller andet tidspunkt får chancen for regeringsdeltagelse, bare fordi en særlig partikonstellation gør det umuligt for en ambitiøs partileder at danne regering uden hjælp fra outsider-partier, så koster det oftest sådanne partier dyrt at tage chancen. Det sås med Retsforbundet i 1957-60, med SF i 1966-67, med Centrumdemokraterne og Kristdemokraterne i 1980'er, og med SF i 2011-15. Og alle regner med at det tilsvarende vil komme til at koste Liberal Alliance flere mandater ved næste valg. Outsider-partierne bliver lokket ud på glatisen ved udsigten til ministerposter og indflydelse, men indflydelsen bliver minimal - og vil derfor altid skuffe vælgerne.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti er klar over at indflydelsen er størst og mindst kompromitterende uden for regeringen, men dog kun ved forhandlingsbordet. Alternativet vil efter alt at dømme ikke risikere noget som helst - og forbliver derfor rent og uskyldigt som et kreativt legebarn. Det er synd for folkestyret, for Christiansborg er også i min optik havnet i en blindgyde. Der er ingen politikere uden for Uffe Elbæks frelste flok der har visioner og kunne gøre en forskel.

Er der overhovedet ikke noget brugbart alternativ?


Jeg mener jo, og vil derfor slå ned på substansen i Alternativets velmente skoleforslag. For ét er de formelle forhindringer, noget andet og meget værre de reelle der ligger i at partiet tilsyneladende ikke forstår at den "venlige revolution" der er forudsætningen for store, dybtgående og varige løsninger på den politisk-kulturelle krise i landet (og det øvrige Europa) aldrig kan været rent partipolitisk, men må være folkelig i dybeste forstand, og dette vil ikke sige at den på populistisk vis og eventuelt med dygtige reklamefolks og spindoktorers hjælp prøver at appellere til folk der ønsker noget andet og bedre, men tværtimod får fat på de dybe kræfter i det kollektivt ubevidste der har både energi og vilje til at føre noget igennem uden om og på trods af alle etablerede partier og instanser. Det er faktisk set før, nemlig i 1800-tallets store folkelige og religiøse bevægelser der vakte sløve borgere og bønder og senere også arbejdere af slummeren og skabte nye partier, nye driftsformer og nye skoleformer som bar udviklingen og oplysningen frem i flere årtier og dermed skabte et moderne Danmark - og vores eget udgangspunkt.

Den slags kan ikke efterlignes i detaljen, men derimod med hensyn til følingen med selve det kollektivt ubevidstes stærke kræfter. Sker det vil den ny slags vælgere, politikere og mediefolk uundgåeligt dukke op og gøre det hårde arbejde. Men de kan ikke vente på et nyt skolesystem der nedbryder de gamle og konserverende fag og erstatter dem med nye og friskere. Det er slet ikke skolefagenes navne og tilhørende læseplaner det drejer sig om, og det er ikke medborgerskabets juridiske og rettighedsmæssige finesser der vil kunne gøre en forskel, men en ny grunderkendelse der skaber den nødvendige forståelse for de psykiske, etiske, miljømæssige og overordnede (religiøse) mekanismer.

Kun en sådan dyb indsigt vil give den nødvendige forpligtelse til også at sørge for overvægten af det gode i vort samfundsliv, for hemmeligheden i en sådan helhedsrealisme er netop at der gives en indsigt der er etisk forpligtende uden om alle autoriteter.

Helt konkret har Jernesalt peget på udfordringerne i det åbne brev af 9. januar til kulturminister Mette Bock som er blevet afvist, fordi ministeren er en ordinær politiker der intet forstår. Men jeg anbefaler brevet med bilag og teser til behagelig orientering. Blandt teserne er også en stribe om de politiske partier i Danmark.

Peer Sendemand


Peer Sendemands rubrik


Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

Femte September - eksistentielt drama der omhandler problemerne med flygtningekrisen efter den tyske kansler Merkels åbne af EU's ydre grænser 5.9.15.  (udg. dato 7.11.16. - pris kr. 25)

Ungdom og Galskab - eksistentielt drama der handler om den galskab der følger med puberteten og som giver mange tilpasningsproblemer.   (udgiv.dato 7.11.16. - pris kr. 25.)

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com


Relevante artikler på Jernesalt:

Alternativet ser ikke ud til at ville forpligte sig til nogetsomhelst  (13.6.16.)
'Alternativet', er partiet virkeligt alternativt?  (24.4.15.)


Kulturministeren er fundet for let - men kulturkrisen er tung og udfordringen kræver oprør!  (24.1.17.)
Åbent brev til Kulturminister Mette Bock  (9.1.17.)

Beskrivelse af situationen ved udgangen af 2016
Den fatale politiske afmagt og kulturforvirring
Etik, kultur og religion må i centrum
Har kristendommen potentiale til fornyelse?
Folkelig vækkelse er forudsætning for nyt lederskab

Tilhørende teser om:    Jødedommen og Moseloven   Paulus og Kirkefædrene    Martin Luther    Søren Kirkegaard
Den aktuelle folkekirkes svækkede position    Islam   De politiske partier og deres fatale grundfejl
EU og flygtningekrisen
Skabelsesmyterne    Menneskesønnens budskab    Romantikken    De folkelige vækkelser i 1800-tallet
Vilhelm Grønbech   Niels Bohr    De psykiske grundprocesser   Konsistensetikken

Samlet udgave af åbent brev, artikler og teser


Status over året 2016  (29.12.16.)
Lars Løkkes nye regering må betegnes som et reaktionært eksperiment  (28.11.16.)
Lars Løkke stikker hovedet i trekløver-skjul  (21.11.16.)
Dansk Folkeparti i voldsom krise på grund af rod med EU-midler   (24.10.16.)
Dansk politik er havnet i et sjovt, men uholdbart dødvande  (28.9.16.)
Venstrefløjens snæversyn på indvandring er fatal  (7.8.16.)
Lars Løkke danner smal og dybt ulogisk Venstre-regering  (29.6.15.)
Thulesen Dahls store dilemma  (23.6.15.)

Helle tabte glansen, Kristian vandt mandaterne, Lars låner nok nøglerne  (19.6.15.)
Valget har vigtigere emner end valgkampen lader ane  (16.6.15.)
Genvinder Helle Thorning regeringsmagten?  (15.6.15.)
Venstre på andenpladsen - takket være Løkkes eskapader  (14.6.15.)
Dansk Folkeparti synes bange for magten  (13.6.15.)
De radikale undgår næppe tilbageslag  (11.6.15.)
Socialistisk Folkeparti må bøde for letsindigheden i 2011 (10.6.15.)

Demokratiets udvikling kræver mere end rettigheder  (4.6.15.)
Enhedslisten i venstrefløjens klassiske dilemma  (3.6.15.)
Valgudskrivningen satte gang i den egentlige valgkamp  (28.05.15.)
Liberal Alliance hylder den ekstreme liberalisme  (25.5.15.)
Terror-redegørelsen en bét for Helle Thorning   (17.5.15.)
Det konservative folkeparti svækket med Pape  (8.5.15.)
Er 'Alternativet' virkeligt alternativt?  (24.4.15.)
Nationalpartiets tone yderst aggressiv  (19.4.15.)

Gymnasiumreform? - Adgangskrav? - Almendannelse? - Opgør med socialdemokratismen?  (11.4.16.)
Har samfundene indbyggede etiske retningslinjer?  (24.9.15.)
Systemsammenbrud betyder ikke tidernes ende, men nye muligheder  (13.9.15.)
Et nyt ungdomsoprør står over for samme risici som det gamle   (22.4.15.)


Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering


Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)


At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)


Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift


Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest


Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
utils postfix normal